Jeg elsker at smøre maling på lærreder, og jeg gør det alt for sjældent.
Lad mig starte med at sige at jeg ikke har noget nævneværdigt talent for det. Tro mig - det har jeg vitterlig ikke.
Men når jeg snasker farver sammen til en baggrund, klasker effekter på med en fluesmækker, krøllet papir eller en gammel svamp, så bliver jeg totalt nulstillet. Jeg maler naivistiske motiver (min kære mand fniste af min børnetegningsagtige rumraket igår), for det er det eneste jeg næsten kan.
Nøj hvor jeg hygger mig!
Alligevel er det første gang i 3-4 år jeg maler. Og jeg forstår ikke helt hvorfor.
For jeg kan jo være helt ligeglad med at resultatet aldrig kommer til at hænge på Louisiana, eller nogen som helst andre steder for den sags skyld. Lærreder er billige, og man kan jo genbruge dem.
Jeg har brug for leg og kreativitet i mit liv. Sangen giver mig det, men det gør det også at male. Det giver balance. Det forynger min sjæl, som en slags mental rynkecreme.
Derfor har jeg lavet et forårsforsæt (der er jo længe til nytår) om at jeg vil male noget mere.
Og så håber jeg virkelig at jeg har ret i, at jeg synger bedre end jeg maler!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar