...hvor var det hyggeligt.
Fra i eftermiddag til sent i aften har vi hygget - med Pink Floyd for fuld udblæsning, masser af god snak ... og naturligvis .... Stolthed og Fordom.
Og Colin Firth var som altid - sprød.
Her er vi sammen med ham. Billedet tog lidt tid at få i kassen - ikke mindst fordi det er enormt svært at grine, lave kyssemund OG fotografere på samme tid. Men ikke for ingenting havde vi en professionel fotograf på opgaven ... det lykkedes!
Missedyret hyggede sig også - han fik lov til at slikke på en fransk kartoffel ;-)
Tøsefnis og god underholdning er livsnyder-fremmende!
Livet er mest for sjov. Det er alvor. Velkommen til en livsnyders bekendelser.
onsdag, februar 28, 2007
Forårstegn
I morges, efter mit brusebad, åbnede jeg badeværelsesvinduet for at lukke damp ud.
Jeg vendte mig væk, og gik videre med mine smukkeseringsgøremål.
Så hørte jeg det.
Fugle, der sang - lige udenfor mit vindue.
Jeg blev så glad, at jeg nærmest blev våd i øjnene. Og var slet ikke overrasket, da jeg vækkede Kristian 6.45, rullede hans persienne op og konstaterede, at lyset allerede var ved at sive ind i dagen...
Der er livgivende forår på vej.
Jeg vendte mig væk, og gik videre med mine smukkeseringsgøremål.
Så hørte jeg det.
Fugle, der sang - lige udenfor mit vindue.
Jeg blev så glad, at jeg nærmest blev våd i øjnene. Og var slet ikke overrasket, da jeg vækkede Kristian 6.45, rullede hans persienne op og konstaterede, at lyset allerede var ved at sive ind i dagen...
Der er livgivende forår på vej.
tirsdag, februar 27, 2007
Trætte underekstremiteter
Jeg har været ude at spinne i aften - i 2 timer. GAAAAB jeg er træt.
Mens vi var i fitnesscentret, lavede Bodil eksperimenterende tacokødsauce (med kokosmælk og citron??) - og gjorde salat osv. klar til aftensmaden. Jeg kunne godt lide det, men drengene gjorde klart, at de foretrækker den klassiske mexicanske smagsvariant. Ikke meget eventyr i dem :-)
I morgen - der skal jeg have en rigtig tøse eftermiddag/aften. Der er lagt op til kvindeos, når Michala og jeg skal se Colin Firth til vi styrter! Og vi skal nok også sladre lidt ind imellem...
Mens vi var i fitnesscentret, lavede Bodil eksperimenterende tacokødsauce (med kokosmælk og citron??) - og gjorde salat osv. klar til aftensmaden. Jeg kunne godt lide det, men drengene gjorde klart, at de foretrækker den klassiske mexicanske smagsvariant. Ikke meget eventyr i dem :-)
I morgen - der skal jeg have en rigtig tøse eftermiddag/aften. Der er lagt op til kvindeos, når Michala og jeg skal se Colin Firth til vi styrter! Og vi skal nok også sladre lidt ind imellem...
Oplægget er "marathon-stolthed-og-fordom" - det skal nok blive godt. Ikke en trusse tør...
Jeg glæder mig allerede til at tilbringe tiden med denne stramtandede dame:
mandag, februar 26, 2007
Svanetur
Jeg har for tiden jævnligt ærinde i Kolding.
Det er lidt spændende, for jeg har ikke "brugt" Kolding særligt meget, selvom jeg bor kun tyve minutter i bil fra byen. I det daglige har jeg nok i Fredericia - så Kolding midtby er ikke noget, jeg har frekventeret meget.
I dag var sådan en dag, og på min vej til fods gennem byen, så jeg et sjovt optrin.
De her svaner mente, at de havde forkørselsret. Og alt muligt andet ret. De gik simpelthen ud i lyskrydset, vadede lidt rundt, og lagde sig godt til rette.
Bilerne?? De måtte køre uden om. Svanerne hyggede sig, og var totalt ligeglade med biler, der kantede sig MEGET tæt forbi. Jeg grinede, og fotograferede. Grinet stivnede dog lidt, da en ambulance med udrykning kom farende i den retning, som bilen på billedet også har. Men også ambulancen satte farten ned og manøvrerede forsigtigt udenom de arrogante langhalse.
Det fik jeg ikke noget billede af - jeg holdt vejret af skræk for en svanemassakre.
Da der blev grønt lys for os fodgængere, gad de ikke ligge derude mere. Nu havde de jo lissom også gjort HELT klart, hvem der bestemte.
Jeg kommer stadig til at smile, når jeg tænker på, hvor coole de svaner var ...
Det er lidt spændende, for jeg har ikke "brugt" Kolding særligt meget, selvom jeg bor kun tyve minutter i bil fra byen. I det daglige har jeg nok i Fredericia - så Kolding midtby er ikke noget, jeg har frekventeret meget.
I dag var sådan en dag, og på min vej til fods gennem byen, så jeg et sjovt optrin.
