Der er helt sikkert nogen der synes, at det er helt overflødigt, at kvindekønnet har en kampdag.
For ser man tv og læser aviser, så er der ingen ende på klummer af og udsendelser om mænd, der føler sig helt vildt domineret og undertrykt og kørt over af kvinder. Kvinderne vil styre alting, og bestemme hvordan alting skal foregå, og mændene føler sig truede på deres maskulinitet.
Og det er da også et faktum, at diverse videregående uddannelser idag domineres af kvinder. Så vi ser ind i en fremtid, hvor det er kvinderne, der kommer til at sidde på de videnstunge jobs.
Engang var jeg til et foredrag med Martin Østergaard, en selvudråbt ekspert i parforhold, som vist nærmest mente at vi skulle regressere til gamle dage, hvor mænd var mænd og får var angste. Eller noget.
Men hvad er fakta, og hvad er noget sludder?
Det er ihvertfald et fakta, at vi i 2011 i Danmark ikke har ligeløn. Ja, det vil sige, der er lige løn for lige arbejde. Mandefagene er bare lidt mere lige end kvindefagene, så den reelle lønforskel i den offentlige sektor er 15-20%.
Man kan så spekulere over, om det arbejde, der udføres i de traditionelle mandefag virkelig er 15-20% mere værd, eller om et fag automatisk bliver mindre værd, hvis det er domineret af kvinder.
Som det f.eks. er sket med lærerjobbet.
Traditionelt var læreren landsbyens store mand. En autoritet. "Skolelæreren," sagde man med ærefrygt i stemmen. Så gik der mange år, og en dag var det mest kvinder, der søgte ind på seminariet. Idag er skolelærere dem, som medierne kan jagte, og lønnen er ikke på nogen måde skyhøj taget i betragtning af, hvor lang en uddannelse lærerne har taget, og hvor stort et ansvar de har.
En anden ting, som kan trigge min bekymringsrynke i panden er det faktum, at kvinder typisk har langt mindre pensionsopsparing end mænd. Hovedårsagen er barselsorloven - for når kvinder går på barsel, stopper indbetalingen til pensionen ofte. Og barslen er jo ikke blevet kortere de senere år. Ganske vist kan mænd også tage en del af barslen - men er det ikke tit sådan, at det unge forældrepar bedst kan undvære kvindens (i forvejen lavere) løn?
For slet ikke at nævne de tilfælde, hvor man har prioriteret at sætte ind på mandens pensionsopsparing - - og forholdet er endt i skilsmisse.
Nu tager jeg for givet, at kvinden tjener mindst - men sådan er det tit, også fordi vi har en tendens til at vælge mænd, som er ældre end os selv, og derfor har et lønmæssigt forspring frem for os selv.
Så det kan godt være, at mændene synes, vi bestemmer for meget, og at bekymrer sig for om de i fremtiden bliver de lavt-uddannede. Men idag er der stadig forskel til mændenes fordel.
For kan det passe, at vi skal opføre os som mænd, og søge mod mandefag, for at få (økonomisk) anerkendelse og muligheder? Og hvorfor er der flere mandlige ledere, når kvinder er lige så gode til at lede? Hvorfor er de høje lederstillinger ikke attraktive for kvinder?
Vi er derhenne, hvor man ikke kan tale om undertrykkelse og bevidst forskelsbehandling. Og jeg tror i mange tilfælde, at vi skal arbejde med vores holdninger - begge køn.
Og nu har jeg slet ikke været inde på spørgsmål som
- Vurderes kvinder i højere grad på deres udseende end mænd?
- Hvordan fordeles opgaver i hjemmet mellem mand og kvinde?
- Hvordan påvirker MTV-kvindebilledet ligestillingen?
- Hvorfor er en voksen mand distingveret og en voksen kvinde (over?)moden?
- Hvorfor er det meget værre når en kvinde er promiskuøs end når en mand er det?
Så lad os have vores dag, drenge. Hvis I engang bliver de lavtlønnede, kan I overtage den.
4 kommentarer:
Mange års almen accept af at se kvinders indtægt som "supplerende" (og lavere) løn gjorde kvinderne til effektive løntrykkere i de fag som de søgte til, da kvinderne i stort tal strømmede ud på arbejdsmarkedet.
Mange års fagforeningskamp mod aflønning efter kvalifikationer bidrog yderligere til at disse fag primært tiltrak (og holdt på) medarbejdere som accepterede at deres lønudvikling mest var et spørgsmål om anciennitet, altså især kvinder og/eller idealister.
