Livsnyderen om kød og bønner

Jeg kan godt lide kød.

Jeg kan også godt lide bønner - i alle mulige afskygninger: grønne bønner, hestebønner, edamame-bønner, butter beans, kidney beans.

Lige for tiden raser debatten om kød og bønner, men det handler ikke om "min" slags bønner - derimod handler det om de bønner, som udtales over halalslagtet kød.

Mange ting bliver sagt i den debat. Dem, som raser mod at man fx. bruger halalslagtet kød på hospitaler, påpeger at det er en inhuman aflivningsmetode, fordi dyret får overskåret halspulsåren.

Dem der ikke er imod siger, at det ikke er særligt forskelligt fra almindelige slagtningsmetoder, og at koranen i øvrigt foreskriver at dyret ikke har følt angst, sult eller tørst op til slagtningen.

I Danmark bedøves dyr før slagtning, uanset om det er den ene eller den anden slags slagtning, som praktiseres.

Personligt er jeg hamrende ligeglad med, om en heksedoktor fremmumler besværgelser over kødet, eller kaster vievand på det - bare dyrene behandles så humant som det er muligt i industrien (og vievandet er sterilt). Jeg tror ikke på guder, så for mig har det ingen betydning - negativt eller positivt.

Og jeg fatter ikke rigtig den her debat, som for mig at se raser om hvorvidt man skal aflive dyr på den ene eller den anden ret humane måde. Og om man som ikke muslim skal have mulighed for at sige fra om der siges bønner over kødet.

Gode medborgere, brug dog jeres stemme og jeres passion for i stedet at interessere jer for det liv, som dyrene i vores fødevareindustri har OP TIL det øjeblik de bliver slagtet! Tremmekalve, burkyllinger og grise med skuldersår ... var det ikke snarere deres liv, vi skulle tage at få hevet frem i lyset og denne gang måske også få gjort noget ved?

Spis lidt mindre kød (erstat evt. med nogen af alle de dejlige, spiselige bønner, jeg nævner øverst) og køb i stedet det dyrere kød fra fritgående dyr - tal med dit dankort, og gør livet for de dyr, der ender på vores spiseborde, bedre.

Køb økologiske æg, fra høns som har haft et anstændigt liv. Tænk dyrevelfærd når du handler.

De dage, uger, måneder, år et slagtedyr lever, skal ikke drukne i en agurketidsdebat om de timer, de bliver slagtet, hvis man spørger mig.

Livsnyderens barnlige glædesøjeblik

I går aftes syntes Bruno og jeg ikke, at tanken om at lave mad var tillokkende. 

Så vi drog ud i sommerlandet for at få stillet vores sult. 

Her hvor vi er, er turisterne mange og det kan være fhv svært at finde et godt måltid mad. Den nærliggende badeby bugner af grill- og pizzabarer som kalder sig restauranter, så alt i alt var udsigterne triste. 

Ved havnen fandt vi dog et sted som så lidt mere tilforladeligt ud. Vi satte os, og fandt ret hurtigt ud af af at vi ville have stjerneskud. 

Manden min foreslog en øl til, men jeg havde spottet en hvidvin (Trimbach, Alsace, Pinot Blanc) som jeg havde lyst til, og det hoppede han gladeligt med på - han stoler på mig, min gode mand :-)

Stor og næsten barnlig var min glæde, da vinen ankom .... Med de helt rigtige Alsace-glas med en lang grøn stilk :)

Så kunne det ikke gå helt galt med maden, og det gjorde det heller ikke.

Til gengæld har jeg fået et lille behov for at få mig et par af de spøjse glas ;)

Livsnyder på åndelig vandretur

I nærheden af min sommerresidens ligger en lejrskole. Jeg kommer jævnligt forbi på løbe- eller gåture.

Lejrskolen er ejet af en kristen organisation, og det meste af tiden står den tom. 

Rundt om lejren går mange stier, og her har ejerne etableret en "åndelig vandretur". Pile leder vandreren rundt ad stier, hvor man så kan møde nogle opgaver, som skal få vandreren til at tænke over sit liv og fokus, og det er ko i sig selv en god ide. 

Desværre kommer opgaverne med en facitliste, og facit er naturligt nok altid at få vandreren til at følge "den sande vej".

Den anden dag var min bedre halvdel på en helt almindeligt u-åndelig vandretur, og her stødte jeg på en af opgaverne, som fik mig til at le...

Mellem to træer var et blåt nylonreb udspændt mellem to træer. Opgaven gik på, at man skulle vælge to træer UDEN reb imellem. Så skulle man stille sig hen til det ene, lukke øjnene og forsøge at finde vej hen til det andet træ.

Bagefter skulle man gå hen til de to sammenbundne træer, lukke øjnene og med rebet som støtte gå fra det ene til det andet.

Pointen kommer her: følte du dig tryggeste og sikrest ved den første eller den anden vandring? Den anden, ikke? Det er fordi du har brug for Guds vejledning - uden ham vandrer du blindt i mørket.

Jeg grinede lidt da jeg læste det.

For de kunne jo bare gå med åbne øjne. Så kan man også selv bestemme hvilke træer man vil hen til.