De her svaner mente, at de havde forkørselsret. Og alt muligt andet ret. De gik simpelthen ud i lyskrydset, vadede lidt rundt, og lagde sig godt til rette.
Bilerne?? De måtte køre uden om. Svanerne hyggede sig, og var totalt ligeglade med biler, der kantede sig MEGET tæt forbi. Jeg grinede, og fotograferede. Grinet stivnede dog lidt, da en ambulance med udrykning kom farende i den retning, som bilen på billedet også har. Men også ambulancen satte farten ned og manøvrerede forsigtigt udenom de arrogante langhalse.
Det fik jeg ikke noget billede af - jeg holdt vejret af skræk for en svanemassakre.
Da der blev grønt lys for os fodgængere, gad de ikke ligge derude mere. Nu havde de jo lissom også gjort HELT klart, hvem der bestemte.
Jeg kommer stadig til at smile, når jeg tænker på, hvor coole de svaner var ...
Going through the motions
Et engelsk udtryk, som betyder at gøre noget uden at have hjertet med i det. At lade som om.
Sådan kan jeg ikke lide at gøre ting, men ind imellem opdager jeg, at jeg alligevel er i gang med ... at "go through the motions" i en eller anden sammenhæng.
Jeg gør det ofte, når der foregår nogle ting under overfladen, som tager min energi og min opmærksomhed. Så foregår nogle andre ting på autopilot.
Lige nu er noget af min blogging ... "going through the motions". Nogen har spottet det. Og jeg har bestemt, at hvis det bliver for meget blank overflade, så vil jeg hellere holde mund.
Der skal stadig være plads til hverdagsposterne, og livsnydningen skal være i højsædet som altid. Jeg bliver ikke sjæleudkrængningsblogger, men jeg gider ikke skrive poster uden sjæl og følelse og glimt i øjet. Så er det sagt.
Hermed får kvaliteteten et nøk. Håber jeg.
Sådan kan jeg ikke lide at gøre ting, men ind imellem opdager jeg, at jeg alligevel er i gang med ... at "go through the motions" i en eller anden sammenhæng.
Jeg gør det ofte, når der foregår nogle ting under overfladen, som tager min energi og min opmærksomhed. Så foregår nogle andre ting på autopilot.
Lige nu er noget af min blogging ... "going through the motions". Nogen har spottet det. Og jeg har bestemt, at hvis det bliver for meget blank overflade, så vil jeg hellere holde mund.
Der skal stadig være plads til hverdagsposterne, og livsnydningen skal være i højsædet som altid. Jeg bliver ikke sjæleudkrængningsblogger, men jeg gider ikke skrive poster uden sjæl og følelse og glimt i øjet. Så er det sagt.
Hermed får kvaliteteten et nøk. Håber jeg.
søndag, februar 25, 2007
Ferien truer...
Vi kom til det i dag.
Altså at snakke om ferie.
Pludselig var spisebordet dækket af kort, og pludselig sad vi og kikkede på rejseartikler om Sydfrankrig. Og før jeg vidste af det, havde vi lige fundet den rigtige campingplads også - og vi havde såmænd nok også booket plads, hvis ikke det var for noget uafklaret ferie på mit arbejde.
Det skal afklares snart. Jeg kan dufte lavendlerne...
Altså at snakke om ferie.
Pludselig var spisebordet dækket af kort, og pludselig sad vi og kikkede på rejseartikler om Sydfrankrig. Og før jeg vidste af det, havde vi lige fundet den rigtige campingplads også - og vi havde såmænd nok også booket plads, hvis ikke det var for noget uafklaret ferie på mit arbejde.
Det skal afklares snart. Jeg kan dufte lavendlerne...
lørdag, februar 24, 2007
Energiniveau: opadgående
Gud hvor jeg hader blogger!! Nu er det 3. gang, at denne post bliver skrevet - fordi blogger har "spist" de to foregående. Men jeg prøver igen!
Håber ikke, I har været bekymrede for mig. Det har jeg selv klaret :-)
Jeg har været sløj og energiforladt. Sov det meste af fredag væk, gik rundt som en zombie om eftermiddagen, og det var først til aften, at jeg begyndte at ligne mig selv lidt igen.
I dag er jeg til nogenlunde pænt brug igen. Hovedpinen, som har været min følgesvend hele denne uge, er væk. Skønt!
Jeg kan høre Bodil synge højt med på Tokyo Hotel bag sin lukkede værelsesdør. Hun rydder op. Hun er glad. Det var hun også igår, og hendes smil, latter og kolde æblekinder lige ind fra kulden satte kulør på min grå dag. Det er længe siden, jeg har set hende så mild, snaksom og med så dejligt et glimt i øjnene.
Bruno og jeg har været aktive og organiseret huset i dag. Støvsuget og ryddet op og gjort ved.
Nu er her pænt, det er dejligt. Jeg ordner vasketøj - mindst 6 maskinfulde står stadig og venter på deres tur.
I eftermiddag besøger vi Brunos forældre i Ejstrupholm. Det er længe siden, og vi glæder os til at se dem. De er godt selskab. Min svigermor og jeg snakker så godt sammen, selvom vi egentlig er meget forskellige - vi har ihvertfald haft nogen helt forskellige liv. Men ligner nok hinanden lidt alligevel - på det lyse sind og gå-på-modet, og evnen til at flyde ovenpå. Vi har haft brug for det, begge to.
