Fru nål-i-mås

Jeg har døjet med en skade i balden/baglåret/hoften de sidste par måneder, som har fået mine løbesko til at samle støv.

Træls!! Jeg har prøvet af et par omgange at give det ro, men lige så snart jeg snørede løbeskoene igen, var smerterne tilbage.

Inden ferien besluttede jeg derfor at gå til læge og få en henvisning til fysioterapi - vi har en lokal fys, som er rigtig dygtig til sportsskader.

Det viste sig dog at min egen læge havde startet på ferie, og i hans sted var en anden læge, som ikke selv har praksis, men som bl.a. har en akupunkturklinik. Han udtalte frisk, at han kunne fikse min skade med en enkelt eller to behandlinger, som jeg kunne få uden at betale - fordi det var hos min egen praktiserende læge.

Nu har jeg jo LIDT svært ved at tro ret meget på akupunktur. Jeg mener - en behandlingsmetode som baserer sig på at stikke nåle i huden for at manipulere nogle energistrømme i kroppen kortlagt af nogle kinesere i oldtiden .... som ingen i øvrigt har kunnet påvise eksisterer, sådan rent videnskabeligt.... det er vanskeligt for mig at tage helt seriøst.

Især fordi jeg ikke rigtig har hørt nogen førstehåndsberetninger fra nogen, som har haft entydigt gode resultater med det - det har altid lydt i første omgang "Det her er fantastisk!" og når man så har spurgt til det senere, er den positive effekt (hvis der har været nogen) forsvundet igen. (Var der nogen der sagde Placebo-effekten?)

Men jeg må indrømme, at jeg på det tidspunkt var villig til at agere nålepude, fordi

1. jeg var relativt desperat for at få det bedre - og hvis det virkede, var jeg ligeglad med om metoden var opfundet af gamle kinesere
2. det var gratis

Nåmen, ihvertfald. Jeg lagde mås til 5-6 nåle (ouch -- det gjorde ihvertfald ondt :-S) og lå med dem i 20 minutter. Og så ventede jeg på at miraklet skulle indfinde sig, og jeg skulle blive smertefri.

Første behandling gav dog ikke andet end et blåt mærke eller to på bagpartiet. Så jeg gav det en chance og kom igen senere på ugen. Her trak mirakelmageren dog en del i land. Ajj, jeg kunne jo ikke regne med at én gang kunne gøre det (selvom han havde stået og sagt at han kunne få det væk med en enkelt behandling), og at to nok også var i underkanten. Med andre ord: jeg skulle naturligvis frekventere ham - mod betaling - i hans klinik, hvis jeg ville have mine muskelsmerter væk.

Nå, men jeg fik en behandling mere, og ud over det øjeblikkelige ubehag, havde det absolut ingen effekt - som forventet. Men nu har jeg da været åben i sindet og har prøvet det. Næste gang jeg har et problem af den art, frekventerer jeg helt sikkert min yderst kompetente fys, som ikke lover mirakler, som selv sætter mig til at lave øvelser mv. - og som plejer at kunne levere resultater. Og han henviser ikke til nogen mystiske energilinjer, som jeg ikke tror en skid på.

Pt. har jeg stadig lidt ømhed, men har efter en løbepause på en måneds tid tænkt: "Hvad ville Lars (fyssen) sige?". Og han ville sige forsigtig løbetræning og efterfølgende udstrækning.

Så i søndags snørede jeg løbeskoene og løb 6*2 minutter med 1½ minuts gang imellem. Herefter udstrækning. Da det ikke gav ubehag efterfølgende, løb jeg igen idag - 3*2 og 3*3 minutter. Det føltes rigtig fint, selvom jeg stadig er lidt øm i bagskanken.

Mon ikke jeg kommer i løb igen, uden nåle i måsen, auralæsere, navneskift og andet kineseologisk vrøvl.

Ferie ferie ferie!

Det er superdejligt at være hjemme - og nu er vasketøjet nogenlunde vasket i bund. Vejret har været godt nok til at jeg har kunnet tørre udenfor, det er rigtig dejligt!

Vi havde en dejlig ferie - det var sjovt at komme tilbage til Norfolk Broads, som jeg besøgte i 1981 sammen med mine søskende og Carsten, min svoger.

Dengang tog vi færgen fra Esbjerg til Harwich. Denne gang kørte Bruno, Bodil, Kristian og jeg til Calais, hvor vi overnattede og tog en morgenfærge over til Dover.

Så trillede vi nordpå, mod Acle i Norfolk, hvor vi skulle være seneste kl. 16 for at overtage vores båd. Der var god tid, for vi kom med en tidlig færge, og så vandt vi jo en time - så den var ikke meget mere end 9 da vi trillede af færgen.

Vi var allerede i Acle lidt omkring 12.30 - - og vi kunne overtage "vores" båd, Southern Horizon, med det samme. Så vi fik ret hurtigt vand under kølen, og kom afsted.

Det var starten på en dejlig uge. Vi havde pænt vejr alle dage pånær på 2. dagen, tirsdag, hvor det regnede meget. Godt man kunne sidde inde og sejle båden :-)



Tempoet var lavt, og der var mange ligheder med en campingferie. Der blev spillet meget - Yatzy, 500 og Sequence især - og vi læste meget. Og så sejlede vi afsted i lavt tempo - de steder, hvor man må sejle hurtigst er fartgrænsen omkring 10 km/t.

Vi så masser af fugle - hejrer og isfugle og masser af forskellige ænder og gæs, og naturligvis svaner. Faktisk havde vi et par gange en and med som blind passager - de landede simpelthen på båden, hvor de tog sig et lift, og også gerne modtog donationer i form af brød. Faktisk var de så tamme, at de tog brød ud af hånden på mig.

Den her and var lidt af en "bad-ass" and ... den troede faktisk lidt at det var DEN der var kaptajn på båden, tror jeg!

Der er faktisk meget smukt i Norfolk, og masser af hyggelige små byer. Et virkeligt godt feature er også det, at der ligger pubs langs floden, så man vitterlig kan parkere lige udenfor og gå ind og få sig en dejlig pint real ale. Her nyder Bruno et glas.

Vi lå faktisk fortøjret lige udenfor denne velholdte og hyggelige pub. Det var rigtig fedt.

Noget man skulle være opmærksom på, var tidevandet. Især når man sejlede ned i nærheden af Great Yarmouth, hvor floden løber ud i havet. Her er der et par meters forskel på flod og ebbe, og fortøjrer du ved Great Yarmouth Yachtclub, kommer der et par fyre og justerer fortøjningerne, så de kan håndtere tidevandet. Det hedder et "spring" på dansk, og det er noget med at du bruger fire trosser, som du fortøjer lidt på kryds ind midt for båden ... svært at forklare :-)så her er et billede af ungerne!


Skal man passere Great Yarmouth og sejle videre i den del af flodsystemet, som ligger på den anden side af denne by, skal man også være opmærksom på, at man ikke kan komme under broerne med en stor båd som vores, når der er højvande. Og man skal også lige huske, at der på nogle tidspunkter er en meget, meget kraftig strøm, når al vandet kommer ind eller flyder ud i havet. Så de anbefaler, at man passerer en time efter lavvande - så er strømmen rimeligt håndterbar, og vandstanden ikke for høj.

Vi klarede det, uden problemer :-) og vi fik shoppet i Great Yarmouth som var en overraskende stor og spændende by (rent butiksmæssigt). Bruno mente, at byen havde en overvældende mængde grimme mennesker - og meget få pæne - der findes dog hverken billeddokumentation eller videnskabeligt belæg for denne teori. Det her er et par helt almindelige danskere (ok - manden er noget lækrere end gennemsnittet)...


Det var en dejlig tur, selvom ungerne vist syntes det var LIDT kedeligt ind imellem :-) og de havde da også nogle hyggelige stunder, tror jeg ... både med at sejle båden, når vi samledes om diverse spil, når der blev sat Simpsons på dvd'en, og når de bare hyggede sammen ...


MEN da ugen var gået, var vi også modne til forandring allesammen! Så vi drog afsted til London - - og det vil jeg fortælle om senere.

...men hjemme bedst!

Vi har lige passeret grænsen for et kvarters tid siden. Men på en eller anden
måde har vi NÆSTEN været hjemme siden vi så det første skilt mod Flensborg.

Det bliver lækkert at hoppe i vores egne senge i aften og vågne op til fuglesang i pæretræet

Og ikke mindst at vide at vi stadig har en hel uges ferie til gode :-)

Detaljer om ferien følger ... min elskede iPhone er fin at blogge på, men kun små indlæg.

Tjeklister og rejsekriller

På spisebordet flyder tjeklister og ting, vi skal have pakket.

Der er rejsevaluta, opvaskemiddel og viskestykker, spil og diverse elektroniske ladere.
Lidt en blandet landhandel!

Vi skal nok blive klar, og for en gangs skyld skal vi ikke op kl. kvalme for at komme på landevejen. Vi kører i morgen ved 8-tiden - og regner med at lande i Calais engang i morgen aften. Vi har værelser på den lokale Ibis, og booking på en færge næste morgen.

Det giver os gooood tid til at komme til Acle i Norfolk inden kl. 16, hvor vi overtager den båd, vi skal sejle rundt i den næste uges tid.


Vi glæder os! Først en uge, hvor vi tøffer rundt i smukke Norfolk, og så 3 overnatninger i London - det giver os to hele dage. Vi har booket en tur i London Eye og billetter til London Dungeon.

Med os har vi som altid en vældig stak biblioteksbøger, og godt humør. Det bliver noget HELT andet end den sædvanlige tur til Frankrig ... men vi KAN nok godt finde på at "go traditional" næste sommer ;-)

Jeg har hentet spil til min iPhone, og fået en billader, så jeg er også underholdt hele køreturen :-)

Mand, jeg glæder mig! Nu er det snart!

PS: Andreas passer på huset - en stor del af tiden sammen med Kristina. Så indbrudstyve kan godt glemme det. En stor, styg ex-garder og en skrap næsten-lærerstuderende! Grrrr!

