Jeg anser mig selv for at være et relativt fornuftsdrevet menneske.
Når jeg træffer beslutninger, sker det som regel med diverse faktorer nøje overvejet. At en af de faktorer, jeg altid har med i mine overvejelser, er min "mavefornemmelse", gør det for mig at se ikke til en ringere proces.
Jeg har mange års erfaring i at lytte til min intuition og min mavefornemmelse, og for mig er det en ledetråd som alt andet.
Det er ikke fordi jeg tror at ånderne eller universet taler til mig. Jeg tror at intuition er småbitte bidder af information, som jeg ubevidst har samlet op, og som jeg kombinerer med min erfaring. Jeg tror min intuition kommer dels af de signaler, andre sender med deres kropssprog og tonefald, dels af detaljer mit øje og min hjerne opfatter og lagrer. Dette kombineret med min erfaring fra tidligere, lignende situationer, tror jeg udgør min intuition.
Hvorom alting er, så er jeg en fakta-person. Ikke fordi mine følelser er lukket inde i hårde skaller eller fortrængt - men fordi det er sådan, jeg er. Den følelsesfulde person, jeg også er, kan sagtens leve side om side med fakta-mennesket.
Når der sker noget, der gør mig utryg, søger jeg fakta, og ofte beroliger fakta mig igen. For ikke så længe siden fik jeg brev fra min læge, et svar på mit regelmæssige tjek, som fortalte mig noget om forekomst af "high risk hpv virus".
Inden jeg hyrede 4 grædekoner og en advokat til at udfatte mit testamente, gik jeg på nettet og søgte på brevets ordlyd. Det var ret beroligende, for det eneste der stod, var faktisk at der var konstateret forekomst af hpv-virus, som nogen gange giver celleforandringer, som IGEN nogen gange kan give kræft.
Så det jeg skulle, var faktisk bare at gå til et tjek, hvor jeg målrettet skulle undersøges for celleforandringer. Jeg bestilte en tid, registrerede den i min kalender, og så tænkte jeg rent faktisk ikke meget mere over det.
Dagen kom, og jeg fik foretaget min kontrol. Svaret skulle komme i løbet af en uges tid, og igen trak jeg på skuldrene. Jeg gik ikke rundt og bekymrede mig - for lige meget hvad svaret blev, kunne jeg jo ikke gøre fra eller til. Og viste det celleforandringer, ville det jo bare betyde, at der var nogen forandrede celler som måske med tiden KAN blive til kræft. I det tilfælde skulle jeg have foretaget et simpelt indgreb - et keglesnit - som skal fjerne risikoen.
Til min store overraskelse VAR der celleforandringer, i en grad så gynækologen vurderede, at jeg skulle have et keglesnit. Så det har jeg også fået bestilt tid til, og det er så i næste uge.
Jeg ville godtnok gerne have været det foruden. Ubehag, blødning .... sygemelding et par dage, og ingen sport eller sex i et par uger. Og på trods af min fornuft og al min viden, en lille smule usikkerhed i maven.
På den positive side får jeg tid til at montere den trøje, der har ligget i flere stykker i min strikkekurv et par uger. Jeg har også lånt et par gode scifi film af min rare exmand, som jeg skal smovse i, når jeg sidder alene hjemme og keder mig. Og jeg er ikke spor i tvivl om, at min dejlige mand og min søde søn nok skal forkæle mig :-)
At jeg så også har været så smart at kombinere med et forvredent knæ (opstået ved at læsse vin i Slamberten igår) så jeg humper rundt som en gammel krigsinvalid, gør da heller ikke noget - tænk hvis jeg havde været forhindret i træning i TO omgange!
Nu skal det bare blive tirsdag, så jeg kan få det overstået. Pist væk, celleforandringer! Jeg er klar! Jeg ville helst være fri for det her, men når jeg nu ikke kan blive det - så er jeg forberedt, også til at få det bedst mulige ud af et par dages rekreation.
Man er vel Livsnyder.
