En af de ting, vi skulle lave, var at male billeder - under kyndig vejledning fra Anette Walther, som er en billedkunstner ovre i Strib.
Jeg havde en fest! Det var sjovt! Og jeg tænkte, at det ville jeg frygtelig gerne dele med Bodil.
Så da jeg kom hjem kikkede jeg på Anettes hjemmeside og så til min glæde, at hun jævnligt afholder workshops.
Så jeg skrev mig op til den næste, for 2 personer :-)
Det var idag, og vi har bare hygget os, Bodil og jeg. Det er sjovt at lege med former og farver, og jeg kunne mærke at jeg lige var LIDT mere modig denne gang. Mit ene billede er jeg faktisk rimeligt tilfreds med, og så er alt jo godt :)
Men det er lidt pudsigt. Anette sagde flere gange "Husk at skrive dit navn på" ... og jeg var sådan lidt.... NO WAY! For hvis jeg signerer mit billede, er det lige som om jeg tror det er kunst - og det er det jo ikke. Der ramte jeg lige min blufærdighedsgrænse, eller noget :D
Jeg har fået lidt blod på tanden, og overvejer at anskaffe mig en stak akrylfarver, nogle lærreder og lidt forskelligt, så jeg kan slutte mig til hæren af amatørmalende damer midt i 40'erne .... vildt kliche, men det er skægt at male, og jeg tror det er sundt for hjernen at blive brugt på denne her måde. Hvis billederne bliver møg-grimme, kan jeg jo bare male dem over og starte forfra. Eller give dem til Bodil, så hun kan male dem over.
Jeg må hellere se om jeg kan finde mig en alpehue.
5 kommentarer:
God ide Liselotte. Da du var lille, forventede jeg da også (som den stolte mor) at du ville blive "kunstner", selvom jeg ikke lige kunne se, hvor du skulle have den evne fra.
Taaak mor, du er alt for sød :) jeg syntes nu ikke jeg var særligt kunstnerisk anlagt som barn, selvom jeg syntes det var sjovt at tegne og male...
Det er åbenbart noget som kan ramme os alle. Jeg har også været i gang med "kunstneriet" her i weekenden. Det er nu mest fordi vi har nogle store hvide vægge og hvis vi vil have noget som vi vil kalde "rigtig" kunst op på dem, koster det en indre formue. Hvis vi alligevel skal have en glad amatørs billeder op, kan vi ligesågodt forsøge os selv. Det ER faktsik vældigt sjovt. Kunstner liver jeg aldrig, men derfor kan man vel nok få lov at male lidt :)
Go for it.. det er kreativt, spændende og en .. i mangel af et bedre ord .. måde at leve sig ind i sin helt egen verden på...
Må vi se dine mesterværker, eller er de forbeholdt en snæver kreds :)
Mme K - de er simpelthen ikke værd at ofre blogspalteplads på :-) men for mig er de hyggelige og sjove at lave.
Send en kommentar