Cykelsoftie

Her idag, hvor arbejdshesten Nicki Sørensen endelig fik en velfortjent Tour de France-etape, var det noget andet cykling, der virkelig rørte mig.

For selvom Nickis sejr, efter at han i så mange tours har slæbt diverse kaptajner op og ned af bjerge, både gav mig gåsehud og lidt fugt i øjnene, var der alligevel en anden cykelrytter, som berørte mig mere.

For et par dage siden mistede den lokale toprytter Jette Fuglsang livet under en træningstur i alperne. En glad ung kvinde, 31 år gammel, som på en nedkørsel fik for meget fart på og rundt i et sving ramte først en autocamper og derefter en bjergside. Ifølge medierne døde hun af indre kvæstelser på vej på sygehuset.

Hendes kæreste var med, men var ikke sammen med hende lige der - han var kørt ned før, og fik besked af de andre.

Forfærdeligt trist, men man hører jo så meget. Sørgeligt og ærgrerligt.

Idag så jeg så, at et par af mine venner havde meldt sig ind i en facebookgruppe til minde om Jette Fuglsang. Jeg gik ind og så nærmere på gruppen, og så ramte det mig. For inde på gruppens væg var hilsner fra JF's venner og bekendte, og en kort hilsen fra hendes kæreste.

Det var den sidste der fik mig ned med nakken. Puha, det ramte i mellemgulvet.

Er man så en softie, når man tuder så meget at man er nødt til at snige sig ud i køkkenet med camouflerende hår ned i ansigtet for at pudse næse? Stakkels Jette, og stakkels hendes familie og hendes kæreste.

Man kan sige at det er en god død, at falde væk midt i at man gør det, man elsker - men det er godtnok for tidligt, når man er 31.

Mon den kan?

Jo... Man kan også blogge fra sådan en nymodens telefon...

Mikro-blogtræf :-D

Nu er der kun 3 arbejdsdage til, at jeg går på ferie.

Jo, du læste rigtigt.

For i morgen holder jeg en feriedag, og så hopper jeg på et tog til Smilets By, hvor jeg holder et mikro-blogtræf med en skæg og klog blogger - nemlig Anne O'Manne.

Vi har det sidste års tid gået og sagt "Nej NU skal vi osse snart...." og det er, hvad det er blevet til.

Men nu har vi simpelthen gjort alvor af det, har vi.

Og jeg glæder mig. Det kan næsten ikke undgå at blive sjovt og hyggeligt.

Et godt grin?

Humor er en sjov størrelse.


Se, det var jo egentlig en lidt komisk sætning ... for det giver jo sig selv, at humor er sjovt. Men ud over det, så er der jo helt vildt meget forskel på, hvad folk synes er morsomt.

Personligt får jeg ondt i maven af grin over mange forskellige ting ... noget af det ypperste er gamle klassikere som Monty Python ... jeg har hulket mig igennem mange afsnit af Flying Cirkus, for ikke at tale om Life of Brian eller The Meaning of Life ...


Jeg har dog også grinegrædt mig igennem gennemført platte og fjollede film som "Dude, where is my car" og - for at nævne en filmklassiker chez maison Saxkjær - "You don't mess with the Zohan". Sidstnævnte er en ultra-langt-ude-fjollet film med Adam Sandler som supersej, hummusguffende israelsk undercover-agent, som meget hellere vil være frisør i USA. Banal og åndet og ekstremt sjov ... synes vi hjemme hos os.

Ude på arbejde bliver jeg - af mine unge kolleger - introduceret til mange sjove ting. Det er som regel pænt langt ude på det skøre overdrev, og jeg labber det i mig. Tror efterhånden drengene har luret hvad det er, jeg synes er sjovt...

Dansk humor er nu heller ikke at foragte. Jeg vil ikke komme nærmere ind på de helt oplagte --- Dirch Passer, Preben Kaas, Tommy Kenter mv --- de er allesammen helte for mig. Nok fordi de kan noget, der appellerer kraftigt til mig: de formår at gribe mig om hjertet det ene øjeblik og fem minutter efter at have mig hulkende af grin. Det er noget, som mange moderne, udenlandske kunstnere ikke kan ... eller ikke ønsker at bruge. Jeg synes det er et stærkt virkemiddel, og det giver dybde til humoren.


Danmark er heldigvis slet ikke død hvad humor angår. Nogen, der ramte mig lige i lattermusklen, var WulffMorgenthaler. Først faldt jeg for efterhånden flere år siden for deres skøre, skæve klumme bag på Politiken, og senere var der show på TV med bl.a. Dolph.



Dolph er virkeligt, virkeligt åndssvag. Overdrevent voldelig, højtråbende og uimodtagelig for argumentation. Det han gør ved mig, er helt utroligt. Faktisk møder jeg nogen gange mennesker, eller ser dem på tv, som pludselig for mit blik forvandler sig til store blå flodheste. Det gør skræmmende, sære typer lidt mere håndterbare ... ja, humor er en forunderlig ting!

Drengene fra Angora må jeg også kaste mig i støvet for. De har på bedste "the-julekalender-vis" indført begreber og udtryk i det danske dagligsprog ("Det er ingen problem" udtalt på Randrusiansk som et godt eksempel), og introducerede typer i deres sketces, som var bizarre på et nærmest Monty Pythonsk niveau (tænk f.eks. på den sære kok som vil putte menneskelort i alting, eller russerne...).

Til gengæld har jeg det liiiiidt svært med Casper Christensen og Frank Hvam. Jov, jeg kan da godt se et afsnit af Klovn og grine af det - men jeg tror bare dumhed og pinlighed appelerer mindre til mig end det mere langt-ude-bizarre. På en måde kan jeg godt lide deres ironiske distance til sig selv - jeg kan sagtens se ideen - det appellerer bare i mindre grad til mig.

Jeg kender folk, som synes Monty Python er åndssvagt, men som til gengæld klasker sig på lårene af grin over Langt fra Las Vegas og Klovn. Og det er fedt og forunderligt, for hvad der er god værkstedshumor for den ene, behøver ikke at være det for den anden.

For mig skal jeg enten kunne se livet - det rigtige liv - i humoren, eller også skal den være ude på det bizartsorte overdrev, tror jeg, for at jeg synes det er HELT topgenialt. Men jeg kan grine af det meste - også mig selv - for sådan er jeg indrettet.

Latteren er et højtliggende lag i min personlighed, og det at kunne grine af andre og mig selv har fået mig igennem mange hårde perioder i mig liv. Humoren, glimtet i øjet, den hurtige ping-pong - det er noget jeg nyder intenst og ikke kan forestille mig at leve uden.

Faktisk i en grad, så jeg til min MUS (medarbejder-udviklings-samtale) fik følgende kommentar fra min afdelingsleder: "Du er sjov." Og da jeg bekymret bad om uddybning, var det heldigvis ment positivt, som at jeg er en der sætter liv i kludene og kan bløde situationer op med en "kvik" bemærkning. Heldigt nok, for jeg har svært ved at lave om på hvordan jeg er.

Men ligefrem sjov ... jeg tror jeg vælger at tage det som en kompliment.

Mig selv igen :-D

I dag er jeg helt mig selv igen.

Egentlig utroligt, at man i den grad kan nyde ikke at have ondt nogen steder, eller kvalme.

Appetitten er ikke helt oppe at køre igen, men jeg kan godt tåle det :-) er ikke i overhængende fare for at falde for anoreksi-grænsen. Jeg blev også helt vildt træt efter at have gjort badeværelse rent idag, men efter en lille lur på sofaneseren var jeg klar til at nyde det sidste af dagens tour-etape.

Bruno er endnu ikke helt på toppen. Han har stadig ondt i halsen, men mindre end igår ... og han har lidt mere energi.

Alt tyder på, at vi bliver klar og toptunede, inden vi daffer af til England ... næste søndag.

PS: Kære indbrudstyv. Andreas bor i huset mens vi er væk. Han har skiftende arbejdstider, så spar besøget her.

Kedelig slankekur

Igår var en rigtig møg-dag. Havde egentlig håbet på at kunne tage på job igen, men jeg havde det bare ikke særligt godt ... så jeg blev hjemme.

Egentlig heldigt nok, for først på eftermiddagen satte heftig hovedpine og kvalme ind ... og så gik resten af dagen med at skiftevis gå rundt og ligge på sofaen med en klud på panden, og ind imellem tømme min mavesæk for indhold (ikke at der var alverden at tømme af ).

Jeg havde simpelthen så ondt i hovedet, at jeg næsten ikke kunne holde ud at være til. Det fortsatte hele aftenen, lidt i ture - men omkring kl. 22.30 faldt jeg om i min seng, og så sov og sov jeg bare .... var oppe kl. 5 og tage piller, for der var stadig lidt hovedpine.

Idag kan jeg stadig mærke reminiscenser af hovedpine, men slet ikke på samme måde som igår. Vil forsøge at undgå tv, pc og bøger mest muligt .... kedeligt, kedeligt!! ... og bare slappe af.

Forhåbentlig kan jeg have det godt nok til at se bjergetape i eftermiddag ... igår så jeg nærmest ingenting af noget som helst, for bare jeg forsøgte at læse 2 linier i en bog, var jeg ved at kaste op.

Bruno er også hjemme idag, han har stadig ondt i halsen. Det har jeg ikke, så det er nok ikke samme virus vi hygger os med. Det var rart at have ham hjemme igår, for jeg var da lidt nervøs for at lave mit velkendte besvime-stunt.

Det lykkedes mig heldigvis at undgå. Men hold kæft hvor er jeg glad for ikke at leve med konstante smerter. Jeg tror simpelthen jeg ville hoppe ud fra Lillebæltsbroen hvis jeg skulle have sådan en hovedpine på ubestemt tid.

Idag har jeg fyldt lidt koldskål i maven, og det ligger okay.
Så det går fremad.

En sofa på ryggen

Ævs.

Vi er virusramte.

Idag har vi tilbragt med hver vores sofa på ryggen - dvs. jeg opgav arbejde allerede tidligt i morges, Bruno tog tappert til Kolding, men kom hjem omkring middag.

Han har ondt i halsen og er slap som en godt brugt karklud, jeg har ikke ondt i halsen, men i hovedet - ellers samme historie.

Kl. 9 lagde jeg mig, og så sov jeg ellers til 11.30. Og jeg tror det er blevet til 3-4 timers søvn mere spredt ud over resten af dagen. Godtnok er jeg god til at sove middagssøvn, men det er latterligt meget at sove i løbet af en dag.

Underligt nok er jeg stadig træt... og har hovedet fuldt af bomuldsvat, som alting skal igennem, og som står i vejen når jeg skal tænke. Og så knitrer det lidt når jeg bevæger øjnene og drejer hovedet.

Men lyspunkter er der jo altid.

F.eks. at der er Tour de France på tv det meste af dagen, så der er lidt at kikke på i de vågne perioder. Som altid lykkedes det mig at vågne op netop som forreste rytter (Thomas Voeckler) var ca. 5 km fra mål - det er en utrolig evne, jeg har.

At vi ikke har sommerferie - - det var da dødssygt at have ferie og være syg!

At vi BEGGE to er syge ... så er vi jo i godt selskab.



OG så er jeg ved at få en rigtig hyggelig aftale med en af mine favoritbloggere ... glæder mig intensivt til at møde hende i næste uge :-)

Lidt af hvert - og cykelløb...

Her står den for øjeblikket på arbejde ... vi har jo ikke ferie endnu ... og lidt praktiske opgaver i huset.

På job er der ikke særligt travlt - men jeg kan sagtens holde mig beskæftiget, for jeg forsøger at orientere mig i mine nye opgaver og i min kommende rolle som projektleder. Jeg har naturligvis et billede af, hvad opgaverne er, men jeg bruger tid på at sætte mig ind i vores projektmodel, og genopfriske de værktøjer, jeg har været på kursus i.

Herhjemme laver vi Kristians værelse og gæsteværelset. Og ser Tour, selvfølgelig.


(Billedet er lånt fra tour.tv2.dk - tak tak)

Tænk, vi er på 4. etape, og jeg er allerede dødtræt af folk, som hverken ser eller synes om cykelsport, og som kloger helt vildt i doping ... alle er specialister, og alle mener, at cykelsport er den eneste sport med et dopingproblem.

Det er der et par gode grunde til.

Den første er, at cykelsport - ikke mindst de lange etapeløb - er ekstremsport, hvor der er utrolig meget fordel ved at dope sig. Det er kraft og udholdenhed, det handler om, og det kan man medicinere sig til. Men det er vigtigt at huske, at man altså ikke ligger i sofaen og doper sig til gode resultater - det kræver stadig talent og hård, hård træning, men man snyder dem, som IKKE doper sig ...

Den anden er, at doping i cykelsport er blevet fantastisk synlig, fordi sporten de senere år er begyndt at bekæmpe dopingen - mere og mere seriøst, og så vidt jeg kan vurdere (og jeg følger sporten ret tæt) med mere og mere held. Andre sportsgrene - f.eks. vægtløftning - har nærmest haft en det-snakker-vi-ikke-om kultur omkring doping, og så er det jo logik for perlehøns at man ikke hører om dopingtilfælde - for det bliver set gennem fingre med.

Men det kan man ikke diskutere med mennesker, som hverken følger med i eller interesserer sig for (cykel)sport. Det er som at diskutere Darwin med visse kristne ... alle argumenter kan modgåes med "fordi Gud har skabt det sådan" og "Det skal mennesker slet ikke kunne forstå".

Blot er det her "Jamen det er ligemeget, for de er allesammen dopede."
Og forklarer man om de indgående kontrolprogrammer, som bruges i sporten, lyder modargumentet "Nå, men de har da bare fundet på noget, som ikke kan spores endnu."

Jeg har netop besluttet mig for at jeg ikke gider diskutere det med ovennævnte kategori mere.

Og det er ikke fordi jeg er en blåøjet naivist, som tror at sporten nu er ren, og at vi har set det sidste dopingtilfælde. For lige så længe der er en chance for at tjene penge på at dope sig, er der nogen der vil forsøge det. Men jo sværere det er, jo mindre attraktivt bliver det modsat også.

Og det skal fandme være svært. Sporten har et imageproblem, som kun kan kureres ved en helhjertet indsats. DNA-pas og de nyeste screeninger. Ryttere, sportsdirektører og holdejere som ønsker en ren sport.

Os der ser på er i sidste ende afgørende for det. Og vi falder fra, hvis skandalerne ikke tager af. Sådan er det - det er os, der er målgruppen. Hvad dem, der alligevel ikke gider se cykelløb mener, tror jeg faktisk sporten er lidt ligeglad med. Det er ikke dem, der er reklamekroner i.

Så det har jeg bestemt mig for også at være.
Fra nu af.

Situationen er jo langt mere nuanceret end "De doper sig jo bare allesammen". Så skal vi ikke lige tage at give den en lille hvilepause, folkens?

Forlænget weekend

Det føles præcis som om det er søndag idag!

Grunden er klar ... det var ikke en helt almindelig fredag igår. Hele ugen har Lene og jeg snakket om, at vi ville ind og ha' en fredagsøl på den engelske, og vejret underbyggede jo bare, at det var en fantastisk ide.

Så omkring 14.30 blev Ryes Plads indtaget ... og snart sad jeg sammen med Lene, Bruno og min kollega Peter rundt om et bord og drak dejlige kolde øl.

Der blev vi hængende indtil spisetid, snakken gik, og der var gadecykelløb, og jazzmusik og masser af mennesker at kikke på.

På et tidspunkt blev vi sultne. Lene og jeg snakkede om at bestille Nachos, men det viste sig at vi ikke kunne købe dem længere .... på den engelske serverer de nemlig kun nachos indtil "mor går hjem" .... snak om et familieforetagende, der.... :D

I stedet for blev vi enige om at gå i Føtex og købe noget kød, vi kunne lægge på grillen hjemme hos os - så vi endte med at grille bøffer og pølser og spise salat og kartoffelsalat fra køledisken. Det var rigtig hyggeligt!

Ved 21-tiden smuttede Peter og Lene, hver sin retning, og vi klaskede ud i sofaen .... sikke en hyggelig aften.

Eneste minus var at jeg har fået temmelig røde skuldre, men de er allerede bedre idag :-)


I aften skal vi besøge nogle venner en times tid herfra. Vi glæder os - det er dejlige og inspirerende mennesker, og vi ser frem til en aften i deres selskab.

Sommeraften

Hvis ikke idag har været den perfekte sommerdag - så ved jeg snart ikke ....

Da jeg kom hjem kastede jeg min solhungrende krop ud bag pæretræet. Der kan jeg smide hver en trævl, og man skal VIRKELIG være nysgerrig for at kunne belure mig.

Eller blikkenslager. Pludselig så jeg op fra min bog og observerede, at en trind mand i arbejdstøj havde indfundet sig i min have.

Hej, sagde jeg .... hvad vil du?

Jeg er blikkenslager, sagde han, og så kom jeg i tanker om at Bruno havde bestilt sådan en til at komme og kikke på vores vandrør.

Jeg har altså ikke noget tøj på, informerede jeg den rare mand, og så sagde han Nå da, jamen så vender jeg mig lige om.

Fru Hausgaard iførte sig så sin kjole ... og fulgte med den glade rørlægger rundt i huset for at fortælle hvad vi manglede at få gjort.

Bruno er sikker på at vi ALDRIG får problemer med at få ham til at komme ud fremover ;-)

Nå --- vi slap da af med ham igen, og da det blev spisetid fyrede Andreas op under grillen. (han har i den forbindelse fortjent tilnavnet Duck Norris).

Så da Bruno kom hjem fra cykeltur, var der glødende kul og pølser på køl, og jeg var begyndt at tænke på at lave salat.

Nu er klokken snart 23, og vi sidder stadig på terrassen og nyder det.

Jeg vil være sydeuropæer i mit næste liv. Selvom det her fandme også er godt.



Livsnyderen - signing off (efter 1 corona, 2 caipirinhos og en ordentlig sjat hvidvin)

Mexico ligger i Spanien

...og Danmark er pt. en del af Sydeuropa.

Ihvertfald er klimaet lige nu lettere provencalsk. Jeg kender mange, der vånder sig i varmen, og ønsker sig briser og skyer og endog lidt regn, men jeg selv elsker det.

Gi' mig 28 grader og luft, der føles som en håndgribelig ting - der smyger sig blødt og nærgående og lunt om min sommerhud. Gi' mig aftener hvor man kan sidde ude indtil man ikke kan se mere, gi' mig asfalt der brænder mine fødder og dage med dis og lyden af børn der leger i et soppebassin to haver herfra.

It's your latin blood, ville Roberta sikkert sige - hun mener, jeg er en blond latina, og måske har hun ret.

Jeg har dog kun et enkelt hjertesuk. Sidste år ved denne tid havde jeg ca. 1/3 af det hår, jeg har nu. Brunos bedende blik har foranlediget, at jeg har ladet det vokse sig længere og tykkere (!!) - - og det er VARMT!!!

For langt til at være komfortabelt, og for kort til at smække tilbage i en hestehale.
Jeg skiftevis rykker i det for at det skal vokse, og sender længselsfulde tanker til min frisør.

Men bortset fra det, så elsker jeg varmen.

Ugeblog

Det er sommer, og så er der så mange andre ting end PC'en der trækker!

Det er også blevet skoleferie, og i mange år har skoleferiens start også betydet sommerferiens start. Sådan er det ikke i år, for vi har byttet med Bodil og Kristians far, så det er ham der har ferie med dem nu.

Lige nu har vi "den lille ferie" - der, hvor vi har fri hver dag fra 16 til 8. I princippet, ihvertfald - for der er jo alligevel nogle gange et par praktiske gøremål, som vi skal tage os af.