Da disse fag primært er offentligt ansatte, ville markante (og såmænd ofte relevante) lønstigninger nu om dage medføre mærkbart øgede skatter, og det er jo politisk upopulært.
Men det er jo så heller ikke til at komme udenom at det især er kvinder som prioriterer børn og hjem over karriere. Desværre har kvinderne selv været ganske aktive omkring at undlade at anerkende den store værdi der ligger heri, og i stedet hoppe med på vognen om at værdi måles i kroner og karriere.
Det med pensionsopsparingerne er noget rod, ja. Jeg synes at år med en fælles økonomi skulle indebære at periodens opsparing (og renter deraf) skulle deles gensidigt, uden at røre hvad de hver allerede havde med ind i forholdet.
Hvad hjemmets arbejdsfordeling angår, vil jeg tillade mig at påpege at det typisk bliver kvinderne der sætter normen for hjemmets indretning og hvor meget arbejde (såsom rengøring) der skal udføres. Mændene giver villigt kvinderne lov hertil, men er måske ikke helt så motiverede til at tage en halvpart i opgaver som kvinden leder, når deres opfattelse af behovet har et andet niveau :-)
Så vidt jeg kan se, er kvinderne selv særdeles aktive omkring at udstikke de problematiske kvindebilleder og kravene for at være "rigtig" som kvinde. Bare se damebladene fx. Og mange husmorblogs.
Alt dette var selvfølge ment som overordnede betragtninger, selvfølgelig er der mange undtagelser. En del af problematikken kommer nok også af at mange kvinder er mindre konkurrence-mindede.
Jeg er bange for at reel ligestilling hæmmes af skyttegravende kvote-feminister, der ser deres forestillinger som normative for hvordan begge køn har at te sig. Men det passer jo godt til en kampdag.
Hvis du nu læser mit indlæg rigtig godt, vil du også se, at jeg skriver at VI skal arbejde med VORES holdninger.
Jeg kan også postulere at der er en grund til at kvinder "prioriterer børn og hjem over karriere" - det har måske noget at gøre med, at lønnen i forvejen er skæv, så det er hendes løn, der bedst kan "stilles i bero", og at det i øvrigt er det, der "forventes" af mange mænd.
Har samfundet råd til fremadrettet at udnytte 50% af de ressourcer, der er til rådighed, så dårligt som man gør? Alt tyder på, at grunden til kvinders prioritering stikker dybere end noget biologisk, og i lige så høj grad skyldes at det er "a mans world" lige så snart man vil noget karriere. Ikke dermed sagt at mænd er skurke og kvinder er ofre. Men at vi allesammen har nogle forudindtagede ideer om hvordan familier skal være, og hvordan arbejdslivet skal fungere, og hvordan ledere skal agere og arbejde - og dem kan jeg høre du også er godt og grundigt sovset ind i.
Dine betragtninger om hvordan kvinder bestemmer hjemmets indretning osv osv lyder da som taget ud af familie journalen i 60'erne, ihvertfald ;)
Mennesker er forskellige. Også kvinder. Og jeg køber ikke den der med kvinden som kvidrende ammemaskine og redebygger, og manden som hendes arme gidsel.
Jeg tror en af de store forskelle ligger i, at der i de sidste mange år er skåret betragteligt i åbningstiderne i børnehaver etc. Det hæmmer en karriere ikke at kunne yde for at komme videre, og desværre er det jo så kvinden (kv. ofte lavere løn etc.), som må holde for og være den, der går på deltid for at få familien til at hænge sammen.. Ja, det er da det, jeg hører fra mange af de unge kvinder, jeg kender.
Tak for en meget læseværdig og spændende blog :)
Tak for de pæne ord, Madam Kjeldsen.
Det er nemlig rigtigt, og jeg kan sagtens forstå den individuelle families prioritering - det er jo vigtigt at økonomien hænger sammen.
I min fagforening (Finansforbundet) har man givet mændene mulighed for fuld løn i en større del af orloven, og det har betydet at flere mænd tager barsel. For mig beviser det, at mændene gerne vil. De vil gerne tæt på deres børn og tage deres andel af arbejdet i familieenheden. Så er det jo skide ærgrerligt at den siddende regering valgte at forlænge barslen til 1 år og IKKE øremærke noget til mændene.
Så så vil lige ligestillingen blive sat tilbage igen :(
Jeg har selv tre børn, som jeg har haft barsel (heldigvis kun 6 mdr - jeg ville blive sindssyg hvis jeg skulle gå hjemme et år og pludre) med, og jeg har da bestemt mærket, hvordan man "talte lidt mindre med" i de år :(
Og jeg arbejder endda i en vældigt menneskevenlig virksomhed...
Send en kommentar