fredag, marts 20, 2009

Hallo .. gad vide om her stadig er nogen?

Hvor har jeg været en sløv blogger.

Men der er nogen ting der tager energien i mit liv, og så er det jo bloggen, der hænger yderst.

Bare lige så i ved det ... jeg er her endnu. Lige i aften er jeg lukket inde i mit karnapværelse med min mand, min pc, en flaske god rødvin og lidt slik ... mens 20 unger på omkring 13 raserer mit hus :D

Ganske rigtigt .. Kristian fylder 13 på tirsdag, og han har sin klasse på besøg. Lige nu er jeg bare glad for at alle 28 ikke kom, for hvor søren skulle de have siddet og spist?

De har været nede og bowle, og så har de spist en uhyggelig mængde pizza, og rå mængder frikadeller og kartoffelsalat. De har spist is og guffet chips. De har indtaget mit gæsteværelse ... der sidder en flok tøser og leger S, P eller K. På Kristians værelse sidder han selv og et par stykker mere og ser Simpsons, og så sidder der en flok drenge i stuen. De har set Disney Sjov, og guderne må vide, hvad de laver nu.

Men de hygger sig. Og Kristian synes det er en fed fødselsdag. Og ingen har ødelagt noget, og ingen er kede af det.

Så er jeg sådan set tilfreds...

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Står huset endnu?
Det lyder som en fredelig fødselsdag ;-)
Vi har planlagt en tur i biffen til Ældstes 10-års førselsdag, men kun for drengene ellers skiller læderet vist i pungen...
(Men sådan er det stadig på den alder... Drengene for sig og pigerne for sig).

Go' Lørdag!

Uden Relevans sagde ...

Troede at du var afgået ved en voldsom død :)

Lene sagde ...

tillykke med Kristian, og det lyder til at have været en fødselsdagsfest af den helt rigtige slags :-)

Lizelotte sagde ...

Baloui, det gik rimeligt fredeligt (om end ret støjende) for sig :D

Moffe, jeg er pænt sejlivet ... Fredericias svar på Salander ;)

Lene, tak, det var en skøn fødselsdag :D og Kristian syntes det var fedt, det er jo det vigtigste.

Mona sagde ...

Welcome back ... :-) og tillykke med Kristian.

Det er modigt at invitere sådan en hel klasse - og dejligt at høre, at alt gik som det skulle!