I dag stod den på lidt rengøring, for gulvet i Kristians værelse og gæsteværelset er blevet høvlet af. Det grisser, den slags. Og så lavede Andreas og jeg aftensmad.... ja, for vi har jo alligevel et enkelt ferie "barn" - Andreas skal bo her i juli og en del af august, for han har job på Coca Cola i sin ferie. Han er dog helt klar over, at han ikke skal regne med at der bliver serveret aftensmad og så videre hver eneste aften - for vi plejer at tage det lidt let i de her uger.

Weekenden har været dejlig. Fredag var jeg ude med en flok hyggelige kolleger fra afdelingen, vi var i Fredericiahallen, hvor vi fyrede den af med indefodbold, basketball og hockey. Supersjovt, bortset fra at min skade ikke var glad for fodbolddelen.

Bagefter var vi ude at spise... og et par øl på den engelske blev det da også til ... jeg var lidt tipsy, da jeg styrede cyklen hjemad.

Lørdag var jeg dog frisk nok til at jeg kunne ordne gave til mit søde tøsebarn, som fylder 16 idag - og som fejrede det i lørdags hjemme hos sin far. Det var rigtig hyggeligt.

Igår sluttede vi weekenden af på skønneste måde med en hyggelig tur med gode venner, ud på Vejle Fjord i deres lille motorbåd. Ud hvor der var smukt og roligt, og så frem med kolde drikke, så vi kunne sidde og snakke og nyde solen og det gode selskab.

En helt igennem dejlig afslutning på en rigtig sommerweekend. Og en fin start på vores "Lille ferie".

I morgen fortsætter det gode - - jeg skal ud til Lene, min veninde, og tøsehygge. Vist godt nok at jeg skal arbejde hjemme onsdag... :-S

Så går ungdom til dans...

...på dit bud, Sankte Hans.

Sådan synger de i Midsommervisen.

Da jeg nu ikke ligefrem kan påstå at jeg er en del af ungdommen, vil jeg tage min pode under armen og smutte i Madsby Legepark. Der synger min kollega, Martin, med Sct. Michaels Singers, og ham skal jeg over og klappe af.

Måske bliver vi hængende til båltid, det må vi se.

Bruno er ude og underholde nogen forretningsforbindelser, så det er bare mig og Kristian - og vi har i øvrigt lige nydt et dejligt aftensmåltid. (Koldskål)

Efter festen...

Der var telt i haven og vejr, som truede, men som endte med at arte sig.


Der var veldækket bord og oplagte gæster.

Der var en fødselar i godt humør som gav et nummer sammen med Conny.

Der var gæster af den humørfyldte slags ...

Og der var min mor, som også så ud til at hygge sig.

I det hele taget var det en rigtig dejlig aften, og de sidste tog ikke hjem før lige inden midnat - og eftersom gæsterne dukkede op kl. 12, må det siges at være ganske fint :)

Jeg bliver så glad og varm, når vores familie og venner er samlet omkring os. Det er der ikke meget, der kan slå.

Så jeg var også glad.

...så mangler vi bare vejret!

Vi har styr på det, tror vi.

Vi ved, hvem der kommer, der er bestilt mad og gjort rent, og de sidste dage har jeg bagt kage, så jeg var lige ved at tro, at jeg var en kendt tegneseriefigur.

Men nu er vi nået derhen, at vi mest mangler at dække bord - og det vil vi ikke gøre før i morgen.

Maden, vi skal have, kommer fra Caffe Katia - Katia har lavet en lækker buffet til os, som vi serverer sammen med hvidvin, øl, rødvin og sodavand. Og idag har jeg også fundet det tøj, jeg skal have på - det skal være smart men også komfortabelt!

Jeg glæder mig til at fejre ham, jeg elsker. Det er ikke hver dag, han fylder 50 - og selvom den rigtige fødselsdag blev passeret i januar, er det i morgen, vi markerer. Jeg er glad for at så mange af vores familie og vores venner vil møde frem og hjælpe mig med at feste for ham, som er min trygge havn, min legekammerat, min elskede og min allerbedste ven.

Vejret har bare af at arte sig, for det fortjener han.

Basta!

Vennehjælp

Man er heldig, når man har gode venner.

En af vores har virkelig ydet noget support ifm. Brunos fødselsdagsfest ... da jeg efterlyste et køleskab til låns i weekenden, havde han lige et ude på arbejde, som var blevet skadet. Han arbejder på et hvidevarelager, og der stod det her køleskab og skulle bare køres væk, for det havde fået et tryk og havde en del buler og skrammer. Men det var et nyt køleskab, og det virkede.

Det har vi så lige fået - og vi kan bare beholde det.

Da han og Bruno bragte køleskabet hjem igår, brugte han også lige eftermiddagen på at hjælpe Bruno med at sætte telte op i haven.

Så vi er pænt langt med det hele. Køleskabet kører, teltet er sat op, og bordene er på plads.

Og der har været mange, der har sagt, at vi måtte sige til hvis vi lige skulle have lidt hjælp - vi er priviligerede mennesker.

Idag skal jeg bage og vi skal have gjort rent. Man kommer langt på sådan en feriedag.

Dejlig weekend...

Huset er pænt og rent.

Vasketøjsbunken er forvandlet til stakke af lækkert og velduftende tøj.

Strygetøjet er klaret.

Vi har hygget os, og købt ind til næste weekends fejring af Brunos fødselsdag.

Bodil er glad. Kristian luger mellem fliserne sammen med Bruno. Lige om lidt løber jeg en tur. Jeg glæder mig at komme på arbejde i næste uge..

..alt ånder harmoni. Lige nu.

Og jeg sidder helt stille og nyder det intenst.

Så røg min golf-uskyld ;)

Jeg har masser af kolleger og venner, som elsker golf - som bruger masser af fritid og ferier på denne fritidsinteresse - som taler passioneret om matches og eagles og birdies og masser af andre ting, som jeg kun perifert ved hvad er.

Jeg har ikke forstået det helt. For umiddelbart har jeg ikke været tiltrukket af det - har ikke følt stor trang til at prøve det.

Idag skulle det dog have chancen. Brunos firma holdt et arrangement, hvor nogle kunder var inviteret, med deres hustruer. Og jeg var med, som Brunos kone.

Først kom vi - os på "sandkasseholdet" - ud på en driving range hvor vi skulle lære at skyde en golfbold afsted. Jov jov ... det var vældigt. Bagefter prøvede vi at putte, og så blev vi sat ud på en 9-huls-bane.

Det gik egentlig okay. Jeg stank ikke HELT skrækkeligt til det, og dem, jeg gik sammen med, var vældig søde og hyggelige.

Det fængede bare ikke. Når det gik godt var det moderat kedeligt. Og i perioder var det lige så sjovt som at betragte maling der tørrer.

Kort sagt: det bliver ikke mig i møder, trillende saligt afsted med min bag, i den lokale golfklub. Det er nok også godt nok. Så er der plads til alle dem, der synes det er sjovt :D

En spændende uge

Så smuttede der lige et par dage til ...

Vi fik fejret Andreas i mandags, det var rigtig hyggeligt (billeder følger).
Nu er han rejst til Barcelona, hvor han nyder livet - han bor hos en ven til en studiekammerat, så det er en billig tur, de får der.

Ellers er dagene bare gået med arbejde og alt det andet, der hører til i et helt almindeligt liv.

Alligevel har det været en lidt særlig uge, for i forgårs blev jeg kaldt ind til min afdelingsleder og fik tilbudt en tjans som projektleder fra 1. september. Det tog mig ikke mange splitsekunder at svare ja til det, og nu glæder jeg mig bare til at tiden skal gå, så jeg kan komme igang med det :)

Det er spændende at få mulighed for at prøve nye ting, og nu har jeg siddet på min projektkonsulentpind i godt 2 år. Dejligt at arbejde et sted, hvor der er så mange muligheder for at flytte og udvikle sig.

I dag er det blevet offentliggjort i afdelingen, og eftersom der hverken var nogen der besvimede, brød ud i gråd eller skulede ondt til mig, er det nok okay. Der var endda nogen der sagde tillykke, og nogen der mente, at jeg bliver en god projektleder.

Det bliver ikke helt fremmed, for i første omgang kommer mit projekt kun til at bestå af mig selv, samt to af "mine drenge" fra det projekt jeg sidder i - og vores tester, som man næppe kan kalde en dreng, eftersom han er noget mere voksen end mig ;)

Jeg glæder mig! Woohoo!

Søndagsfredelighed

Søndag:

Sove længe...
Slentre rundt i
Slasketøj...
Spise morgenmad i lang tid...

Sortere og ordne vasketøj
Stryge lidt...
Senere Snuppe en løbetur...
Snakke i telefon.
Sende sms til svigerdatteren som har fødselsdag...
Smække en kagemand sammen til sønnens fødselsdag i morgen ... og
Sådan noget....

Nå ikke flere S-ord!! Bruno leger byggemand Bob ... gæsteværelset er så langt, at vi er klar til at få ringet til en gulvmand i morgen. Når Kristian tager på sommerferie hos sin far, skal vi have afhøvlet de 2 m2 gulv på hans værelse, der er lak på, og så får gulvet i gæsteværelset en omgang.

Bruno har sat loft op deroppe, og gjort klar til at tapetsere den nye væg på gæsteværelsessiden.
På Kristians side er den klar til at blive malet, men det skal gøres når Kristian ikke er her ... dvs. det bliver når han skal på ferie hos sin far.

Vi skal også have malet gæsteværelset - jeg tror vi tester den sartgrønne farve, jeg gerne vil have i stuen, deroppe. Med nye gardiner, som jeg skal sy, afhøvlet gulv og nymalede vægge, bliver det et hyggeligt rum. Vi har også planer om at købe os en dobbeltseng, og så ryger vores 3/4 seng ind på gæsteværelset. Det tror jeg vores besøgende gæster bliver glade for ;)

Som man ser ovenfor, har Andreas fødselsdag i morgen. Vi fejrer ham der - Bodil kommer sammen med sin far, og Kristina kommer også - så hygger vi med lidt god mad. Jeg skal have spurgt ham om, hvad han gerne vil have - og jeg gætter på at han ønsker sig paëlla! :)

Mmmmm søndag .... det bliver en god uge - og kort igen, for fredag skal jeg have fri - for jeg skal ud og spille golf med Brunos arbejde. Jeg har aldrig prøvet det, så det bliver spændende. Det er et arrangement, de laver, for nogle af firmaets kunder.

