Livsnyderens egoist-weekend

Sikke en dejlig dag, det har været!

Netop som jeg mentalt havde sendt sandalerne i vinterhi, viste sensommeren sig fra sin allervenligste side. Efter et par ærinder i byen i formiddag, stod der havearbejde på planen - og det var en ren fornøjelse. Solen har skinnet idag, og lunet mig mens jeg lugede og kultiverede og rev og slog græs.

Vasketøjet hang fint og tørrede i solen, og der var bare så dejligt ude i solen, at jeg satte mig i en havestol og læste avisen ... og da jeg løb tør for avis, hentede jeg min bog. Et par timer blev det til, i havestolen i det lune hjørne nederst i haven - med udsigt til blå himmel, blafrende vasketøj og en nyluget og veltrimmet have .... aaaaah!

Lige nu får jeg mig et lillebitte glas rødvin i sofaen, mens jeg nyder Chronicles of Riddick ... det er længe siden jeg har set den, og en aften med en god sci-fi actionfilm (med Vin Diesel i stram tshirt) er ikke det værste man har.

Gårsdagen bød på en tur på Katias, sammen med min veninde Alice (hendes mand, Kim, er sammen med Bruno i Harzen). Det var ustyrligt hyggeligt, og vi sluttede af med tiramisu og kaffe og en lang sludder med Katia og hendes veninde Anita(som hjælper i restauranten). Vi kom laaaangt omkring emnemæssigt, og Alice og jeg fortsatte på hjemvejen ... i en grad så vi sad i bilen og snakkede ud for mit hus :-)

I morgen står den på spinning, og så tror jeg lige jeg har et par ting i huset, jeg vil have lavet.
I morgen aften kommer Bruno og Kristian hjem. Så har jeg fået en dejlig dosis egoist-liv og vil nyde at være sammen med dem igen.

Weekend alene

I morgen sender jeg Bruno til Harzen. Han skal ned og lege med de andre MTB-drenge - der skal cykles, snakkes og mon ikke også der ryger en enkelt fadøl ned undervejs ;-)

Han kommer hjem på søndag, og så er der helt sikkert en masse cykeltøj der skal vaskes.

Fredag sender jeg Kristian hjem til sin far. Og så er jeg faktisk bare alene hjemme - HELT ALENE!

Uuuuuuh jeg glæder mig - rigtig rigtig meget! Fredag har jeg en aftale om Zumba og spise ude med en veninde, og det bliver helt sikkert hyggeligt.
Men der ud over skal jeg ab-so-lut ingenting!

Al den tid - bare til mig.

Måske skal jeg spise pizza til morgenmad og sove med tæerne på hovedpuden ... og i øvrigt lege Pippi alene hjemme. Allerbedst er det at jeg bare har huset helt for mig selv, kan se lige præcis hvad jeg har lyst til på tv, læse eller se film på min mac den halve nat og i øvrigt være 100% egoist.

Og når mine 2 mænd så kommer hjem igen på søndag, så er det garanteret rigtig dejligt - for så tror jeg at jeg har fået alene-hed nok.

Efterårsblå livsnyder

Jeg har endelig erkendt det.

Det er efterår.

Jeg har skiftet sommerdynen ud med den lidt tungere vinterdyne, og vasket sommerdynen. Nu ligger den ren og lækker og luftet og venter på, at det bliver forår igen.

Det er ved at være en uges tid siden at jeg trak strømperne på - og sandalerne nød vist deres eftersæson den weekend, vi var i Alghero.

Det regner idag - og det har det gjort ret meget på det seneste, synes jeg. Heldigvis ikke så meget i weekenden, hvor jeg fik luget mig halvvejs igennem haven. En formiddag mere, så er haven klar.
"Vinterklar," tænkte jeg faktisk igår, da jeg stod og så på mit arbejde: "Hvis jeg kan lægge 3-4 timer næste weekend, så er haven vinterklar."

I maj står jeg på sommerens dørtærskel og tror den aldrig, aldrig får ende. Det kommer bag på mig hver gang september ikke byder på lune, solrige dage med det karakteristiske skrå og lidt blege sensommerlys, men på blæst og vand fra oven.

Sommeren er forbi nu, og den nærmest fløj afsted - tomhændet står vi tilbage og kan slet ik' følge med.

Sådan sang CV, dengang jeg var ung, og det passer jo. Den går alt for hurtigt, sommeren, og vi har slet ikke fået nok, når den smider sommerkjolen og trækker i regnbukserne.

