Da jeg var 20 år gammel, var der ikke noget internet eller nogen mobiltelefoner. Som teenager havde jeg pennevenner - bl.a. i USA - og der gik altid mindst 3 uger fra man sendte et brev afsted til sin penneven, og indtil man fik svar tilbage.
Der var meget, meget langt til andre verdensdele.
Nu sender vi emails til vore venner på den anden side af jorden, og er vi online på samme tid, kan vi chatte eller snakke via Skype. Det er nemt at nå hinanden.
Vi tager internettet for givet, men engang imellem overrasker det mig stadig.
For nogle dage siden "syntes jeg godt om" et billede på en europæisk FB-side for humanister, og pludselig lå der en venneanmodning fra en albansk pige.
Normalt afviser jeg venneanmodninger fra folk jeg ikke ved, hvem er - men jeg blev lidt nysgerrig.
Så jeg accepterede og skrev - hvis vi skal være venner, må jeg vide hvem du er, og hvorfor du har anmodet om mit venskab.
Det viste sig at Anxhela er 21 og planlægger at tage en Master i Danmark. Og så ville hun gerne kende nogen her, så hun kunne høre lidt om landet.
Nu udveksler vi historier om os selv og vores lande, og det er sjovt og spændende.
Og det leder mig frem til en tanke, som af og til har strejfet mig.
Jeg tror, at internettet er den faktor, som på sigt kan fjerne krig og sult og ulighed i verden. For internettet giver os mulighed for - som Anxhela - at række ud og røre nogen, som bor langt væk.
Internettet gør det utroligt nemt at dele viden og ideer, og internettet gør det svært at holde information fra folk. Gør det sværere at undertrykke.
Frihed, demokrati og lighed har det med at smitte. Når man ser andre have de ting, vækker det ønsker om selv at få velstand og indflydelse på eget liv.
Verden er blevet mindre. Vi får sat ansigt på mennesker, som vi ellers aldrig ville have mødt (og måske heller aldrig møder IRL).
Og jo flere af os der kender nogen på kryds og tværs, jo sværere er det at promovere fjendebilleder.
Så ku' nogen ikke sætte noget heldækkende wifi op i Gaza?
3 kommentarer:
Tankevækkende! Og godt skrevet!
Godt, du alligevel undersøgte sagen lidt nærmere mht. venneanmodningen i stedet for at gøre det sædvanlige med at afvise.
Godt indlæg, det er nemlig utroligt som man kan få udvidet sin viden, hvis man vil. Dejligt at få sådan et nyt bekendtskab.
God weekend til her :-)
PS og jeg blev så glad da din mor skrev inde på min blog, for ofte, når jeg har skrevet om far, så tænker jeg på, at måske læser din mor med og tænker på min far, som han var en gang. Og din mors kommentar var så god :-)
Jeg har altid været frygteligt menneske-nysgerrig :)
Lene - min mor snakker jævnligt om dine forældre, som hun holdt meget af. Jeg priser mig lykkelig for at hun er rask og frisk, selvom hun snart fylder 79 og lige straks skal være oldemor :-) Hun ER bare en go' en. :)
Jeg synes næsten jeg kender din far, selvom jeg vist kun har set ham få gange. Dejligt at der bliver passet godt på ham, der hvor han er.
Send en kommentar