En gammel drøm

Jeg har i mange år været lidt fascineret af mavedans.

Sensuelt, smukt, og imponerende kontrolleret. Gratiøst og feminint ... kort sagt det modsatte af, hvordan jeg opfatter mig selv.

For skal jeg være ærlig, er jeg nok mere kraftfuld end elegant. Jeg er lidt af en no-bullshit drengepige, og jeg har altid forsaget ting som jazzballet, aerobic og step, fordi der var ..... *GYS* ... KOREOGRAFI!

Kort sagt ... man skulle gøre en ting med benene og noget andet med armene.

Men alligevel har jeg altid syntes, at det der mavedans var sejt. Sexet, sensuelt, subtilt.

En msn-snak med en ligesindet veninde fik skubbet til mig. Jeg fik vækket min slumrende lyst til at lære at bevæge mig på den der skønne og erotiske måde. Hvorfor ikke?? Og vupti - så var jeg meldt til et mavedans-kursus. Bodil ville også gerne med, så det kom hun.

Nu har vi været der nogle gange. Jeg var hooked fra dag 1. Det skyldes ikke mindst vores danselærer, som er en varm, kurvet, smuk og dejlig kvinde ved navn Dorrit. Havde jeg været en mand, ville jeg nok have gokket hende i nødden med en kølle og slæbt hende med hjem ved håret. Nu ER jeg jo så en kvinde, så jeg nøjes med at beundre hendes søde smil og hendes ekvilibristiske hoftesving. Damn, hvor den kvinde kan!

Hun har sin egen lille mavedanser-virksomhed, Fahrida Oriental Dance.

Jeg håber jeg en dag bliver bare HALVT så god som hun er. Men indtil da vil jeg forbeholde mig ret til at have det rigtig sjovt sammen med de andre søde og hyggelige kursister, mens jeg forsøger at lære lidt.

Bare mine drenge i projektet så kan klare, hvis jeg kommer til at stå og øve lidt ottetal mens jeg arbejder ;D