Tillykke med fødselsdagen, Livsnyder!!

Hovsa .... jeg har lige opdaget at min blog har 5 års fødselsdag idag!!

Det er da lidt vildt.

Siden mit første, famlende indlæg for 5 år siden, er der gået mange ord gennem bloggen her. Der har også været mange stille perioder.

Mange har kommenteret, og fulgt mig i glade stunder såvel som i triste. En overgang havde jeg tæller på antal besøg, men det blev jeg træt af - jeg skriver nemlig for mig selv - og så blev den pillet af.

Tak til jer, der har læst med - jeg garanterer ikke at Livsnyderen som blog holder 5 år mere, men hey! hvem ved??

Skål og tillykke til mit alter ego - Livsnyderen.

Livsnyderen planlægger

Til april er det 3 år siden at vi tømte vores 70'er hus i Snoghøj for de sidste flyttekasser og flyttede her ind på Fasanvej - i vores charmerende rødstensvilla fra 1926, tæt på by og banegård.

Noget af det vi faldt for dengang var husets kønne karnap - og vi kunne se det for os: rummet, som kort sagt var grimt med de brune 70'er vinduer, legeværelsestæppet (og det mærkelige tofarvede trægulv nedenunder), det gyselige cigarkasseloft og de umalede vægge kunne blive en hyggelig kombination af kontor og opholdsstue - uden tv, naturligvis. To kønne stole i karnappen, et lille bord til en kop kaffe eller et glas rødvin, bløde farver, gulvet afhøvlet, nye vinduer ... det kunne blive SÅ lækkert!!

Vinduerne fik vi skiftet i vinteren 08-09, og det legeværelsestæppet er for længst røget ud. Men loftet og væggene står stadig umalede, og rummet er, ud over at være kontor, det sted vi sætter ting ind. :-(

Men nu skal det være slut!

Igår satte vi os ned med den projektliste, vi oprindelig lavede over ting, vi ville have gjort i huset. Listen var lang dengang, og rigtig meget var streget over. Men vi trængte til at få overblik, og til at få kategoriseret opgaverne i store og små opgaver, og den slags opgaver man skal have håndværkere til.

Eller rettere ... jeg havde ihvertfald behov for det :)

Da vi stregede og skrev og kategoriserede og prioriterede igår, bestemte vi at den første af de lidt større projekter, vi vil lave, skulle være karnapværelset.

Og vi er allerede så småt igang. For første skridt er at få ryddet op derinde, og smidt alt det ud, som vi ikke vil gemme. Og idag er jeg nået igennem den stigereol, der står derinde - så den er klar til at tømme, pille ned og sætte i kælderen.

Der er lang vej - for der skal nye lofter op - og de skal sidde lidt højere end de gamle. Væggene er besat med celoflex, som er skrækkeligt brændbart, så det skal ned, og i stedet skal der gips op. Måske skal væggen ind mod stuen laves lidt højere - den er lavet efter at loftet er sænket. Vi skal have en elektriker ud og lave flere stikkontakter (pt. er der EN stikkontakt derinde!), og en gulvmand ud for at høvle gulvet af. Der skal males, og rummet skal møbleres på ny.

Et par gode lænestole, det lille bord, en sofa som skal kunne laves om til gæsteseng, lamper, et nyt arbejdsbord - men jeg kan næsten allerede se det for mig, og det bliver SÅ dejligt at få lavet!

Sikke en energi vi har - mon det er foråret, der melder sig?

Livsnyderen om andenhåndsliv

Jeg har det sådan lidt blandet med nutidens tv-underholdning (og ja - jeg ved godt, at når man siger "nutidens et-eller-andet", så er man ved at være lidt halvgammel!!).

Faktisk kan jeg godt lide at se X-faktor, især når de pinlige er sorteret fra, og de resterende synger rent (det kniber så lidt i år, synes jeg). Der er tit nogle gode sange, fremført på en ny måde, og det er da lidt hyggeligt.

Men jeg har det bare lidt belastet med det der drama, der piskes op omkring det. Alt det der tuderi, og krammeri, og de der kæmpestore candyfloss-ord, der bliver brugt.

Mange af deltagerne snakker i interviews om ting, der er vigtige for dem. Så bruger de næsten med usvigelig sikkerhed udtrykket "....betyder ALT for mig." F.eks.: "Min far betyder alt for mig." "Musikken betyder alt for mig." "Det betyder alt for mig, at vi har hinanden i den her konkurrence."

