Jeg har gået og taget tilløb.
Jeg har været inde på Dansk Fitness' side og kikket og meldt mig til, og fra igen. Det ene spinninghold efter det andet.
Egentlig har jeg ikke haft voldsom lyst. Jeg bliver træt af spinning, altså ikke sådan pyha-svedig-fysisk-træt (det gør jeg også, men det er jo godt), men trivielt-jeg-gider-ikke-træt.
Da jeg sad inde på tilmeldingssiden i forgårs havde jeg pludselig meldt mig til Zumba idag. Vupti. Jeg var tæt på at melde mig fra igen, men lod være.
Og jeg havde helt glemt det - glemt, hvor sjovt det er. Jeg kan stadig huske rigtig meget af det, og det føltes som en lille eftermiddagsfest, som endte med sved på panden og en god følelse i kroppen.
Kan godt være at jeg kunne melde mig til nogle ting, som jeg ville forbrænde flere kalorier på eller bygge flere muskler ved. Men der er sgutte meget motion som bare går ud på at danse, ryste røv og ha' det sjovt. Det er det, jeg kalder "gratis motion" fordi det ikke føles som om man gør noget pligt-agtigt.
Bagefter sagde jeg til vores søde instruktør at jeg snart kommer igen. Til helvede med spinning.
Jeg vil hellere ryste røv.
1 kommentar:
Det er sådan, motion er bedst! Når man synes, det er sjovt.
Send en kommentar