Så mangler vi bare noget RIGTIGT sommervejr...

Løbenyderens livsstatus

Jeg opdager til min bestyrtelse, at det er rigtig længe siden, at jeg sidst har skrevet et løbe-indlæg.

Det er altså ikke fordi jeg slet ikke løber mere, selvom der har sneget sig en løbepause ind på 14 dage.

Faktisk har jeg løbet jævnligt, også efter jeg gennemførte min ½-maraton i starten af maj, og jeg har endda introduceret noget nyt: Intervaltræning.

Fåårk det er hårdt!! Men jeg har hørt at det virkelig flytter noget - og jeg må sige, at for et par uger siden løb jeg faktisk min hurtigste 10 km nogensinde. Uden egentlig at anstrenge mig vildt.

Min plan er at løbe interval 2 gange i løbet af arbejdsugen, og så løbe en længere tur (10+) i weekenden - i roligt tempo. På den måde får jeg også lidt vedligeholdt min distance, så jeg ikke skal starte fra 5 km og bygge op, næste gang jeg skal løbe ½-maraton.

Men som sagt har der sneget sig en pause ind. Det startede med et hold i nakke og skulder, som umuliggjorde løb, og så kom der det ene og det andet i vejen.... og pludselig, idag, var der gået 15 dage uden løb.

Idag smed jeg så skoene på og lystløb en tur --- bare i roligt tempo, ned på volden, og så ellers hvor mine ben havde lyst til at løbe hen. Det var fedt at komme afsted igen .. jeg er fuld af ny energi, og vil lige om lidt gå i gang med at gøre rent.

Fredag på en torsdag

Pæn, mandlig kollega kommer ind til mig idag i et strengt fagligt ærinde.

Han begynder at forklare problemstillingen, som har med Elektroniske Indbetalingskort at gøre, og det går ganske udmærket, indtil PBS i hans mund pludselig bliver til SM???

Gad vide om jeg lige sad og lignede en domina eller noget??


Joh ... det var RIGTIG meget fredag idag.

WEEKEND, Baby!

Yeah ... så er det weekend!

Ja, jeg ved det godt ... det er kun 3 arbejdsdage siden, at det var weekend sidst, men af en eller anden grund trængte jeg til weekend idag.

Heldigvis har det ikke været en særligt travl uge på arbejde. Og idag gik det da helt op i hat og briller! Drengene i projektet var re-la-tivt pjattede idag, og det røg konstant under bæltestedet. (Okay, okay ... jeg trak måske heller ikke HELT så meget op som man kan forvente af en pæn ældre dame)

Samtidig havde jeg en gang eklatant fis og ballade kørende med en kollega på direct messaging, så det var liiidt svært at holde fokus på det rent faglige.

Trods alt lykkedes det mig at få en del kedelige småting fra hånden - og det var nok de kedelige småting der gjorde, at jeg var så uhyggeligt nem at aflede idag. Med en flok festlige knejter ved hånden blev arbejdsdagen alligevel rigtig god - om end nok ikke den suverænt mest produktive i mit arbejdsliv.

Da jeg sådan er omgivet af dejlige drenge hele dagen på arbejde, bringer det balance i tingene at jeg i morgen skal til tøseaften med den relativt lille mængde kvinder, som arbejder i vores 32-33 personer store afdeling. Vi kan mønstre i alt 8 kvinder - og det ER jo ikke meget.

Jeg har dog ikke nogen problemer med kønsfordelingen, jeg synes vores afdeling er smækfuld af dejlige mennesker. Så interesserer det mig altså mindre hvad køn de har (med mindre de har meget pæne numser ;) ...

Ellers byder min weekend på besøg af min "biografklub" - Andreas kommer hjem på weekend, vi skal i bio og se den nye Terminator. Godt jeg har ham til at slæbe ind og se de film, som det vil være mande-mishandling at udsætte Bruno for.

Men .. ahhhh ... det er weekend. Mon ikke jeg skal ha' en drink eller noget??

Hvad så vi MERE i Barcelona?

Nej - det VAR ikke mad og drikke det hele.
Den første dag, vi var i Barcelona, tog vi op og så La Sagrada Familia. Dette mærkelige bygningsværk begyndte Antoni Gaudi på i 1880'erne, og de bygger stadig derinde. Den er LANGT fra færdig, og jeg tør slet ikke tænke på hvor fantastisk denne kirke bliver, når den engang er færdig.

Jeg syntes det var svært at sige, om den er fantastisk smuk eller overdrevent grim. Men den vokser op af jorden og strækker sig mod himlen, og ligner en kulisse fra en science fiction film, eller en gyserfilm. Organisk, himmelstræbende, mystisk. Med en milliard små, sære detaljer og en dristighed som ikke ligner noget andet, jeg har set.

Da Antoni Gaudi døde i 1926 (han blev kørt ned af en sporvogn) havde de altså allerede bygget på kirken i 40 år. Og her, godt 80 år senere, bygger de stadig.

Det er vildt - og meget imponerende.
Samtidig med Antoni Gaudi havde travlt med at sætte sine fingeraftryk på Barcelona, færdedes også en fyr der hed Pablo Picasso i byen. De var vist ikke særligt gode venner - bl.a. nok fordi de befandt sig i hver sin ende af det politiske spekter, og der var pænt langt dengang. Gaudi var konservativ, og Picasso var socialist.

Vi var inde at se Picasso-museet. Og der er jo en grund til, at vi ikke traver museer tynde, min Bruno og mig - vi er simpelthen ikke særligt kulturelle. Picasso-museet var i vores øjne en ultra tynd kop te - jeg tror de ville ha' udstillet et stykke toiletpapir han havde tørt mås i, hvis de havde fået fat i noget.

Langt det meste af det, som hang i museet var i mine øjne kedeligt og grimt. Vi faldt dog over en serie billeder - udsigt fra vindue - som vi syntes var fantastisk fede. Ellers var der langt mellem snapsene. Tag jer bare til hovedet - vi nægter at falde på halen for noget, vi simpelthen ikke kan se værdien af...

Barcelona er faktisk rimeligt ren og pæn af en sydeuropæisk storby at være, synes jeg. Og meget hyggelig! Her midt i en rundkørsel var der en lillebitte park, og en mand sad roligt og fodrede duer. Et rigtigt idyllisk sceneri.

Vi var naturligvis på La Rambla - Barcelonas hovedstrøg på godt og ondt. Det var ikke her, vi havde de største, lækreste og mest autentiske oplevelser, for det var temmelig turistet.

Ovenfor er en af de utallige "levende statuer". Hende her hørte klart til i den gode ende, der er en noget svingende kvalitet.

I Parc Güell kan man se mere af Gaudis arbejde. Det skulle oprindelig have været et velhaverkvarter, der oppe på bjergskråningen, men det rumlede i den almindelige Barcelona-befolkning, og så blev det kun til et par huse og anden udsmykning. Der ligger bl.a. det hus som Gaudi selv boede i frem til sin død. En skøn park, flot udsigt - og dejlige omgivelser. Godt det ikke blev til rigmandshuse!

Imponerende huse findes der mange af i Barcelona. I Barri Gothic er det smalle gader og små huse og bittesmå hobbit-døre, man ser. Her i Eixample, hvor vi boede, var det nok ikke hobitter, men kæmper, der boede. Jeg ville godt ha' besøgt dem der boede her, men jeg kunne godtnok ikke nå dørhammeren!!

I Gothic gjorde de også en del ud af vejskiltene. Det oven over fandt vi i en rimeligt anonym lille smøge - - måske skal jeg gøre min stilling som medlem af bestyrelsen af grundejerforeningen gældende, og få lavet noget tilsvarende til Fasanvej??

Det var en fed tur! Og lige om lidt tager Andreas derned, en hel uge. Men han kan jo også snakke med de lokale. :)

Barcelona - mmm tapas!

Det er noget helt specielt at sidde på en tapasbar i Barcelona og nippe til tallerkner med lækre tapas, mens du nyder en øl eller et glas køligt rosévin ... eller måske en herlig rødvin.


Du har god tid, og maden nydes langsomt, bid for bid. Rundt om dig kan du høre livlig samtale - det meste på spansk, hvis du har været heldig og fundet en rigtig god, billig, autentisk tapasbar - og måske har du verdens bedste udsigt - til ham eller hende, som du allerhelst vil se på henover dit veldækkede bord.



Og maden ser også godt ud... :)

Ovenfor er det tapas fra den lille Barri Gotic tapasbar, Tropezòn. Kommer du forbi inden de lukker op - om dagen - ser det helt lukket ud, men om aftenen summer det af liv. Bagerst har du en tun-tærte, små friturestegte fisk, og bag rosévinen de obligatoriske tomatbrød. Forrest spinatpie og manchego-ost.

På La Taberna del Cobre sad vi på fortovet, på en lille plads. Rundt om sad andre gæster, på andre cafeer. På Taberna del Cobre fik vi disse superlækre tapas, og nok den suverænt bedste, venligste og mest effektive service vi har oplevet længe.

Bagerst ses stegte kartofler med en hammerstærk, lækker pikant sauce. Foran det små grønne, stegte peberfrugter samt foran igen grillede asparges. På fotografens tallerken kroketter med tun og kartoffel i, samt tomatbrød med skinke. Til maden fik vi en toplækker rose, som stod i en spand is ved bordet ... uhmmmm.....

Specielt var vi vilde med de grønne pebre, og her får du dem tæt på:

Den sidste aften spiste vi på Vinateria del Call, som var et ekstremt hyggeligt sted. Mad-udvalget er dog lidt begrænset, og de missede drikkepengene ved ikke at være særligt kvikke på betjeningen. Vi fik et udvalg af tørrede skinker, et udvalg af oste samt tomatbrød, og en fantastisk rødvin, som jeg skal se om jeg kan købe her i DK. Det var nams!

Esta muy bien!

Her sidder jeg så på 3. dag i Barcelona sammen med ham den skønne Bruno.