Hvor mange forskellige ting kan betyde alt for den samme person? Og klasker de sammen, visner og dør, hvis den ting bliver taget fra dem? Eller er det et ord der er stort og sukret og fuldt af luft, som candyfloss?

Jeg kan altid - med et træt suk - forudsige, hvornår Pernille Rosendal begynder at tude, og hvornår Blachmann sætter sig indøvede nu-er-jeg-bevæget-ansigt op. Og to fredage i træk har en dommer måttet sende en deltager hjem og begge gange er det blevet trukket ud i det uendelige, selvom jeg da slet ikke har været et sekund i tvivl om hvem de ville vælge.

Der er også det der udsøgt frygtelige program, "Toppen af poppen". Vi har set det et par gange, og jeg ved ikke helt hvorfor. Magen til kendis-hyklerisk rygklapperi skal man da lede længe efter. Er sikker på det påvirker blodsukkeret på den helt forkerte måde.

Og så er der en uendelig strøm af tilsvarende programmer, som aften efter aften dækker min sendeflade, for først omkring den tid, hvor jeg overvejer at gå i seng, giver plads til film eller lignende, som jeg måske kunne have lyst til at se.

Fælles for programmerne er, at de stiller følelser og drama til rådighed for seeren. Man kan sidde fuldstændig passiv i sofaen derhjemme og opleve nederlag, svig, skuffelse, triumf, loyalitet, jubel og spænding, uden at bevæge et øjenbryn. En slags andenhånds-liv, hvis man mangler noget i det liv, man har i hverdagen.

Men det ER andenhånds. Og overdrevet. Og i sin essens uendeligt ligegyldigt.

Så vi skal huske engang imellem at slukke for det der tv, og mærke kærligheden, sejrene, begejstringen, smerten, dramaet, begæret og LIVET i vores eget liv.

Livsnyderen lytter

Efterhånden er de 182 km til Silkeborg blevet rutine.

I starten var det en pinsel - ikke mindst på grund af føret, som var alt andet end optimalt i december. Men også fordi det var uvant for mig at bruge så meget tid på at køre bil.

Til at starte med hørte jeg musik. Alle pop-stationerne, som jeg normalt hører. P3, Skala FM, Nova ... i den dur.

Hold da helt bøtte, hvor blev jeg træt af:

1. De samme 15 popnumre i varierende rækkefølge
2. Mega-hyper-overfriske radioværter (hvorfor er det altid to mænd og en kvinde? Kan nogen forklare mig det?)
3. Rædselsfulde amatøragtige radioreklamer

Jeg kan ellers godt klare noget popmusik, men det blev bare for meget. Så gik der lidt tid, hvor jeg satte min iPhone til, og hørte det musik, der lå på den. Det er også okay, men musik, musik, musik ... nogen gange gider man bare IKKE høre musik.

Så var der en dag jeg skiftede radioen over på P1, og nu er jeg fan.

Jeg er godt klar over, at man reelt kan vælge og vrage på P1, fordi de fleste programmer ligger som podcasts, men jeg synes lidt af charmen er IKKE at vælge. Jeg sætter mig i bilen en tidlig morgen eller en eftermiddag, og aner ikke, hvad jeg skal blive klogere på idag.

Måske er det japansk kultur, og baggrunden for at de har den forfatning, de har idag.

Måske er det den måde, lyde virker på vores nervesystem.

Måske er det om byplanlægning, der tager hensyn til de subsistensløse.

Måske er det analyse af tallene bag efterlønsreformen.

Jeg ved det ikke før jeg tænder for min bilradio, men det er altid øjenåbnende og særdeles underholdende.

De dage, jeg ikke hører P1, er der en lydbog inde over. Tiden går bare SÅ hurtigt, når jeg kan sidde og lytte til en god krimi eller noget god faglitteratur. Og på den måde føles tiden i bilen ikke spildt, det er nærmest afslapning - ikke i samme grad som når jeg snupper bussen, men alligevel - hjernen bliver sporet væk fra arbejde, og over på noget andet.

Næste efterår er det slut med at køre til Silkeborg. Men jeg tror ikke, jeg holder op med at høre P1.

Det er underholdning, som man bliver klogere af.

Luksus-Livsnyderen

På en helt almindelig uge er jeg i Silkeborg 4 dage ud af 5.