Ninna har arbejdet hårdt hele sit liv. Kom ud at tjene, da hun ikke var meget ældre end Bodil er nu. Blev gift tidligt, og fik Bruno. Hans far gik, da han var 5-6 år, og selvom der ikke gik mange år, inden hun blev gift igen med Bent, var hun alligevel ofte alene med ham, for Bent kørte lastbil i udlandet.
Nu er hun aktiv, udadvendt pensionist. Får noget ud af tiden, er altid i gang med noget. Er taknemlig for det hun har. Jeg synes hun er sej, sød og sjov. Holder, som det nok skinner igennem, meget af hende.
Det bliver en god dag, kan jeg mærke.
Håber ikke, I har været bekymrede for mig. Det har jeg selv klaret :-)
Jeg har været sløj og energiforladt. Sov det meste af fredag væk, gik rundt som en zombie om eftermiddagen, og det var først til aften, at jeg begyndte at ligne mig selv lidt igen.
I dag er jeg til nogenlunde pænt brug igen. Hovedpinen, som har været min følgesvend hele denne uge, er væk. Skønt!
Jeg kan høre Bodil synge højt med på Tokyo Hotel bag sin lukkede værelsesdør. Hun rydder op. Hun er glad. Det var hun også igår, og hendes smil, latter og kolde æblekinder lige ind fra kulden satte kulør på min grå dag. Det er længe siden, jeg har set hende så mild, snaksom og med så dejligt et glimt i øjnene.
Bruno og jeg har været aktive og organiseret huset i dag. Støvsuget og ryddet op og gjort ved.
Nu er her pænt, det er dejligt. Jeg ordner vasketøj - mindst 6 maskinfulde står stadig og venter på deres tur.
I eftermiddag besøger vi Brunos forældre i Ejstrupholm. Det er længe siden, og vi glæder os til at se dem. De er godt selskab. Min svigermor og jeg snakker så godt sammen, selvom vi egentlig er meget forskellige - vi har ihvertfald haft nogen helt forskellige liv. Men ligner nok hinanden lidt alligevel - på det lyse sind og gå-på-modet, og evnen til at flyde ovenpå. Vi har haft brug for det, begge to.
Ninna har arbejdet hårdt hele sit liv. Kom ud at tjene, da hun ikke var meget ældre end Bodil er nu. Blev gift tidligt, og fik Bruno. Hans far gik, da han var 5-6 år, og selvom der ikke gik mange år, inden hun blev gift igen med Bent, var hun alligevel ofte alene med ham, for Bent kørte lastbil i udlandet.
Nu er hun aktiv, udadvendt pensionist. Får noget ud af tiden, er altid i gang med noget. Er taknemlig for det hun har. Jeg synes hun er sej, sød og sjov. Holder, som det nok skinner igennem, meget af hende.
Det bliver en god dag, kan jeg mærke.
tirsdag, februar 20, 2007
Varmepude og ipren, tak!
Man kommer ikke ret meget lavere end sådan en tirsdag aften hvor man af en eller anden grund har fundet sit energimæssige grundfjeld.
Det kan IKKE lade sig gøre at grave længere ned ...
Jeg er træt. Stik mig en sofa, noget ikke-krævende tv-underholdning, to iprener og en varmepude.
Det kan IKKE lade sig gøre at grave længere ned ...
Jeg er træt. Stik mig en sofa, noget ikke-krævende tv-underholdning, to iprener og en varmepude.
mandag, februar 19, 2007
Smukke unge mennesker
Fra min søde svigerdatter Kristina har jeg nu fået de billeder, hendes mor tog den aften, de var til Gallafest på hendes gymnasie - Rosborg i Vejle.
Smukke unge mennesker. Selvom billedet ikke HELT gør dem ret.
Smukke unge mennesker. Selvom billedet ikke HELT gør dem ret.
søndag, februar 18, 2007
Bananprojektet
Jeg har udsat og udsat det.
Sådan er jeg slem til at gøre, når der er noget, som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal gribe an, og som ikke har deadline... NU.
Kristians fastelavnskostume...
Man laver lige et paprør, runder det i toppen, klipper hul i.
Beklæder ... lige... med pladevat og stof.
Man klipper lige noget skumgummi til, limer det sammen og laver huller til arme, lidt gul maling og noget.
Tror I på den?? Jeg gør ikke - længere.
Paprørsdelen gik faktisk nogenlunde. Det med stoffet var lidt svært, men lod sig gøre.
Skumgummikroppen til gengæld.....
Har du nogensinde prøvet at lime skumgummidele sammen med kontaktlim?? Nej??
Jeg kan oplyse om, at det godt kan lade sig gøre, og det holder nogenlunde i 5 sekunder efter man tager fat i det. Så det.
Den hed nål og tråd (dobbelt tråd) og det tog eddermaneme lang tid. Jeg var sur og pessimistisk, og Kristian, det søde barn, sagde "Det gør ikke noget mor - så bruger jeg bare hovedet, og så er jeg en halv banan."