Vi kom herned i fredags - ved middagstid - og vi har bare stor-hygget os.

Drukket fadbamser og rosévin, spist tapas, kikket butikker og gået usandsynligt mange km.
Vi har været på Picasso-museet og i Güell-parken, og set Sagrada Familia kirken ... vi er lidt vilde med Gaudis sære arkitektur, selvom jeg ikke er helt sikker på om den er røvlækker eller alt, alt for meget.

Igår var vi på bar-hopping og fik sjove drinks - de er gode til at lave caipirinhas hernede, kan jeg konstatere. OG man kan købe det rigtige, brasilianske sprut til det - så det har jeg hermed gjort :)

Lige nu holder vi siesta. Vi har drukket et par colaer og nydt lidt snacks på hotelværelset, og lige om 10 minutter sover jeg sikkert som et spædbarn. Ved 20-tiden går vi ud og spiser, for sådan gør man altså hernede i sydeuropa :)

Vi synes Barcelona er dejlig, og spanierne virkeligt søde og hjælpsomme. Og til vores store overraskelse er vores billige hotel meget, meget pænt - nydeligt, faktisk.

I morgen meget tidligt skal vi hjem. Det er også okay, for vi har hørt, at vejret i Danmark er rigtig godt. Og så venter en kort uge ... 3 arbejdsdage.

Det er da lige til at holde ud :D

Ode til kop

På Koldings gågade stopped' jeg op
for i et vindue var en kop
så smuk som få jeg endnu har set -
og så sagde Bodil ganske diskret:

Mor har du set, der er en til af slagsen?
Et nyt lækkert mønster - jeg sad i saksen!
Tallerkner kunne man også erhverve sig -
på vej ind af døren jeg pludselig fandt mig.



Der var så mange kopper, og alle så kønne,
tallerkner med mønstre så fine og skønne -
Jeg måtte en enkelt af kopperne ha'
så den kunne redde min shopping-dag.



Ak skønt i butikken der var så mange,
er der endnu flere - og jeg er bange
for at jeg må have flere - jeg ser
at man kan købe dem lige her!

Så nu kan jeg ikke sove om natten,
jeg ligger og drømmer om kopper, for katten!
Og smukke tallerkner med mønster der passer
til fine galettes og bagerens basser....

Tøsetur - ja tak!

I dag havde Bodil og jeg en rigtig tøse-dag. Hun havde fri kl. 13, så jeg tog tidligt fri - og så tog vi toget til Kolding.

Der skulle oses og tøses og hygges igennem!

Og det blev der. Følgende ingredienser var til stede:

1) En lækker frokost på cafe med efterfølgende stopmæthed
2) Gennemosning af diverse butikker (inkl. genbrugsbutikker)
3) Indtagelse af en softice som vi ikke RIGTIG havde plads til
4) Et stk. grineanfald opstået ifm. at Bodil skulle tørre sin jakke af i mine bukser ... lang historie, spørg ikke...!

Lidt før spisetid tog vi trætte og glade hjem. Det var rigtig hyggeligt.

Vi gør det snart igen!

Hvor er reservedelslagret?

Engang imellem bøvler jeg med bevægeapparatet.

I går begyndte min nakke lige så stille at sætte sig fast. Jeg havde ikke gjort noget - ingen vilde aktiviteter, intet overdrevet pc-brug ... men pludselig låste nakken.

Av-av! Det gør ondt! Jeg tager den lidt forsigtigt, og har heldigvis kunnet nyde solen i haven på trods af øm og træls nakke og skulder. Et glas rødvin skal der til i aften - muskelafslappende! - og så ved jeg jo, at det går over af sig selv i løbet af i morgen eller tirsdag.

Det skal fandengaleme være væk til weekenden, hvor jeg skal have en rigtig kæresteweekend med min Bruno!

Ellers må jeg finde reservedelslagret og få en ny nakke. Basta.

Sjælden salighed

Det er bare SÅ dejligt, når alle mine 3 unger er her under mit tag på en og samme tid.

Andreas har været hjemme - fra torsdag og til idag - og har bl.a. givet mig den fødselsdagsgave, han havde lovet mig: en voksbehandling af mazdaen. Den er blevet fin og skinnende rød igen, og det er dejligt.

Vi har bagt kage og hygget, og Andreas og jeg har været i bio og se Star Trek ... en VIRKELIGT fed film hvis man er sci-fi fan, og ikke mindst hvis man er lidt trekkie.

Nu er han kørt - i den nypudsede mazdabil - til Kibæk for at besøge sine bedsteforældre. Han har fået lov til at låne dytbilen indtil han kommer hjem igen om 14 dage. Så jeg satser hårdt på godt cykelvejr :D

Bruno har arbejdet som en lille hest med flytte-væg-projektet. Kristians værelse er klar til at blive malet, men han foretrækker at vi venter til en dag, hvor han er hos sin far - så han ikke skal sove i malingsdunsten. Så det gør vi.

Gæsteværelset har fået gipsvægge op, og Bruno kan spartle første gang. Han har købt nyt loft der ind til, som han også skal have sat op. Når det er gjort, skal der tapetseres der inde også, og det skal males.

Så mangler vi kun at gøre noget ved gulvene. Gulvet i det gamle gæsteværelse var nemlig IKKE høvlet af, så nu er der en rektangel af "gammelt" gulv i Kristians værelse. Det skal vi have en gulvmand ud at gøre noget ved, og han skal også ordne gulvet i gæsteværelset - når han nu er der alligevel.

Det begynder kort sagt at tage form - og det er rigtig dejligt!

Og så går vi ellers bare og nyder, at vi har fri. Næste uge er også en kort uge for Bruno og mig - vi holder fri fredag, og har store planer for weekenden :D

P4 Trekanten opfordrer til utugt!

I morges hørte jeg det i min radio ... mine ører var nær faldet af .. hørte jeg rigtigt??

Det gjorde jeg ... en opfordring med denne ordlyd: "Onsdag morgen har vi chokoladetrekanter på spil til den lytter, der tager det sjoveste, bedste og mest fantasifulde billede af en trekant og sender det til os."

ULP! Tænkte jeg bare.

I eftermiddag gik jeg spændt ind for at se de saftige billeder. Men jeg er ikke sikker på, om det er mig, der bare er noget galt med... for de var altså ikke særligt frække. Døm selv her.

Mmmmmm .... solskin!

Vejrudsigten så kedelig ud, selvom vejret var fint i morges.

Da jeg kom hjem, småregnede det.

Men nu er solen kommet frem ... skrå forårsaftensol ned på alt det grønne, og på de røde mursten som er standard i vores kvarter.

Jeg er glad - og nu går jeg i kælderen og finder mit løbetøj.

Sløv søndag

I går var vi i dejligt selskab med nogle mennesker som vi havde det rigtig hyggeligt sammen med. Derfor blev det SENT inden vi ramte boxmadrassen ... og i morges, da mit vækkeur ringede kl. 5.30 var jeg pænt glad for, at jeg havde meldt mig frivilligt til at køre hjem, så jeg ikke var lettere cognac-forgiftet, som Bruno senere på dagen viste sig at være.

Jeg har tilbragt min morgen på arbejde, og det, projektet har knoklet for, er nu i luften. Der venter os garanteret 3 travle dage på arbejde i næste uge, hvor vi følger op på dette og hint - og så kan vi gå på velfortjent "miniferie".

Alpetoppen er besejret for denne gang, og vi kan puste ud og stille og roligt starte næste projekt op.

Desværre kan vi ikke køre videre med helt samme besætning af projektet som hidtil - to af "mine drenge" skal forlade os (vi ved endnu ikke hvem) og erstattes af to andre programmører, som kan nogle andre ting (cobol/mainframe, for de indviede) end de programmører, som vi har nu. Snøft-snøft! Godt de ikke flytter så langt væk! For uanset HVEM det er der forlader os af mine 4 programmør-kolleger, vil jeg helt stensikkert komme til at savne dem.

Vi er gennem et par år blevet rystet godt og grundigt sammen, og er blevet en god, homogen gruppe, som både er dødeffektive og har det rigtig sjovt sammen.

Lige nu hænger jeg i sofaen. Jeg har småsovet af et par omgange, for 4 timers søvn er ALT for lidt for en "alfahun" som mig ;)

Tror lige straks jeg klapper en film på dvd-afspilleren. Der er vist ikke noget effektivt arbejde i mig idag alligevel.

Naturlig?

Nogle gange hører jeg nogen omtale andre ... især kvinder ... som "naturlige". F.eks.: hun er køn på en naturlig måde.

Men hvad indebærer det der naturlige egentlig? Hvor naturlige skal vi være, for at være naturlige ... og ikke bare kedelige...?

Jeg spekulerede lidt over det, og hvis nogen er interesseret i at vide hvor naturlig/unaturlig jeg er, kommer det her:

Mit hår ER blondt, fra naturens side (1-0 til "naturligt")
Om vinteren bliver det nogen gange leverpostejfarvet, og så lysner jeg det. (1-1)
MEN mine krøller de er ægte! (2-1)
...jeg hjælper dem godtnok lidt til at holde faconen med hårprodukter... (2-2)
Jeg går aldrig i solarie - det er da naturligt! (3-2)
Til gengæld snyder jeg lidt med selvbruner om vinteren ... (3-3)
Nej - jeg bruger ikke kontaktlinser med farve - mine øjne ER faktisk brune. (4-3)
Min mund er præcis som den ser ud. Smal-læbet og ikke særligt rød. For jeg bruger aldrig læbestift. (5-3)
Der er ikke ANTYDNING af silikone i mit brystparti ... min "svulmende" B-skål er som naturen har skabt den. (6-3)

Pynt?? Joooh ... mascara, eyeliner, øjenskygge og andet lir ... hmmmm hvordan tæller det i scoren?

Det, der kommer ud af munden på mig, er oftest lige fra hjertet ... og det er da også ret naturligt? Faktisk har jeg ind imellem ønsket mig at være LIDT mindre naturlig, lige i den sammenhæng.