Hvis vejret er fornuftigt, og jeg har nok at lave, møder jeg tidligt 2 eller 3 dage - så kører jeg hjemmefra så tidligt, at jeg er på min plads omkring 7.10. Det giver mig mindst en times tid med god arbejdsro til at få en masse fra hånden, og jeg kan med god samvittighed køre hjem igen lidt før kl. 15. Når jeg gør det, er jeg nemlig hjemme på samme tid, som hvis jeg havde arbejdet i Erritsø.

Efter at have mødt så tidligt to eller tre dage, trænger jeg til at sove LIDT længere end til 5.25.

Og da det heldigvis er sådan, at min transporttid er arbejdstid, kan jeg med god samvittighed møde lidt senere.

De dage, hvor jeg kører hjemmefra på samme tid som jeg gjorde, da jeg arbejdede i Erritsø, kan det ikke svare sig at jeg kører til Silkeborg i min lille bil. Så der triller jeg bare ud til Erritsø, og sætter bilen - og sætter mig om bord i en rummelig og komfortabel bus.

Bussen kører til Silkeborg hver dag, med de Bankdata-ansatte, som måtte have behov for at blive transporteret derop og hjem - den forlader Bankdata i Erritsø kl. 8, og kører hjem igen kl. 14.45.

I bussen er der termokander med kaffe, og flasker med vand. Du kan vælge at sludre med kolleger, du kan tage en lur, du kan arbejde lidt, eller du kan læse en bog. Det er totalt luksus, og en dejlig afstressende måde at komme retur på arbejde - især sådan en dag sidst på ugen, hvor du har mødt tidligt og knoklet igennem et par dage.

Det er skønt at have den mulighed! Det er helt klart med til at få min arbejdsuge til at hænge sammen på en god måde, især de dage, hvor der er dårligt føre: der vælger jeg konsekvent at tage bussen.

Idag fik jeg læst Lars Keplers "Hypnotisøren" færdig - den var god! Og mine skuldre var lige så langt nede som de kan komme :)

Næste weekend skal jeg: INGENTING!

Hen over aftensmaden gik det op for Bruno og mig, at vi A-B-S-O-L-U-T ingen planer har for weekenden!

Altså ... lidt træning skal der jo nok til, og Bruno skal til optikeren lørdag formiddag, men derudover? ZILCH, som de siger i USA når de mener "Intetsomhelst".

Mine unger kommer på weekend, så mon ikke vi skal forsøge at etablere noget gedigen familiehygge over et brætspil og nogle gode måltider mad?

Jeg vil til bunds i strygetøjet, og ha' strikket de yogasokker færdige, som jeg er temmelig langt med. Jeg har nemlig lige fået julegave af min svigermor (penge - for en bog jeg fik dobbelt, og som hun fik pengene tilbage for), og de gik som tilskud til noget lækkert garn, som jeg vil strikke en trøje af til mig selv.

Men først skal yogasokkerne jo lissom af vejen! Det går ikke at lægge et strikketøj halvfærdigt til side og starte på et nyere og mere spændende :o)

Jeg LOVER højt og helligt ikke at bringe billeder af strikketøjet ... så højt er mit ambitionsniveau som strikketante eller som håndarbejds-blogger simpelthen ikke. ;o)

Jeg vil have læst lidt mere i Lars Keplers "Hypnotisøren" - jeg har endelig fået rigtig hul på den, og den er jo rigtig spændende.

Og allermest vil jeg sove lørdag og søndag morgen, til jeg vågner helt af mig selv! Det synes jeg at jeg trænger til, for der er som regel 2 eller 3 rigtig tidlige morgener i løbet af ugen, og jeg når ofte at oparbejde et mindre søvnunderskud. Så sover jeg LÆNGE lørdag og søndag - - helt til kl. 8 eller 8.30!

En tår rødvin skal jeg ihvertfald have!! Sidste weekend var rødvinsløs, for mine smagsløg var havarerede på de der elendige pinjekerner. Den bitre smag har heldigvis næsten forladt min mund, så fredag er jeg klar til en flaske Villa Mt. Eden!

Alle muligheder står åbne, for vi skal ikke besøge eller ha' besøg af nogen. Så meget som jeg nyder at se vores venner og familie, er det livsensnødvendigt at have nogle af de weekender, hvor man ikke har planer. Det er rigtig afkobling, og der hvor jeg kommer godt ned i gear.