Da kroppen så ud til måske at lykkes, blev jeg usikker på om det kunne lade sig gøre med den der spraymaling, som skulle gøre bananen gul. Kristian sagde "Det gør ikke noget mor, så er jeg bare en hvid banan."
Her er banankroppen, da den var halvfærdig ... det ligner nærmest sådan en af de der pupper fra filmen "Invasion of the body snatchers"...!
Hvad har jeg gjort, at fortjene så søde nogen unger?? Jeg har været heldig!! De kære små har stået mig bi med klap og kæl og knus og så videre, og jeg tror faktisk, der kommer en banan ud af anstrengelserne. Lige nu tørrer den ude i vaskerummet - efter at være blevet spraymalet i lyset fra billygter på græsplænen.
Jeg laver ALDRIG mere et banankostume. Det garanterer jeg!
En lidt hvid banan ... inden malingen kom på.
Sådan er jeg slem til at gøre, når der er noget, som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal gribe an, og som ikke har deadline... NU.
Kristians fastelavnskostume...
Man laver lige et paprør, runder det i toppen, klipper hul i.
Beklæder ... lige... med pladevat og stof.
Man klipper lige noget skumgummi til, limer det sammen og laver huller til arme, lidt gul maling og noget.
Tror I på den?? Jeg gør ikke - længere.
Paprørsdelen gik faktisk nogenlunde. Det med stoffet var lidt svært, men lod sig gøre.
Skumgummikroppen til gengæld.....
Har du nogensinde prøvet at lime skumgummidele sammen med kontaktlim?? Nej??
Jeg kan oplyse om, at det godt kan lade sig gøre, og det holder nogenlunde i 5 sekunder efter man tager fat i det. Så det.
Den hed nål og tråd (dobbelt tråd) og det tog eddermaneme lang tid. Jeg var sur og pessimistisk, og Kristian, det søde barn, sagde "Det gør ikke noget mor - så bruger jeg bare hovedet, og så er jeg en halv banan."
Da kroppen så ud til måske at lykkes, blev jeg usikker på om det kunne lade sig gøre med den der spraymaling, som skulle gøre bananen gul. Kristian sagde "Det gør ikke noget mor, så er jeg bare en hvid banan."
Her er banankroppen, da den var halvfærdig ... det ligner nærmest sådan en af de der pupper fra filmen "Invasion of the body snatchers"...!
Hvad har jeg gjort, at fortjene så søde nogen unger?? Jeg har været heldig!! De kære små har stået mig bi med klap og kæl og knus og så videre, og jeg tror faktisk, der kommer en banan ud af anstrengelserne. Lige nu tørrer den ude i vaskerummet - efter at være blevet spraymalet i lyset fra billygter på græsplænen.
Jeg laver ALDRIG mere et banankostume. Det garanterer jeg!
En lidt hvid banan ... inden malingen kom på.
Markedstur og cykelkik
Det var en travl og dejlig dag i går!
Turen gik på torvet - vi har et herligt grønttorv i Fredericia, hver onsdag og lørdag formiddag stiller fiskehandlere, ostehandlere, blomster- og grønthandlere deres boder op midt i byen fra tidligt om morgenen. Færre, desværre, end for nogle år siden, men der er stadig masser af muligheder for at købe friske varer.
Lige nu er der blomster i massevis at se på - det er dejligt!
Jeg kunne ikke modstå en blå hortensia, og et stort bundt hvide tulipaner fandt også vej til mit indkøbsnet.
Fredericia midtby byder på mange sjove bygningsmæssige detaljer, og jeg opdager jævnligt nogle, som jeg ikke har set før. I går var det et par sjove fyre, som holdt hushjørnet oppe, iført anstændige blade hen over deres ædlere dele.... de så ikke ud som om de havde noget imod, at jeg fotograferede dem.
Faktisk ignorerede de mig bare totalt, så vi måtte videre på indkøbsturen. Næste stop var cykelbutikken. Kristian trænger stærkt til nye dæk på sin cykel, og mens Bruno udvalgte de rigtige dæk, kikkede jeg mig omkring i den blandede landhandel, som vores cykelhandler er.
Der var cykler i forårsfarver...
Cykler for de dovne...
Og for dem, der er uadskillelige....
Cyklebutikken har alt fra de små, rød/hvide Winther-cykler med tre hjul og lad, hen over damecykler med kurv, racercykler, seje mountainbikes, cykeltrailere - og sågar også en rolator kan man finde der - "Cykler fra vugge til grav," plejer Bruno at sige.
Sjovt at kikke på - men skal der oses seriøst foretrækker vi cykelhandlere, som er lidt mere målrettet vores interesse - nemlig de mere sporty cykler.
Vi fik os heldigvis løsrevet og kom hjem, hvor vi fik tilberedt lækker mad, gjort huset i stand og tændt stearinlys lige i tide inden gæsterne dukkede op... og aftenen var lige så hyggelig, som vi kunne have ønsket os!
Turen gik på torvet - vi har et herligt grønttorv i Fredericia, hver onsdag og lørdag formiddag stiller fiskehandlere, ostehandlere, blomster- og grønthandlere deres boder op midt i byen fra tidligt om morgenen. Færre, desværre, end for nogle år siden, men der er stadig masser af muligheder for at købe friske varer.