Uhh .. og så er der alle de der hår, jeg fjerner rundt omkring ... noget øjenbryn og ben og i den dur. Det trækker vist ikke i den naturlige retning...

Så er der min kropsfacon. Hvis ikke jeg gjorde en hel masse (kost, motion) ville jeg være temmelig meget mere buttet. Ville det være mere naturligt? Eller hvad? Og er det mere naturligt at være i form af løb, end hvis jeg trænede i et fitnesscenter?

Mand, det er indviklet. Jeg skal vist ikke forsøge mig med al for meget overdreven naturlighed, hvis det betyder jeg skal være fed og behåret, og ligne udskidt æblegrød uden make up....

I give up! Jeg er bare en livsnyder, med tilsætningsstoffer......
Og nu har Bruno hældt en lækker kop kaffe op til mig :D

Sikke en uge!

Det har været en pænt heftig uge ... eller rettere, jeg burde sige måned.

Vi har haft travlt på arbejde - meget travlt. På den gode måde, forstås ... jeg har hele tiden kunnet overskue mine opgaver, men jeg har også vidst, at jeg skulle rubbe neglene for at nå dem.

Der har været meget at gøre udenfor arbejdstiden også, og tiden er fløjet afsted. Jeg har sådan set haft det fint med travlheden, men har også kunnet mærke, at det er godt at det snart peaker.

Bl.a. har jeg døjet ret meget med hovedpine. Det har varet en del tid - faktisk var jeg i ugen op til Lillebælt ½ maraton ved lægen og få målt mit blodtryk og lige blive tjekket, fordi jeg ikke ville løbe 21 km uden at være sikker på, at jeg var fysisk okay.

Blodtrykket er lige så fint som det plejer at være, så jeg gætter på at hovedpinen skyldes nakkespændinger, som igen skyldes travlhed. Stress nægter jeg at kalde det - for jeg er vitterlig ikke stresset! Jeg ville måske blive det, hvis jeg fortsatte i samme tempo i 4-5 måneder i træk - men heldigvis sætter vi vores produkt igang på søndag, og når vi så har samlet op, starter vi lige så stille op med fundering af et nyt projekt.

Idag strammede jernbåndet sammen om hovedet igen. Men lige nu har jeg det bare rigtig, rigtig godt. En lækker løbetur på volden, en slapper med min bog, en gåtur ned i byen og købe ind sammen med Bruno, aftensmad .... jeg føler mig som et nyt og bedre menneske.

Hvis jeg så bare kan finde ud af at komme i ordentlig tid i seng ... så tror jeg i morgen bliver en fin dag også.

I denne eksamenstid...

...glæder jeg mig over, at vi indtil videre har høstet:

* et flot 12-tal, bragt hjem af Andreas i sidste uge - da han var til eksamen i Virksomhedsforståelse

* et smukt 10-tal, lavet af Bodil, i hendes 9. klasses afgangsprøve i Biologi.

Gad vide hvem de børn er blevet så kloge og dygtige efter??

Igang igen

Så fik jeg snøret løbeskoene og løb min første tur siden sidste lørdag. Vejret lokkede, løbeskoene stod og kaldte på deres plads nede i kælderen ... jeg kunne ikke modstå mere :D

Den der nye løbetrøje med "Lillebælt Halvmaraton" på lå også bare i skabet og ventede på at komme ud og blive godt gennemsvedt.

Så jeg fandt grejet frem, forlod min handy-mand midt i loftsmontering på Kristians værelse og satte afsted ud på min 10 km rute.

Det var en rigtig dejlig løbetur, i fint og lækkert vejr, og jeg løb i roligt tempo og tænkte på alt mellem himmel og jord.

På vej hen ad Prangervej passerede en bil mig. I bilen sad en kvinde, vel lidt yngre end mig, og pænt meget overvægtig. Hun så ikke særligt glad ud, og jeg tænkte, at det let kunne have været mig.

For 10 år siden var jeg ret overvægtig. Jeg vejede mig ikke, så jeg ved faktisk ikke præcis hvor meget. Men jeg gætter på, at jeg vejede et sted mellem 90 og 100 kg.
Jeg var på den aller tungeste "etage" i den vægtelevator, jeg før har skrevet om.

Jeg gik konsekvent efter telt-tøjet, når jeg skulle have nyt, og kunne ikke handle i flere af butikkerne i Fredericia - de havde simpelthen ikke tøj i min størrelse.

Problemer i ægteskabet med mine børns far gjorde på et tidspunkt, at jeg tabte mig . . op til skilsmissen røg der 8-9 kg (vil jeg tro) uden at jeg gjorde noget som helst for det. Desværre røg de allesammen på igen det første år jeg boede sammen med Bruno - men jeg opdagede, at jeg ikke behøvede at være stor; det kunne lade sig gøre at tabe vægt.

Bruno og jeg var begge for store, så vi gik sammen på en livsstilsomlægning, der bestod i opmærksomhed på vores kost, samt motion som en fast bestanddel af vores liv.

Siden dengang har vi begge kørt lidt op og ned i den der elevator, som åbenbart SKAL være en del af vores liv, men det er aldrig gået så galt, at vi er kommet op på vores "top-vægt". Det får det nemlig ikke lov til.

Det her forår har været hårdt af flere årsager, som ikke hører hjemme her. Men et faktum er, at jeg har trøstespist, som en lille gris. Min halvmaratontræning har dog begrænset skaden :D ... et løbeprogram på 30-35 km om ugen er en god vægtøgningsforebygger.

Men da jeg så hende kvinden i bilen idag, satte jeg mig for at der bare skal holdes fast i de gode løbevaner. Der skal jeg ikke hen igen. Så jeg gav den lidt ekstra gas, mens jeg sendte hende en venlig tanke med håb om at hun finder balancen og motivationen i sit liv.

Jeg bliver aldrig Victoria Beckham-mager. (HELDIGVIS!) Men jeg gider heller ikke være tyk. Jeg kan så uendeligt meget bedre lide min krop, når den ikke har pølser af fedt hængende alle mulige mærkelige steder. Når den er stærk og veltrænet og gør det, jeg beder den om.

Så jeg løber.
For livet.

En tur til de fjerne lande...

Det er lidt en mini-ferie at besøge de Bazarer, som efterhånden findes flere steder rundt omkring.

I dag besøgte Bruno og jeg Bazar Fyn, som ligger i Odense. Nøj, det var hyggeligt! Vi shoppede grøntsager i stride strømme, og jeg fik det, jeg egentlig ville derover efter: et møntbælte, som jeg skal bruge til mavedans. Det, jeg har købt er råhvidt og minder om disse her - men der er godtnok mange penge at spare på at hente dem i den lokale bazar frem for at købe dem på internettet.

Jeg har testet det her i eftermiddag, mens Bruno har leget "Bob the Builder" ovenpå - satte musikcd'en på fra mavedans, og forsøgte mig med de "moves" vi har øvet ... jeg er nok ikke noget stort talent, men det er sjovt .. og et nummer sjovere, når der kommer de rigtige raslelyde sammen med hoftebevægelserne!

Bruno er rigtig langt med projekt flyt-en-væg. Han er ved at forstørre Kristians værelse - det bliver rigtig godt. Han har fået brudt den gamle væg ned, og er lige nu ved at sætte en ny op. Det skulle jo gerne være nogenlunde beboeligt, når Kristian kommer hjem i morgen aften.

Vi får brug for en gulvmand, for gulvene i Kristians værelse er slebet af - men det er de ikke i gæsteværelset. Så der skal lige køres en tur med en gulvsliber på noget af gulvet.

Men det må komme bagefter ... lige nu skal værelset bare lukkes af :)

Vi har slet ingen planer denne weekend - det er bare dejligt. I aften skal vi hygge med lækker mad - bl.a. skal vi have tomatsalat af nogle fantastiske aromatiske tomater, som vi har købt i bazaren. Et godt glas rødvin, nye kartofler og et stykke kylling... det bliver garanteret vellykket.

Når det lykkes er man glad

For ikke så længe siden havde jeg en tvær teenager, som synes at skolen var kedelig, fagene meningsløse, lærerne dumme ..... der var ikke det, der ikke var i vejen.

Lærerne var lidt ærgrerlige, for de syntes at drengen spildte sine evner, for han gad ikke rigtig noget. Og begavet var han.

Han fik en pæn studentereksamen - ikke prangende, men pæn. Og så skulle han ud i livet lidt, for han var ikke klar til at læse videre.

I går ringede han så til mig - ham drengen, som var engang. For at fortælle mig, at han havde fået 12 til den eksamen, han skulle op i - i virksomhedsforståelse.
Og jeg var så glad.

For drengen er en glad ung mand, som arbejder målrettet og ivrigt på det universitetsstudie, han er rigtig tilpas med. Som har venner og en dejlig kæreste, og retning i sit liv.

Damn det er dejligt, når de lykkes, de børn :D

Og TIL LYKKE Andreas!

Stemmer i æteren

Jeg har før undret mig over den måde, stewardesser taler på, når jeg har været ude at flyve. Det vil sige - måden de snakker på, lige så snart der er en tændt mikrofon foran munden på dem.

Jeg har tænkt, at det måske var noget man lærte på stewardesseskolen .. det der med en mærkelig intonation og utydelig udtale. En bizar vane, hvis du spørger mig.

Lidt af det samme har jeg oplevet i reklamer - i særdeleshed reklamer for mobiltelefoner. F.eks. Telmores reklamer. En eller anden krukket-kælen mærkelig kvindestemme der lyder som ... ja, som noget jeg ALDRIG har hørt nogen andre steder end i en mobiltelefonreklame på TV eller i radioen.

Gad vide hvem den stemmeføring appelerer til? Jeg får bare sådan en ubændig trang til at skifte kanal, når jeg hører den.

Familieguf

Jeg har været til konfirmation i dag - - og som altid må jeg glædes over, hvor dejlig en familie jeg har :)

Det var den næstyngste i den unge generation, som blev konfirmeret - min niece, som er et års tid ældre end min "lille" Kristian. Hun så rigtig sød ud, og festen, som blev holdt på et lækkert hotel i Aalborg, var god - især var vinen guf for et vin-øre som mig.