Og - psst - har I opdaget at det snart er forår?? Dagen er blevet mærkbart længere, og i weekenden bliver det plusgrader!! Og snart er det 1. marts - og så vil jeg forsøge mig med lidt løb igen, efter at have holdt en kiropraktoranbefalet vinterpause.

Mmmmm - weekend!! Tænk så meget fornøjelse man kan have af den, når man allerede begynder at glæde sig til den onsdag aften :D

Livsnyderen ser balletfilm

I aften var Bodil og jeg i Fredericias lækre, nye biograf for at se filmen Black Swan - en thriller, som udspiller sig indenfor balletverdenen.

Uafhængig af hinanden havde vi hørt om filmen, og havde lyst til at se den - og det kunne vi jo lige så godt gøre sammen.

Jeg vil ikke komme med en anmeldelse af filmen, for det er der masser af andre det har gjort - både blogs og avisanmeldelser - men den var drolan spilme god!

En fin psykologisk thriller, hvor Natalie Portman spillede helt F-A-N-T-A-S-T-I-S-K ... og balletscenerne gav mig lyst til at prøve en tur i den kgl. ballet ... måske kunne man godt blive grebet lidt af at se dans, på den måde?

Den næste film, jeg vil i bio og se, er den spansk/mexicanske Biutiful med Javier Bardem - den har premiere her i Fredericia i starten af marts, og det er jo snart. Og der ved jeg, at jeg sagtens kan lokke Bruno med :-)

Den huslige livsnyder

Det har været RIGTIG søndag idag!!

Først sov jeg indtil jeg vågnede af mig selv (skøn, skøn søndagsluksus) kl. 8.30. Så stod Bruno og jeg op og lavede amerikanske pandekager med blåbær og banan -- vores absolutte favoritmorgenmad.

Så fik Bruno lige trimmet lokkerne, og så trillede han en tur ud i vinterlandskabet på MTB.

Imens kastede jeg mig ud i et bage-eksperiment - jeg har fundet en opskrift på kanel-og-rosin-bagels, som skulle prøves af. Og den slags tager lidt tid, for bagels skal æltes, koges og derefter bages.

De blev rimeligt lækre, og da jeg var færdig, kom Bruno hjem igen.

Vi tog en pose bagels med ud og besøgte en sygemeldt veninde, som er ved at komme sig over en rygoperation... det var hyggeligt at se hende og hendes kæreste og børn.

Nu er vi hjemme igen, og jeg tror det bliver en pizza-aften. Kristian er kommet hjem fra sin far - de har været på skiferie - og i morgen skal han i skole igen. Det lyder til han har haft en skøn tur, og ugen er bare fløjet afsted.

Sådan en søndag, som bare går med dejlige, hyggelige, afslappede ting, er bare guld værd. Det er sådan en dag der sætter overskud ind på kontoen.

Nu vil jeg nyde min søndag aften i total afslappet zen :)

Livsnyderen advarer om pinjekerner!!

Igår da jeg spiste frokost oplevede jeg noget sært. Den sandwich, jeg spiste (med kylling og bacon) smagte mega underligt. En sær, bitter bismag - men den lugtede fint, og var frisksmurt.

Lidt efter tog jeg en banan, for jeg tænkte jeg skulle have den sære smag væk - og bananen smagte ... bittert. Så prøvede jeg en karamel, og et stykke brød ... uanset hvad jeg spiste eller drak, så smagte det bittert, lidt ligesom når man får et glas hvidvin eller juice efter man har børstet tænder.

Puha!

Da smagen stadig var der i morges, begyndte jeg at undre mig over hvad pokker det kunne være. Kunne det være det tandarbejde, som jeg har siddende midlertidigt i munden, som var begyndt at afgive et eller andet?

Når man nu er mig, er svaret lige ved hånden ... eller rettere, for enden af fingrene. Jeg klappede Albert op (min mac) og gik ind på netdoktor.dk. OG til min store glæde fandt jeg faktisk løsningen på, hvorfor maden ikke smager godt for øjeblikket.

Pinjekerner.

I onsdags kom bonussøn Lasse på visit, og vi lavede italienske kyllingruller med parmaskinke og mozzarella, og dertil salat - og pasta med grøn pesto.

Pestoen var hjemmelavet. Jeg havde ude i Føtex stået ved hylden med pinjekerner og overvejet om jeg skulle vælge de sædvanlige, eller jeg skulle prøve de økologiske, som lige kostede et par kroner mere. Det kunne jo være de smagte bedre.......