Lige nu er der blomster i massevis at se på - det er dejligt!
Jeg kunne ikke modstå en blå hortensia, og et stort bundt hvide tulipaner fandt også vej til mit indkøbsnet.
Fredericia midtby byder på mange sjove bygningsmæssige detaljer, og jeg opdager jævnligt nogle, som jeg ikke har set før. I går var det et par sjove fyre, som holdt hushjørnet oppe, iført anstændige blade hen over deres ædlere dele.... de så ikke ud som om de havde noget imod, at jeg fotograferede dem.
Faktisk ignorerede de mig bare totalt, så vi måtte videre på indkøbsturen. Næste stop var cykelbutikken. Kristian trænger stærkt til nye dæk på sin cykel, og mens Bruno udvalgte de rigtige dæk, kikkede jeg mig omkring i den blandede landhandel, som vores cykelhandler er.
Der var cykler i forårsfarver...
Cykler for de dovne...
Og for dem, der er uadskillelige....
Cyklebutikken har alt fra de små, rød/hvide Winther-cykler med tre hjul og lad, hen over damecykler med kurv, racercykler, seje mountainbikes, cykeltrailere - og sågar også en rolator kan man finde der - "Cykler fra vugge til grav," plejer Bruno at sige.
Sjovt at kikke på - men skal der oses seriøst foretrækker vi cykelhandlere, som er lidt mere målrettet vores interesse - nemlig de mere sporty cykler.
Vi fik os heldigvis løsrevet og kom hjem, hvor vi fik tilberedt lækker mad, gjort huset i stand og tændt stearinlys lige i tide inden gæsterne dukkede op... og aftenen var lige så hyggelig, som vi kunne have ønsket os!
lørdag, februar 17, 2007
Gæstetid
I aften skal vi have gæster - og det er indledningen på en længere periode, hvor vi får besøg stort set hver weekend! Dejligt! Vi har ligget lidt underdrejet på den sociale side, siden december, hvor Bodil lagde sig med kyssesyge.
Menuen kommer til at stå på den græske krydderkylling i en hvidvins/tomatsovs med artiskokhjerter og oliven, og til dessert Liselottes amerikanske æbletærte.
Nu skal vi afsted ud og handle - der skal købes ind, og vi skal en tur på torvet. Jeg elsker lørdagsindkøb sammen med Bruno - det er faktisk helt hyggeligt!
Bagefter skal vi køre en hårdt tiltrængt tur med støvsugeren, og så skal maden over og simre ... det bliver godt.
I aften kommer Anita og Jan - og måske deres datter Trine, det ved jeg ikke helt. Det er længe siden sidst - og jeg glæder mig!
Menuen kommer til at stå på den græske krydderkylling i en hvidvins/tomatsovs med artiskokhjerter og oliven, og til dessert Liselottes amerikanske æbletærte.
Nu skal vi afsted ud og handle - der skal købes ind, og vi skal en tur på torvet. Jeg elsker lørdagsindkøb sammen med Bruno - det er faktisk helt hyggeligt!
Bagefter skal vi køre en hårdt tiltrængt tur med støvsugeren, og så skal maden over og simre ... det bliver godt.
I aften kommer Anita og Jan - og måske deres datter Trine, det ved jeg ikke helt. Det er længe siden sidst - og jeg glæder mig!
fredag, februar 16, 2007
Karriereskift?
Vi overvejede et karriereskift i onsdags - nogen af os fra X-tetten.
Det kom sig af, at jeg havde set på nettet, at flere modeopvisninger nu bandlyste modeller med et BMI på under 18 på catwalk'en.
Det ville aldrig ske for mig - at mit BMI kom under 18! Så jeg ville være stensikker at ha' gående på sådan en catwalk - og det luftede jeg for resten af banden.
Ideen til "Alternative Modeller" var straks født: et bureau med realistiske modeller, hvor kriteriet var alder > 30 og vægt > 65 kg.
Det kan godt være at haute couture-designerne sku' lægge snittet lidt anderledes, hvis vi overtog catwalken.... og bruge lidt mere stof :-)
Det kom sig af, at jeg havde set på nettet, at flere modeopvisninger nu bandlyste modeller med et BMI på under 18 på catwalk'en.
Det ville aldrig ske for mig - at mit BMI kom under 18! Så jeg ville være stensikker at ha' gående på sådan en catwalk - og det luftede jeg for resten af banden.
Ideen til "Alternative Modeller" var straks født: et bureau med realistiske modeller, hvor kriteriet var alder > 30 og vægt > 65 kg.
Det kan godt være at haute couture-designerne sku' lægge snittet lidt anderledes, hvis vi overtog catwalken.... og bruge lidt mere stof :-)
torsdag, februar 15, 2007
Livsnyderen om fristelser
Livet er frygteligt fuldt af fristelser. Og jeg er ikke særligt god til at modstå dem.