Men det bedste guf var nu - familieguf. Det er altid rart at være sammen med mine søskende og deres familier ... og så fedt at se de unge mennesker hygge sig sammen.

Jeg hyggesnakkede længe med et af min voksne søskendebørn - en dejlig pige midt i tyverne, brandgodt begavet, hurtig og udadvendt ... Hun er en smuk og dejlig tøs, som er midt i et længere studie.

Det var nu ikke studier, vi snakkede om. Vi snakkede om mange andre ting - bl.a. motion, og med min nys overståede halve maraton in mente, fortalte hun om sine kvaler med at begynde at løbe. Det er jo både hårdt og kedeligt, især når man ikke er i superform, og så er søskendebarnet ligesom mig ... man må jo godt ta' sig lidt godt ud, MENS man udfører sporten.

Hendes foretrukne løberute går lige forbi et sted hvor en flok unge fyre træner amerikansk fodbold, og hele den strækning er hun jo så nødt til at suge maven ind, skyde brystet frem, svinge kækt med hestehalen og se godt ud. Dælme hårdt!!

"For det er jo sådan nogen fyre på alder med os," sagde hun ... og så kunne jeg godt se på hende at det gik op for hende, at hun havde sagt noget forkert. For jeg er jo trods alt små 20 år ældre end hende.

Det er fedt at være "jævnaldrende" med sådan en ung sild ... og med 88 år gamle fødder, er det jo en kommentar der kan redde ens dag - eller uge, måske endde :D

En rejse

Mit liv har været godt fyldt op af stort og småt på det sidste.

En af de ting, der har fyldt meget, har været træning og forberedelse til mit livs første halvmaraton.

Det har været en lang rejse. Før jul løb jeg 2 gange om ugen ... ca. 4-6 km ... og ikke særligt hurtigt. Da jeg gik på juleferie, begyndte jeg at følge et løbeprogram med ½ maraton som mål, og løbeturene blev hyppigere - 3 gange om ugen - og gradvis længere og længere.

Jeg kan huske den dag i vinter, hvor jeg første gang løb 10 km. Det var STORT ... en milepæl. Her den sidste måned har 10 km turen rangeret under "korte træningsture" ... jeg har været oppe at løbe 35-38 km om ugen.

Det har gjort ondt. På et tidspunkt var der altid en muskel, et knæ, et baglår, en ankel ... et eller andet, som var ømt eller gjorde ondt. Mine ben føltes permanent trætte. Men mine ben, mit kredsløb, vænnede sig til "mishandlingen", min form blev bedre, og jeg blev hurtigere på de korte ture.

I dag løb jeg så mit første halvmaraton. Det var sindssygt hårdt, og mine tæer ligner et månelandskab med vabler og hård hud. Men jeg gjorde det - og endda i en tid, jeg kunne leve med.

Det har været en rejse på flere måder. Både rent fysisk, men også mentalt. Jeg er nu medlem af en klub - jeg har løbet halvmaraton.

Gør jeg det igen? Hvis du havde spurgt mig ved 19-km mærket havde jeg råbt NEEEEEEJ! Men da jeg løb over målstregen, fangede jeg mig selv i at tænke: "Næste år vil jeg lave en bedre tid."

Så ja ... det kan meget vel tænkes, at jeg 1. maj næste år snører løbeskoene igen, og løber de 21 km.

Jeg skylder tak til dem, der har bragt mig hertil. Især tak til Bruno, som har bakket op om mit løb, rost mig og heppet på mig og især troet på mig. Og som stillede op idag som hepper og soigneur.

Tak også til Lene, min veninde, som fik mig med, og som jeg har sparret med på hele denne rejse. Tak til mine unger, som aldrig brokker sig, selvom jeg bruger al den tid på at spæne rundt i Fredericia og omegn.

Jeg er så superglad for at jeg turde stille op idag. Tak til mig selv fordi jeg overvandt angsten for at falde igennem. Det var nok den største hurdle på min rejse...

Påskeferiefryd

Mmmmm .... påskeferie!

Og oven i har vejret bare været nærmest sommerligt, så vi kan ikke klage.

Igår nød vi forårssolen nederst i haven i et lunt hjørne, mens vi drak lækker kold chardonnay.

I dag har vi været RIGTIG flittige ... Bruno har malet vores terrasse, som tog en del skade, da vi fik nye vinduer i november, og nu står den smuk og sort igen.

Han har fundet havemøblerne frem, og vandet det sidste af fliserne for alger. Og oven i har han været i byggemarkedet og har fået købt de ting ind, han skal bruge, når han skal lave ny væg mellem gæsteværelset og Kristians værelse. Det bliver nu nok først sidst på påsken, for allerede på mandag får vi overnattende gæster. Der kommer Andreas og min mor - og Kristina, som dog tager videre til sin egen familie i Børkop.

De tager hjem torsdag formiddag, og så får vi gæster igen fra lørdag til søndag, hvor min bror, hans kone og deres datter kommer på visit - langt om længe, for de har ikke besøgt os i vores nye hus endnu.

Jeg har gjort huset rent fra kælder til kvist, godt hjulpet af Bodil. Der er summet masser af vasketøj igennem vaskemaskinen, og sengetøjet har været ude og blive luftet. Vi har haft vinduerne åbne, og fyldt huset med forårsluft. Og både frokost og eftermiddagskaffe er blevet indtaget på terrassen nede ved hækken.

Nu er både hus og have klar til at vi kan holde påskeferie uden den store indsats. Der mangler kun at slå græs ... og der er stadig et par maskinfulde vasketøj, som skal igennem vaskeriet.

Men i morgen skal vi for første gang siden ungerne var helt små en tur i Legoland.
Det skal nok blive hyggeligt.

Vi ønsker os meget mere forårssol de næste dage - tak!

Søndagsspinden....

Jeg spinder som en kat.

Det har været en rigtig dejlig weekend!

Fredagstosomhedshygge med ham den skønne, dejlig mad og en lang og dyb samtale over et rigtig godt glas rødvin.

Lørdagsbrunch med gode venner, opklaring til middag og en god, lang løbetur. Jeg løb 15 km på 1 time og 36 minutter, og havde det fortræffentligt hele vejen rundt. Begynder for alvor at tro på den halvmaraton!

Lørdagsaftenshygge på besøg hos en god veninde og hendes kæreste - og i dag kunne vi bare slappe af og fede den i sengen indtil vi gad stå op.

God tid over kaffen, og så ud i det gode vejr. Vi har gået en dejlig tur ude på Trelde Næs i solskin og vindstille - så bliver livet altså ikke meget bedre. Nu sidder vi med ristet hotdog i mavsen og drikker en cola, og lige om lidt kaster vi os ud i at forårsklargøre vores frimærkestore have ...

Det har været lige den slags weekend som vi trængte til! Og der er stadig lidt tilbage af den...

I aften vandt fornuften!

Pyh hvor jeg ikke gad idag.

Der stod 10 km på planen, men jeg havde 117 overspringshandlinger og undskyldninger.

Det regnede og var koldt.
Jeg skulle jo også lige..
..og gjorde det ikke lidt ondt et sted??

Men nej. Den gik ikke. Jeg kunne ikke skyde til i morgen, for så ville jeg også udskyde min weekendløber til søndag, og så ville jeg være i bekneb - for tirsdag får jeg ikke løbet, for der holder vinklubben generalforsamling, og jeg har andre ting at se til. Og jeg løber aldrig to dage i træk.

Så efter aftensmaden blev jeg træt af at høre mig selv klynke, og så fandt jeg løbetøjet frem.

10 km i stille regn, rimeligt stille vejr, ikke så koldt som jeg havde frygtet. Faktisk en god tur, ind gennem byen på regnvåde gader.

Altså lige bortset fra ham fjolset i bil, som inde på 6. juli vej syntes at han skulle hælde en vandpyt i min venstre sko - hvad skete der for ham?? Jeg indrømmer at jeg råbte lidt af ham ... det er sq da for dumt, sådan noget.

Nu er jeg træt rent fysisk, men føler mig meget mere oplagt og glad end før jeg løb.
Jeg har fået mit løbefix.

En gammel drøm

Jeg har i mange år været lidt fascineret af mavedans.

Sensuelt, smukt, og imponerende kontrolleret. Gratiøst og feminint ... kort sagt det modsatte af, hvordan jeg opfatter mig selv.

For skal jeg være ærlig, er jeg nok mere kraftfuld end elegant. Jeg er lidt af en no-bullshit drengepige, og jeg har altid forsaget ting som jazzballet, aerobic og step, fordi der var ..... *GYS* ... KOREOGRAFI!

Kort sagt ... man skulle gøre en ting med benene og noget andet med armene.

Men alligevel har jeg altid syntes, at det der mavedans var sejt. Sexet, sensuelt, subtilt.

En msn-snak med en ligesindet veninde fik skubbet til mig. Jeg fik vækket min slumrende lyst til at lære at bevæge mig på den der skønne og erotiske måde. Hvorfor ikke?? Og vupti - så var jeg meldt til et mavedans-kursus. Bodil ville også gerne med, så det kom hun.

Nu har vi været der nogle gange. Jeg var hooked fra dag 1. Det skyldes ikke mindst vores danselærer, som er en varm, kurvet, smuk og dejlig kvinde ved navn Dorrit. Havde jeg været en mand, ville jeg nok have gokket hende i nødden med en kølle og slæbt hende med hjem ved håret. Nu ER jeg jo så en kvinde, så jeg nøjes med at beundre hendes søde smil og hendes ekvilibristiske hoftesving. Damn, hvor den kvinde kan!

Hun har sin egen lille mavedanser-virksomhed, Fahrida Oriental Dance.

Jeg håber jeg en dag bliver bare HALVT så god som hun er. Men indtil da vil jeg forbeholde mig ret til at have det rigtig sjovt sammen med de andre søde og hyggelige kursister, mens jeg forsøger at lære lidt.

Bare mine drenge i projektet så kan klare, hvis jeg kommer til at stå og øve lidt ottetal mens jeg arbejder ;D