Møg-uge med lykkelig slutning

Puuuuh for en uge det har været!

Det startede faktisk med en dejlig søndag. Hyggelig morgen, spinning om formiddagen, besøg hos mine søde svigere. Men på vej derop i bilen lukkede min næse til, og jeg blev rigtig forkølet. Sådan i løbet af en time.

Det blev ikke bedre i løbet af mandagen, hvor jeg dog var på arbejde. Tirsdag måtte jeg gå hjem - jeg havde lidt feber - og sove et par timer, men jeg fik det dog lidt bedre, så jeg arbejdede hjemmefra den sidste del af dagen.

Tirsdag aften kørte jeg på panodiler og vilje til Aalborg - for jeg havde jo en aftale i en lufthavn onsdag morgen. Og jeg må sige, jeg kunne ikke have været småsløj i bedre selskab. Kristina og Andreas var dejlige og hyggelige at være sammen med, og vi så håndbold under hver vores tæppe i deres sofa - dejligt!

Onsdag morgen var vi forfærdeligt tidligt oppe. 4.30, sagde vækkeuret. For vi skulle være i lufthavnen i god tid, så Andreas kunne nå flyet til København kl. 6.45. Vi fik ham sendt godt afsted, og efter hvad jeg kan se på Facebook, er han nu med sin klassekammerat Stine på vej ud og se sig om i Spanien :-)

Efter at have afleveret min søde og lidt triste svigerdatter i Nørresundby (hun skulle droppes af hos en klassekammerat), kørte jeg hjemad. Jeg kunne godt mærke, at arbejde nok ikke var en option, for feberen var tilbage. Det var med et lettelsens suk at jeg landede på sofaen.

Igår var dog den suverænt værste dag. Forkølelsen var på retur, men jeg vågnede med hovedpine - og i løbet af formiddagen udviklede den sig til en blændende, dunkende, skurrende migrænehovedpine. Inklusiv kvalme.

Hen på eftermiddagen havde jeg prøvet alt det, der plejer at kunne hjælpe - og ringede til vores rare læge. Han anbefalede Diclofenac, og det havde vi faktisk tilfældigvis stående. Jeg slugte en pille og ventede - og hovedpinen blev om noget bare værre. Da der var gået en time, ringede jeg igen. Det gjorde så ondt, at jeg travede op og ned af gulvet, og mine øjne løb i vand.

Og hurra for min læge og medicinalindustrien. Han kom prompte forbi, tjekkede mig grundigt, konstaterede at mit blodtryk var topfint som altid og at intet tydede på noget slemt, og så stak han mig lige i måsen med en nål. Så efterlod han et par store fede morfin-stikpiller og 3 alopam, med ordre om at tage en af alopamerne i løbet af ½ time.

Denne herlige cocktail fik min hovedpine ned på moderat styrke, og resulterede i at jeg stort set sov hele aftenen - selv de mest spændende momenter af herrernes håndboldkamp mod Kroatien snuede jeg lykkeligt igennem.

Jeg kunne dog sagtens gå i seng og sove videre - og kl. ca. 3 vågnede jeg og lå vågen en times tid. Det gjorde ikke noget - jeg nød bare, at hovedpinen var flyttet ud af min hovedskal, og at jeg kunne ligge der og slappe af, med armen hen over brystet på ham jeg elsker.

Idag er jeg stort set hovedpinefri. Vågnede med en lille rest af hovedpinen, men efter et par idotyler er den faktisk væk. DET ER SÅ SKØNT!
Nu er jeg bare slap som en vreden karklud, og har lidt medicin-tømmermænd.

Tænk at man kan blive så glad og tilfreds, bare af IKKE at have ondt. Jeg håber at blive klar til, at Bruno og jeg kan tage i sommerhus i Søndervig her i weekenden - det var min fødselsdagsgave til ham, min dejlige mand, som allermest ønskede sig tid alene sammen med mig :-)

Men jeg indrømmer altså, at jeg idag overvejer at starte en fan-facebookgruppe for min læge og hans venlige uddeling af smertestillende midler.