Når man arbejder et sted, som jeg gør, kan det altså også være svært... i morges, for eksempel. Jeg sad på min plads og passede mig selv, og pludselig angreb duften af frisk brød og leverpostej min sagesløse næse! Hvad kan man så gøre??
Og så er der Hugo... han startede småt ud. Noget med billige Haribo-poser fra hans søns arbejde - men nu har han en veritabel slikbutik, lige på mit kontor!
Arrgh! Jeg hader den!! Jeg har en smuk, men svag sjæl... ;-)
Når man arbejder et sted, som jeg gør, kan det altså også være svært... i morges, for eksempel. Jeg sad på min plads og passede mig selv, og pludselig angreb duften af frisk brød og leverpostej min sagesløse næse! Hvad kan man så gøre??
Og så er der Hugo... han startede småt ud. Noget med billige Haribo-poser fra hans søns arbejde - men nu har han en veritabel slikbutik, lige på mit kontor!
Arrgh! Jeg hader den!! Jeg har en smuk, men svag sjæl... ;-)
Livsnyder international
Jeg har venner rundt om i verden - der er Roberta og Julie i USA, og der er hele Andreas' amerikanske familie.
De kunne godt tænke sig at kunne læse LIDT mere med på min blog - så nu introducerer jeg:
De kunne godt tænke sig at kunne læse LIDT mere med på min blog - så nu introducerer jeg:
På min nye blog - Zest for life - vil jeg forsøge at bringe essensen af det, I til daglig kan læse på En livsnyders bekendelser.
Links frem og tilbage vil naturligvis dukke op på begge blogs.
Tiden vil vise, hvor flittigt jeg får oversat mine poster...
Aften med sang
Vi har travlt i X-tetten for tiden.
Den 5. marts skal vi synge til et pensionistarrangement - to sæt a ½ time - og det er ca. dobbelt så længe, som vi plejer at optræde. Kassereren (mig) gnider sig glad i poterne, for det skæpper godt i den slunkne korkasse.
Så i går skulle vi - eller rettere, de 6 af os, som ikke er på barsel - synge repertoiret igennem.
Pyha. Vi var trætte bagefter.
Midt i det hele dukkede Line op med lille Gustav på 7 uger - der er grøde i det kor, for Karina skal nedkomme om 10 uger, og Lone har også en bette en på vej ... men det er heldigvis først til september.
Oven i købet var der fastelavnsfest på skolen, så lidt af tiden havde vi publikum på - Susan, som er lærer på skolen, havde et par "fans" blandt eleverne, som gerne ville høre på.
Det var en hård, men hyggelig aften - man KAN ikke være i dårligt humør sammen med de quinder....
Den 5. marts skal vi synge til et pensionistarrangement - to sæt a ½ time - og det er ca. dobbelt så længe, som vi plejer at optræde. Kassereren (mig) gnider sig glad i poterne, for det skæpper godt i den slunkne korkasse.
Så i går skulle vi - eller rettere, de 6 af os, som ikke er på barsel - synge repertoiret igennem.
Pyha. Vi var trætte bagefter.
Midt i det hele dukkede Line op med lille Gustav på 7 uger - der er grøde i det kor, for Karina skal nedkomme om 10 uger, og Lone har også en bette en på vej ... men det er heldigvis først til september.
Oven i købet var der fastelavnsfest på skolen, så lidt af tiden havde vi publikum på - Susan, som er lærer på skolen, havde et par "fans" blandt eleverne, som gerne ville høre på.
Det var en hård, men hyggelig aften - man KAN ikke være i dårligt humør sammen med de quinder....
tirsdag, februar 13, 2007
BlogTjek 07 - svar på mit spørgeskema...
Vil I være søde at hjælpe mig ved at svare på spørgeskemaet? Det kan findes ovre i min sidebar, og du kan også linke til det her.
Trætte, trætte ben...
Mine ben er så trætte, at de summer.
Og da jeg skulle fylde tøj i vaskemaskinen, var jeg lige ved at få krampe i låret :-)
Jeg har været ude og spinne - fra kl. 17 til 19.15.
DET VAR GODT - og hårdt. Men udsigten var god, for Bruno sad lige ved siden af...
Og da jeg skulle fylde tøj i vaskemaskinen, var jeg lige ved at få krampe i låret :-)
Jeg har været ude og spinne - fra kl. 17 til 19.15.
DET VAR GODT - og hårdt. Men udsigten var god, for Bruno sad lige ved siden af...
Når man nu ikke kan blive HCA-ambassadør...
...så må mindre kunne gøre det.
Jeg er blevet tilbudt at blive Nivea Summer Beauty Ambassadør.
Det går i al sin enkelhed ud på, at jeg får nogle produkter gratis, som jeg kan prøve, og hvis jeg så har lyst til at skrive om det på min blog, så er det fint. Men jeg skal ikke.
Haha ... nu har jeg allerede gjort det, selvom produkterne først kommer med posten om et par dage :-)
Jeg er nemlig nordjyde nok til ALDRIG at sige nej til noget gratis ... næsten... ;-)
Jeg er blevet tilbudt at blive Nivea Summer Beauty Ambassadør.
Det går i al sin enkelhed ud på, at jeg får nogle produkter gratis, som jeg kan prøve, og hvis jeg så har lyst til at skrive om det på min blog, så er det fint. Men jeg skal ikke.
