fredag, februar 25, 2011

Livsnyderen lytter

Efterhånden er de 182 km til Silkeborg blevet rutine.

I starten var det en pinsel - ikke mindst på grund af føret, som var alt andet end optimalt i december. Men også fordi det var uvant for mig at bruge så meget tid på at køre bil.

Til at starte med hørte jeg musik. Alle pop-stationerne, som jeg normalt hører. P3, Skala FM, Nova ... i den dur.

Hold da helt bøtte, hvor blev jeg træt af:
  1. De samme 15 popnumre i varierende rækkefølge
  2. Mega-hyper-overfriske radioværter (hvorfor er det altid to mænd og en kvinde? Kan nogen forklare mig det?)
  3. Rædselsfulde amatøragtige radioreklamer
Jeg kan ellers godt klare noget popmusik, men det blev bare for meget. Så gik der lidt tid, hvor jeg satte min iPhone til, og hørte det musik, der lå på den. Det er også okay, men musik, musik, musik ... nogen gange gider man bare IKKE høre musik.

Så var der en dag jeg skiftede radioen over på P1, og nu er jeg fan.
Jeg er godt klar over, at man reelt kan vælge og vrage på P1, fordi de fleste programmer ligger som podcasts, men jeg synes lidt af charmen er IKKE at vælge. Jeg sætter mig i bilen en tidlig morgen eller en eftermiddag, og aner ikke, hvad jeg skal blive klogere på idag.

Måske er det japansk kultur, og baggrunden for at de har den forfatning, de har idag.
Måske er det den måde, lyde virker på vores nervesystem.
Måske er det om byplanlægning, der tager hensyn til de subsistensløse.
Måske er det analyse af tallene bag efterlønsreformen.

Jeg ved det ikke før jeg tænder for min bilradio, men det er altid øjenåbnende og særdeles underholdende.

De dage, jeg ikke hører P1, er der en lydbog inde over. Tiden går bare SÅ hurtigt, når jeg kan sidde og lytte til en god krimi eller noget god faglitteratur. Og på den måde føles tiden i bilen ikke spildt, det er nærmest afslapning - ikke i samme grad som når jeg snupper bussen, men alligevel - hjernen bliver sporet væk fra arbejde, og over på noget andet.

Næste efterår er det slut med at køre til Silkeborg. Men jeg tror ikke, jeg holder op med at høre P1.

Det er underholdning, som man bliver klogere af.

6 kommentarer:

Lupo sagde ...

Jeg er også stor fan af P1 - og (dermed) også halvgammel :)
Lydbøger? Må jeg kraftigt anbafale Bent Otto Hnasen som oplæser? Prøv at lytte til hans behagelige stemme, siger jeg bare :)

Lupo sagde ...

*Hansen var det ;)

Lizelotte sagde ...

Lupo, jeg gættede på at du mente Hansen - vores gode ven Beo :)

Jeg skal kikke efter ham, men må indrømme at jeg går mere efter bogen end efter oplæseren ;)

Lizelotte sagde ...

(I øvrigt var det ikke P1 der mærker en som "halvgammel" - det er når man snakker om "nutidens et-eller-andet" ... i blogposten lige før ;D )

Anonym sagde ...

P4 er også rigtig godt. Her får du også lødige programmer blandet med mere "moden" musik (og det er ikke dansktop - Clapton f.eks, musik for de "nye" unge på 40). Kører selv ca 100 km dagligt og lytter til P4 midt/vest.Fin kanal

Lizelotte sagde ...

Til Anonym. Hvis du vil kommentere her, må du lægge dit navn eller et handle. Jeg vil ikke have anonyme kommentarer på bloggen - det har jeg dårlige erfaringer med.