tirsdag, januar 01, 2013

Livsnyderen om risiko og ansvar

På det seneste er jeg flere gange i diverse medier stødt på beskrivelser af et mystisk aggregat, som er udviklet i Sydafrika. Det er en dims, som kvinder kan indføre i skeden, og som vil tilføje en eventuel voldtægtsmand skade og smerter, hvis han forsøger sig med vaginal voldtægt af kvinden.

Man kan mene meget om sådan en dims, og min umiddelbare reaktion er, at hvis der er sagt nej, så er man lidt selv ude om det, hvis dunkedyret lider overlast. 

Dingenoten er diskuteret vidt og bredt, og meningerne er mange. Det, der dog fik mine alarmklokker til at bimle, var en udtalelse fra en politimand i denne artikel fra BT:

"- Efter min mening er det bedste værn mod voldtægt, at man undgår at bringe sig i situationer, hvor man er særligt udsat. Det handler i høj grad om, hvor man færdes og hvornår og hvor fuld man er, siger vagtchefen.

Han tilføjer, at man i mange tilfælde kan afbøde det ved at tage en taxa, få nogen til at følge sig hjem eller at drikke sig i godt humør i stedet for fuld.


- Der sker selvfølgelig ting, som man ikke har mulighed for at gardere sig mod. Men vi ser også en del voldtægter, der kunne have været undgået med lidt sund fornuft."

Således taler den gode lovhåndhæver. Og der er da noget om, at man kan undgå risikofyldte situationer.

Men jeg synes det er problematisk, når en embedsmand står frem i pressen og siger: "Her får du lige en opskrift på at undgå voldtægt, unge dame." 
For mig at se gør udtalelsen nemlig lige præcis det, at ansvaret for om man ender som voldtægtsoffer eller ej, bliver offerets. 

Og kan det nogensinde være andet end gerningsmandens ansvar?

Politimanden kunne jo have fortsat, at man også kunne tænke over, hvordan man klædte sig. At man ikke skulle vise hud - og at man jo i øvrigt var sikrere, hvis man nøjedes med at færdes ude om dagen, og helst sammen med et mandligt familiemedlem. Burka, anyone?

Jeg ved godt jeg sætter det på spidsen, men jeg synes at det bør understreges med lårtykke, knaldrøde streger at GERNINGSMANDEN ALENE ER ANSVARLIG når kvinder voldtages.

Om jeg så danser can-can splitterragende nøgen ned midt igennem Jomfru Ane Gade nytårsaftensnat med en hegnspæl i øret, giver det ikke nogen ret til at tiltvinge sig adgang til mig seksuelt. Basta.

3 kommentarer:

conny sagde ...

Det lyder dog som en endog meget mystisk dingenot! Man kommer til at tænke på scenen i bogen "Hundens ører" (tror jeg nok), hvor en ung pige med lidt fraværende og til tider udsvævende forældre forsvarer sig mod en voksen gæsts forsøg på "hjemlig hygge" - med en musefælde! Haps.
Og så er jeg 100 % enig i dine betragtninger. Mænd må kunne styre sig! En voldtaget kvinde er ALTID et offer. Det er ALDRIG o.k. at tro, at et "nej" betyder "ja".
Jeg tænker også på den stakkels indiske pige.
Vi skal nok altid huske at tale imod holdningerne om, at kvinden selv kan være skyld i det.

Deborah sagde ...

Amen to that!! Havde ikke hørt om "dimsen" før nu!

Lizelotte sagde ...

Conny, den virker umiddelbart ret voldsom, men som sagt ... så kan man jo holde uinviterede organer for sig selv. :) Og ja - det er nemlig det vi skal huske!

Deborah, den har ellers været ret meget ud over nettet ... måske er det bare min hang til underlødige websites :D