Haha ... nu har jeg allerede gjort det, selvom produkterne først kommer med posten om et par dage :-)
Jeg er nemlig nordjyde nok til ALDRIG at sige nej til noget gratis ... næsten... ;-)
Strikkeinspiration
Hvis nogen har en opskrift på en trøje - sweater eller cardigan - som ville passe til det garn, jeg har vist nedenfor, hører jeg gerne om det .... det er ca. pinde nr. 8 ....
OG den må ikke være for svær!
OG den må ikke være for svær!
mandag, februar 12, 2007
Søndag var vi sociale...
Søndag bød på endnu en tur ud i det nordjyske.
Vi kørte til Gjøl, og nu var vejret meget smukt - at se på.
Der var iflg. termometret varmere end lørdag, men til gengæld BLÆSTE der meget. Vi stod ud af bilen og så os omkring på havnen i Gjøl, og der var utroligt flot - - men som sagt ... koldt...
Vi kikkede meget efter Gjøl-pølser og Gjøl-trolde i gaderne, men det eneste, vi så, var denne her:
Vi hoppede ret hurtigt i bilen igen, hvor vi sugede sædevarmen op. Videre vestover kørte vi, langs Limfjordskysten, og hen til dæmningen mellem Ulvedybet og Limfjorden, fra Bjerget til Østerby. Der stod godtnok, at dæmningen var lukket for "Uvedkommende færdsel", men vi kom til at køre over alligevel... lige så stille...
Det var en smuk tur, med vand på begge sider.
Så blev jeg lidt nostalgisk. Vi snakkede nemlig om at køre til Svinkløv, og så kom jeg i tanker om, at jeg næsten sikkert kunne finde min morbror Tages sommerhus i Gøttrup. Jeg har godtnok ikke været der i 25 år, men det burde ikke være nogen hindring.
Det besynderligste var, at da vi først holdt i Gøttrup, kunne jeg ingenting genkende. Alligevel var jeg sikker på, hvad vej vi skulle, og pludselig holdt vi ud for huset. Det er vist krøbet siden jeg var der sidst ;-) - men ellers lignede det sig selv.
Vi kørte videre til Svinkløv - faktisk kom vi til at køre til Grønnestrand ved et uheld, men vi kørte ad en lille grusvej gennem et område, som hed "Telefondalen" - og så kom vi til Svinkløv. Det var en virkeligt smuk tur. Landskabet var meget kuperet, og rigtig skønt.
Svinkløv lignede sig selv. Badehotellet lå og frøs og var vinterlukket, og der var de sædvanlige store, flotte sten på stranden. Jeg fandt tre med huller i.
Fra Svinkløv kørte vi på stranden hele vejen til Blokhus, og så var det ved at være frokosttid. Frokosten blev indtaget i Brovst, i verdens grimmeste Pizza/kebabhus. Jeg tror, at dem, der har indrettet det, har været farveblinde - eller måske bare blinde?
Men kebabben var god!
Brovst er en besynderlig by - sjældent har jeg set en bymidte så talentløst anlagt. Gad vide om de helst vil have, at man holder sig væk? Jeg var ihvertfald ikke charmeret.
Fra Brovst gik kursen ... ja ... et andet sted hen i Nordjylland. Vi skulle nemlig ha' kaffe hos Lene og landmanden. Det gik således, at vi lige havde snakket i ganske kort tid, og så var der gået 4 timer. Lene og Landmanden er bare lige så ligefremme, varme og sjove at være sammen med, som jeg havde forestillet mig.
Vi kom derfra med hænderne fulde af kartofler, maverne fulde af fastelavnsboller (som vi fik serveret på tallerkner - ikke i en snor i loftet) og æblekage, og med velopvarmede snakke- og grinemuskler.
Det var tophyggeligt, og jeg håber ikke det var alt for længe inden motorcykelsæsonen, hvor Lene og Landmanden fyrer op under MC'en - så har de nemlig lovet at komme forbi Fredericia.
(OG kartoflerne har vi fået til aften i aften - nogen af dem - de var lige så gode som påstået...)
Fra denne ukendte geografiske destination kørte vi hjem til min mor i Storvorde. Der fik vi dejlig - om end lidt unødig - aftensmad, lidt rødvin og en hyggelig sludder, inden vi vendte næserne hjem til os selv.
Det var en rigtig dejlig weekend - tankene er fyldt op igen.
Vi kørte til Gjøl, og nu var vejret meget smukt - at se på.
Der var iflg. termometret varmere end lørdag, men til gengæld BLÆSTE der meget. Vi stod ud af bilen og så os omkring på havnen i Gjøl, og der var utroligt flot - - men som sagt ... koldt...
Vi kikkede meget efter Gjøl-pølser og Gjøl-trolde i gaderne, men det eneste, vi så, var denne her:
Vi hoppede ret hurtigt i bilen igen, hvor vi sugede sædevarmen op. Videre vestover kørte vi, langs Limfjordskysten, og hen til dæmningen mellem Ulvedybet og Limfjorden, fra Bjerget til Østerby. Der stod godtnok, at dæmningen var lukket for "Uvedkommende færdsel", men vi kom til at køre over alligevel... lige så stille...