.....så jeg drog hjem med en pose små, økologiske pinjekerner produceret i Kina. Og det gør jeg aldrig, aldrig mere. For den bitre smag skyldes sandsynligvis disse pinjekerner - det er et fænomen som kaldes "pine mouth" eller "pinjemund" på dansk, og det kommer ofte 1-3 dage efter man har indtaget små pinjekerner - ofte fra Kina. Det kan vare op til 3-4 uger, men jeg håber sørme det klinger af snart!!

Til alle jer andre: LAD VÆRE AT KØBE DE SMÅ PINJEKERNER!!! Forestil jer at selv chokolade og rødvin smager grimt. Det er ingen spøg.

Nå - - jeg har en plasticbeholder med hjemmelavet pesto jeg skal hen og ha' smidt i skraldespanden.

Livsnyderen og nørderne

Der hvor jeg arbejder, er der mange intelligente mennesker af begge køn.

Vi snakker her i høj grad om personer med matematisk-logiske evner, selvom firmaet også huser lidt mere generalistiske typer (som mig selv).

For at starte med mig - så er jeg sådan en, som kunne have valgt det ene eller det andet. Jeg havde pæne karakterer i både de sproglige og de matematiske fag, men valgte at gå på matematisk linje på gymnasiet.

Nogen stor matematiker ville jeg nok aldrig være blevet. Det var naturfagene - især biologi og kemi - som tændte mig, så det var i den grad ad omveje jeg endte på det nu hedengangne studie, som hed "Edb-assistent". Edb-assistenten var sådan en kog-sammen uddannelse, med vægt på programmering af forskellige platforme, og en del projekt-orienterede fag. Man var en it-håndværker når man blev færdig - eller måske snarere en trainee, når man tager i betragtning hvor kort en uddannelse det var.

I modsætning til mange af mine kolleger blev jeg ret hurtigt TRÆT af at programmere. Jeg plejer at sige, at for mig var det ligesom at gætte kryds-og-tværs - - vældig sjovt i sommerferien, men så går nyheden li'som af det. Og i virkeligheden er jeg nok ikke helt detaljeorienteret nok til sådan et arbejde ... så jeg drev over i noget kundevendt, og er indtil videre endt som projektleder.

Mange af mine kolleger er meget dygtigere programmører end jeg nogensinde kunne have gjort mig forhåbninger om at blive. Og mange af dem ville man nok betragte som lidt nørdede.

For mig er ordet "nørdet" faktisk positivt ladet. Jeg kan godt lide nørder, og synes at filmindustrien gør dem skammeligt uret i måden, de fremstiller den klassiske nørd på.

En nørd kan nemlig sagtens være social, sjov, pæn og gift. Og alligevel en ægte nørd.

Nogen nørder er generte (jeg kender en, som er LIDT bange for fremmede mennesker - og socialt begavet nok til at lave sjov med det), og nogen kan huske de mest utrolige ting omkring datoer for sportsbegivenheder og pladeudgivelser. Men for mig er det dejlige, givende kolleger.

Jeg skal give dig 5 grunde til, at jeg er vild med nørder...:

1. Nørder er intelligente. De ved en masse, ofte om nogle ret quirky og spændende ting. Det er fedt.
2. Nørder har ofte et dejligt, bizart twist på deres humor. Nok bla. pga. punkt 1.
3. Nørder kan hjælpe dig, hvis din computer gør sære ting - og de gør det som regel gerne. Især hvis det kan klares med et par gode råd - for de har det med at komme til at hænge på andres pc-problemer.
4. Nørder er en fest at arbejde sammen med, og de er som regel smadder gode til at balancere hvornår vi har det sjovt, og hvornår vi arbejder.
5. Nørder sætter pris på at have generalister til at tage sig af de ting, som de er mindre gode til - og som vi generalister excellerer i :)

Jeg kunne sikkert lave listen meget længere, hvis jeg gad. F.eks. kunne jeg nævne den der ud-af-kroppen-oplevelse jeg nærmest kan få når jeg kommer til at overhøre to af gutterne diskutere et eller andet spil, de har spillet i weekenden. Eller alle de underlige insider-jokes som bla. kan involvere batterier og stickytack, røde hæftemaskiner, klokkeslættet 13.37, japanske verber og meget andet.

Kan godt være jeg ikke er en ægte nørd - men bare en hang-around eller en wannabe. Men det er okay. Jeg har min daglige gang i nørdland, mit adgangskort - og jeg kan lide atmosfæren der.