Livsnyder på åndelig vandretur

I nærheden af min sommerresidens ligger en lejrskole. Jeg kommer jævnligt forbi på løbe- eller gåture.

Lejrskolen er ejet af en kristen organisation, og det meste af tiden står den tom. 

Rundt om lejren går mange stier, og her har ejerne etableret en "åndelig vandretur". Pile leder vandreren rundt ad stier, hvor man så kan møde nogle opgaver, som skal få vandreren til at tænke over sit liv og fokus, og det er ko i sig selv en god ide. 

Desværre kommer opgaverne med en facitliste, og facit er naturligt nok altid at få vandreren til at følge "den sande vej".

Den anden dag var min bedre halvdel på en helt almindeligt u-åndelig vandretur, og her stødte jeg på en af opgaverne, som fik mig til at le...

Mellem to træer var et blåt nylonreb udspændt mellem to træer. Opgaven gik på, at man skulle vælge to træer UDEN reb imellem. Så skulle man stille sig hen til det ene, lukke øjnene og forsøge at finde vej hen til det andet træ.

Bagefter skulle man gå hen til de to sammenbundne træer, lukke øjnene og med rebet som støtte gå fra det ene til det andet.

Pointen kommer her: følte du dig tryggeste og sikrest ved den første eller den anden vandring? Den anden, ikke? Det er fordi du har brug for Guds vejledning - uden ham vandrer du blindt i mørket.

Jeg grinede lidt da jeg læste det.

For de kunne jo bare gå med åbne øjne. Så kan man også selv bestemme hvilke træer man vil hen til.