Men det er vilkårene, når man lever på de breddegrader, som vi gør. Og heldigvis byder efterår og vinter også på mange dejlige ting (som spinning, stearinlys, simremad og sprødstegt flæskesteg).

Og vinteren varer ikke evigt. Det bliver forår igen.

Livsnyderen i husmor-mode

Jeg har haft en god og travl weekend indtil videre - og noget anderledes, end planlagt...

Fredag aften fik Bruno nemlig ondt i maven. Og før jeg fik set mig om havde han kastet aftensmaden op - og hvad var værre endnu, det glas Mitolo Jester Shiraz, som han havde nået at nyde, inden hans mave satte ud.

Staklen har været sløj lige siden. Natten til lørdag var slem - det kom, populært sagt, "ud af begge ender", og han frøs og svedte og havde det bare rigtig, rigtig dårligt.

Det skal siges, at Bruno ikke lever op til myten om mænd, der bliver pylrede når de er syge - for det er han absolut ikke. Til gengæld skal jeg tage mig selv i at cirkle om ham og blive totalt hønemor-agtig. Det er røvirriterende i alle situationer, og i særdeleshed når man har det skidt :-)

Idag er appetitten så småt vendt tilbage, men lige nu sover han på sofaen - og det vildeste han har lavet er at gå ud og koble traileren af bilen (vi skulle ha' været i Ikea lørdag) så jeg kunne tage den på indkøb.

Jeg kan godt mærke der er mere at lave, når halvdelen af husets effektive arbejdsstyrke ligger brak. Der skal laves mad til 5 mennesker (ungerne samt Bodils kæreste), og mange ting har ventet på denne weekend - for vi har haft ting og sager for de sidste 3-4 weekender, så opgaverne har hobet sig op.

Heldigvis har JEG været rask - og jeg har været rigtig effektiv. Masser af vasketøj er røget gennem vaskemaskinen, der er blevet bagt og vandet blomster og skiftet sengetøj og ryddet op ... og idag havde jeg godtnok aflyst en gang spinning (kom til at se film aaalt for sent igår), men jeg tror jeg fik lige så meget motion i haven, hvor jeg har slået græs og ordnet bede.

Et par timer til, så er haven vinterklar.

Vi var heldig her - vejret har været udsøgt lækkert indtil for 10 minutter siden. Solen har skinnet og lunet, men nu er det slut - regnen slår mod ruderne og vander den høstanemone og de forårsløg jeg har sat i det nye bed foran huset.

Lige om lidt går jeg ud og banker en rabarbertærte sammen. Jeg fik nemlig også høstet de sidste rabarber, da jeg var i haven. Og samlet en lille håndfuld hasselnødder samt en 3-4 pærer, som er faldet ned, og som fuglene endnu ikke har kastet sig over.

Jeg har planer om en lækker marokkansk-inspireret sag til aften - kylling og abrikos og couscous og gode grøntsager. Og så den der rabarbertærte til dessert. Mon ikke min patient bliver lidt raskere, på god kost?

Og jeg tror faktisk, jeg har fortjent et glas vin mens jeg laver mad.

Sardegna mi amore!

En weekend er bare for lidt, når det er september i Danmark og sommer på Sardinien.

Bruno og "vores" 500

Men det var hvad vi havde, og vi fik mest muligt ud af det.

Alghero er en hyggelig lille by - indbyggermæssigt på størrelse med Fredericia, og rigtig sydeuropæisk - komplet med strand, strandpromenade og en lækker gammel bydel med masser af spisesteder og liv om aftenen.

Vi hyggede os intenst. Spiste ude, udforskede byen, tog en dejlig sejltur med en guidebåd op langs kysten, til en drypstensgrotte.

Fandt byens bedste Pina Colada (er vi sikre på) på Girasol Fruit Bar, og fik lækker mad op til flere steder.

Sol, strandbar og lokal øl ... det er livet!

Badede i Middelhavet og lå på stranden og blev tørrede i solen, gik lange, lange ture mens vi snakkede om alt mellem himmel og jord.

Sad i skyggen og drak øl eller sodavand eller kold rosévin - lokal, naturligvis.

Holdt lange, dovne siestaer på værelset med bog og middagslur og hinanden.

Grinede og snakkede og kærestede og hyggede og blev spist af myg. Brugte timer på at finde de helt rigtige steder at spise, og lavede madanmeldelser på stedet.

Sejltur til Neptuns grotte.

Nød solen, som var varm uden at være brutal, og skyggen, som var lige tilpas når vi var mætte af varme.

Snakkede om den lille bar vi lige kunne have, der på kysten, eller Bed & Breakfast - de cykelrejser vi kunne arrangere, og hvordan vi skulle leve lige der i nuet og i varmen.

