torsdag, august 05, 2010

Livsnyderen funderer over blufærdighed

Jeg tror nok jeg er rimeligt frit opdraget, når det kommer til kropslighed.

Ihvertfald er jeg ikke et fysisk blufærdigt menneske, hverken når det gælder min krop eller dens funktioner. Faktisk er jeg mest blufærdig på andre menneskers vegne....

På en eller anden måde forsøger jeg altid at holde fokus på, at jeg ikke siger noget upassende. Nogle mennesker synes rent faktisk ikke at det er naturligt at sige "Jeg skal lige tisse," når man altså skal det. Så jeg prøver at huske at sige "Jeg går lige ud for mig selv først," eller undlader at sige noget som helst om hvor jeg går hen.

Det smutter altså nogen gange for mig. For jeg kan for min død ikke forstå, hvorfor det er så forfærdeligt at sige "tisse". Eller det, der er værre. For pokker, vi gør det jo allesammen, ikke??

Lidt på samme måde har jeg det med at tale om sex. Jeg har kun enkelte nære venner, jeg normalt taler med sex om ... og sådan er det, fordi jeg jo godt ved, at det ikke er alle, der synes at sex (som jeg finder umådelig interessant at diskutere) er et spændende samtaleemne.

Lad mig en gang for alle slå fast: naturligvis disker jeg ikke op med intime detaljer om mit sexliv til hvem som helst. Der er ting, som bliver indenfor soveværelsets vægge, men der er altså også mange ting, som man både bliver klogere og rummeligere af, hvis man diskuterer det med andre.

Men jeg nøjes med at diskutere sex med de venner og veninder, som jeg ved har det ligesom jeg selv har - som synes det er enormt interessant at snakke om.
Jeg har også virkeligt gode veninder, som er langt mere kropsligt blufærdige end jeg er - og som jeg taler med andre, ikke mindre væsentlige emner om.

Mine ikke-eksisterende hæmninger i forhold til kropslige emner betyder dog ikke at jeg
  • render rundt med måsen bar i tide og utide
  • prutter og bøvser hæmningsløst i alle sammenhænge
  • diskuterer sex med gud og hvermand
ganske enkelt fordi jeg trods alt har min egen form for blufærdighed.

Den går dog primært ud på, at jeg har det umådeligt dårligt, hvis jeg kommer til at støde andres blufærdighed, eller gøre nogen flove ved at presse mine normer ned over hovedet på dem. Jeg bryder mig heller ikke om at udlevere detaljer om mig selv og mine erfaringer til nogen, som jeg ikke stoler på. Der skal altså være en vis tillid.

Vi er enormt forskellige som mennesker, og jeg spekulerer nogen gange over hvorfor. Det er ikke opdragelse alene. For eksempel er min søster langt mere blufærdig end mig, og jeg kan også se, at der er himmelvid forskel på mine børn.

Jeg tænker også nogen gange på, hvordan det mon er at være meget blufærdig. Jeg har jo aldrig prøvet det, så jeg ved det ikke. Gad vide om det er irriterende, hæmmende, eller om det bare er dødpraktisk (fordi man aldrig kommer til at sige "Jeg skal lige ud og tisse")?

Er du blufærdig? Er du slet ikke? Fortæl mig hvordan du oplever det. Og hvordan du oplever ublufærdige mennesker, hvis du er blufærdig - og omvendt.

3 kommentarer:

Manja sagde ...

Jeg er ikke ret blufærdig, men jeg har det som dig - jeg vil helst ikke støde folk unødigt, så jeg bruger af samme grund noget tid på lige at føle dem på tænderne - hvilket også kun er naturligt, synes jeg.

Hvad angår min egen krop er jeg ikke ligeglad med hvem der ser den og hvordan, men det er dæleme tæt på - så interessant er nøgenhed ikke for mig, at det er problematisk at afklæde mig i svømmehal, fx, eller gå i bølgen med fritsvævende attributter.

mostopenminded sagde ...

lige en kommentar til dit lidt ældre indlæg - men vel evigtgyldige emne

altid selv uden blufærdighed - lidt ligesom dig

kan ikke huske hvornår badetøjet sidst har været brugt eller med på ferier sydpå

når du eksempelvis skriver: "Men jeg nøjes med at diskutere sex med de venner og veninder, som jeg ved har det ligesom jeg selv har"

er det så blufærdighed eller fordi livet er for kort til at argumentere og forklare - og blive puttet ned i en "kasse" blandt venner og arbejdskollegaer

tænker selv, at det nogengange er nemmere at være fri og åben blandt nogen man ikke har de dybe relationer til

Lizelotte sagde ...

Mostopenminded - det er ikke MIN blufærdighed, ihvertfald.

Men det er jo sjovest at snakke om sex og alt muligt andet, i øvrigt, med nogen som også synes det er spændende at diskutere. Og som ikke føler deres grænser overtrådt ved sådan et emne.

Tjoh - næh - både og til det sidste. Gider ikke dele alt muligt med tilfældige mennesker som jeg ikke kender.