Livsnyderens kulørte klatter

Jeg elsker at smøre maling på lærreder, og jeg gør det alt for sjældent.

Lad mig starte med at sige at jeg ikke har noget nævneværdigt talent for det. Tro mig - det har jeg vitterlig ikke.

Men når jeg snasker farver sammen til en baggrund, klasker effekter på med en fluesmækker, krøllet papir eller en gammel svamp, så bliver jeg totalt nulstillet. Jeg maler naivistiske motiver (min kære mand fniste af min børnetegningsagtige rumraket igår), for det er det eneste jeg næsten kan. 

Nøj hvor jeg hygger mig!

Alligevel er det første gang i 3-4 år jeg maler. Og jeg forstår ikke helt hvorfor. 

For jeg kan jo være helt ligeglad med at resultatet aldrig kommer til at hænge på Louisiana, eller nogen som helst andre steder for den sags skyld. Lærreder er billige, og man kan jo genbruge dem.

Jeg har brug for leg og kreativitet i mit liv. Sangen giver mig det, men det gør det også at male. Det giver balance. Det forynger min sjæl, som en slags mental rynkecreme.

Derfor har jeg lavet et forårsforsæt (der er jo længe til nytår) om at jeg vil male noget mere.

Og så håber jeg virkelig at jeg har ret i, at jeg synger bedre end jeg maler!!

Livsnyderen skuler ondt til skodderne

Livsnyderens weekend har været fuld af solskin og havearbejde.

Efter 4 weekender i streg i det lille sommerhus i skoven stod den på hårdt tiltrængt hjemmeweekend. Ukrudtet havde glade dage, og havemøblerne stod og skreg på omsorg.

Og det er jo en fornøjelse at gå i gang, når solen skinner og der står en kold øl i køleskabet og venter når man er færdig.

Bare én ting som undrer mig HVER gang jeg ordner mine bede og området foran huset. 

Hvad er det med rygere og deres omgang med cigaretskodder? De rygere jeg kender er utroligt hensynsfulde på alle måder, og kunne ikke drømme om at ryge indendørs, eller i hovedet på andre. 

Men skodderne ….

Det kommer måske som en stor overraskelse for nogen, men cigaretskoddet blinker ikke ud af eksistens når du slipper det. Det lander på jorden - mange gange i blomsterbedet (som IKKE er anlagt til brug som askebæger) eller bare på fliserne foran mit hus …. og der ligger det altså indtil NOGEN samler det op.

NOGEN er i denne sammenhæng mig. For jeg synes ikke at cigaretskodder pynter i mit bed eller på fliserne foran mit hus. Faktisk har jeg siden min barndom syntes at cigaretskodder var decideret ulækre. Det synes jeg stadigvæk. Så gider I ikke lige smide dem i en skraldespand eller tage dem med hjem??

Har overvejet et skilt i mit bed med teksten "Hvis du lader være med at smide skodder i mit bed, vil jeg lade være med at plante blomster i dit askebæger", men det er også så meget at gøre ud af det.

Så: Tag. Jeres. Skodder. Med. Hjem. Tak.