Men allermest nød vi bare hinanden, og det totale break fra hverdagen sådan en ferie er. Og overvejede lidt at gemme os den sidste aften, ligesom i de fjollede Spies-reklamer, hvor gæsterne ikke vi hjem fra deres ferie igen.

Jeg tror vi kommer tilbage til Sardinien, for der er masser af mere, vi gerne vil se. Øen er lige så stor som Jylland, og vi kunne godt tænke os at se hvad der sker udenfor Alghero.

Kysten syd for Alghero

Der var klart da vi fløj hjem, og vi kunne følge den danske kyst fra grænsen og nordpå. Vi fløj over Kolding og kunne se Lillebæltsbroerne, og Fredericia lå lige der i solen ved bæltet og så hjemlig og alligevel anderledes ud, deroppe fra luften. 

Få minutter senere kunne vi ikke længere se Fredericia, og Vejle Fjord var som en rende nogen havde hældt skyer i. Broen stak lidt oven ud af vattotterne, og så drejede vi ind imod Billund.

Det var alligevel rart at komme hjem, og i morgen vender jeg lidt modstræbende tilbage til hverdagen. 

Jeg kunne virkelig, virkelig godt have brugt en uge dernede i varmen. Jylland kunne godt ligge lige der syd for Sardinien. Er der nogen der er friske på at flytte den?

Manden min

Imorgen melder jeg mig ud af jobbet, moderskabet og hverdagen.

Jeg tjekker ind i den syvende himmel, og er helt og aldeles kæreste, kone, kvinde de næste dage. Jeg skal et varmt sted hen, og det skal jeg sammen med ham den ualmindeligt dejlige mand, som jeg snart har delt adresse, avisabonnement og dobbeltdyne med i 10 år.

Ham der godt gider ordne aftensmaden alene, hvis jeg er rigtig træt en dag og trænger til en lille lur i sofaen. Ham der henter mine børn, ordner deres cykler og spiller spil med dem, når han bliver spurgt. Ham der får mig til at grine af sine vandede vitser, og som gør mig varm inden i med den måde, han kikker på mig på. Ham der er allerbedst at snakke tingene igennem med, og som er den sjoveste diskussionspartner jeg kunne ønske mig.

Ham der på perfekt vis kombinerer en sød og positiv personlighed med en skarp hjerne, en passende portion initiativ, verdens lækreste skuldre og en dejlig fasthed i ... øhhh ... sit håndtryk ;-)
Ham der under mig alt, også selvom det koster lidt tid og opmærksomhed. Ham der rummer mig, lige sådan som jeg er. Også når jeg er røvirriterende.

Ham som har de dygtigste hænder når der skal sættes fliser og skabe op, og de nænsomste, kærligste hænder når mit hjerte skal samles op fra gulvet.

En weekend med ham i et varmt klima - og så nupper vi lige resten af livet bagefter. Ja tak!

Jeg er her endnu :-)

Jeg ved det godt - jeg har været en slem blogger.

Men jeg er hverken død, nødlidende eller på nogen måde forsvundet - mine ord har bare ikke lige nået bloggen.

September er og har været travl - både på job og i fritiden. Sidste weekend forsvandt som dug for solen, da vi havde hyggelige gæster fredag og var til 100 års fødselsdag fra lørdag til søndag i Storvorde. Det var søster og hendes mand, der deltes om det runde tal, og det var en god fest, omend vi kom sent hjem søndag. Der var nemlig et par ting der lige skulle køres ind til Andreas og Kristina, og et komfur der lige skulle sluttes til.

Weekenden før var vi på camping i Århus, og en tur inde og se på det der festuge. Hyggeligt og sjovt - og i godt selskab med et hold rigtig dejlige venner.

I næste weekend ... ja, der venter sol og varme. Vi flyver en tur til Sardinien, og lader vores unge mennesker passe på huset. Bare en forlænget weekend, men jeg glæder mig - det er længe siden vi har haft chancen for at stikke af og være nyforelskede...

Jeg glæder mig!

Har ellers hængt lidt i bremsen i denne uge ... måske var det kroppen der var lidt træt fordi der har været noget blærebetændelse inde over, men i morges vågnede jeg og var på toppen! Og dagen har også bare været god. Et hammergodt arbejdsmøde i det projekt, jeg og teamet er ved at starte op, og i aften en superhyggelig X-tet-aften.

Nu sidder jeg i sofaen med benene under et lunt tæppe og undrer mig over hvor sommeren blev af. Godt jeg skal en tur ned og besøge den på fredag :-)