Det var en smuk tur, med vand på begge sider.
Så blev jeg lidt nostalgisk. Vi snakkede nemlig om at køre til Svinkløv, og så kom jeg i tanker om, at jeg næsten sikkert kunne finde min morbror Tages sommerhus i Gøttrup. Jeg har godtnok ikke været der i 25 år, men det burde ikke være nogen hindring.
Det besynderligste var, at da vi først holdt i Gøttrup, kunne jeg ingenting genkende. Alligevel var jeg sikker på, hvad vej vi skulle, og pludselig holdt vi ud for huset. Det er vist krøbet siden jeg var der sidst ;-) - men ellers lignede det sig selv.
Vi kørte videre til Svinkløv - faktisk kom vi til at køre til Grønnestrand ved et uheld, men vi kørte ad en lille grusvej gennem et område, som hed "Telefondalen" - og så kom vi til Svinkløv. Det var en virkeligt smuk tur. Landskabet var meget kuperet, og rigtig skønt.
Svinkløv lignede sig selv. Badehotellet lå og frøs og var vinterlukket, og der var de sædvanlige store, flotte sten på stranden. Jeg fandt tre med huller i.
Fra Svinkløv kørte vi på stranden hele vejen til Blokhus, og så var det ved at være frokosttid. Frokosten blev indtaget i Brovst, i verdens grimmeste Pizza/kebabhus. Jeg tror, at dem, der har indrettet det, har været farveblinde - eller måske bare blinde?
Men kebabben var god!
Brovst er en besynderlig by - sjældent har jeg set en bymidte så talentløst anlagt. Gad vide om de helst vil have, at man holder sig væk? Jeg var ihvertfald ikke charmeret.
Fra Brovst gik kursen ... ja ... et andet sted hen i Nordjylland. Vi skulle nemlig ha' kaffe hos Lene og landmanden. Det gik således, at vi lige havde snakket i ganske kort tid, og så var der gået 4 timer. Lene og Landmanden er bare lige så ligefremme, varme og sjove at være sammen med, som jeg havde forestillet mig.
Vi kom derfra med hænderne fulde af kartofler, maverne fulde af fastelavnsboller (som vi fik serveret på tallerkner - ikke i en snor i loftet) og æblekage, og med velopvarmede snakke- og grinemuskler.
Det var tophyggeligt, og jeg håber ikke det var alt for længe inden motorcykelsæsonen, hvor Lene og Landmanden fyrer op under MC'en - så har de nemlig lovet at komme forbi Fredericia.
(OG kartoflerne har vi fået til aften i aften - nogen af dem - de var lige så gode som påstået...)
Fra denne ukendte geografiske destination kørte vi hjem til min mor i Storvorde. Der fik vi dejlig - om end lidt unødig - aftensmad, lidt rødvin og en hyggelig sludder, inden vi vendte næserne hjem til os selv.
Det var en rigtig dejlig weekend - tankene er fyldt op igen.
Livsnyderens lørdag i det grøn/grå
Lørdag skulle vi ud på eventyr.
Ud at gense barndommens og ungdommens land, for mit vedkommende. Så vi lagde ud med at sætte kursen mod vest, mod Blokhus, som da jeg var ung, var STEDET man tog hen om sommeren, når der skulle diskes og drikkes og bades.
Der var ikke mange solbrune ungersvende deroppe lørdags. Men stranden var smuk og bred som altid, og blæsten kunne få selv de mest vinter-kontorblege kinder til at antage ungpigekuløren.
Solen holdt sig bag skyerne, men ind imellem anede man et glimt af blå himmel.
Havet var blågråt, og jeg sværger på, at vandet så ud som om det var en anelse tykkere end det er om sommeren... så koldt tror jeg, det var. Jeg mærkede ikke efter, skal det siges...
Fra Blokhus kørte vi ad stranden op til Grønhøj, hvor vi kørte lidt ind langs kysten igen. Vi besøgte Nørre Lyngvig, hvor havet æder kysten, så dem der bor i 3. række ikke kan være specielt misundelig på dem med havudsigt...
Men smukt var det. Vi gik et stykke hen langs kysten og nød det flotte syn af de rå skrænter. Så besteg vi en høj, høj trappe (gelænderet har stadig mærker efter mine fingre), og gik mellem husene tilbage til bilen igen. Den asfalterede sti, vi fulgte, forsvandt ud i det blå, bare nogle meter efter vi så dette skilt.
Nørre Lyngvig var i den grad lukket for vinteren. Der var ikke et øje at se deroppe. Vi kørte videre til Lønstrup, vi var faktisk også ved at være lidt frokostsultne.
Lene har talt meget varmt om Lønstrup, og jeg kan kun tilslutte mig hendes hyldest. En hyggelig lille by, hvor man kan se, at der bor "rigtige" mennesker - butikker, som rent faktisk er åbne, og liv i gaderne.
Vi indtog en herlig frokost på cafe Slugten, et hyggeligt sted til varm anbefaling, efter vi havde gået ned til stranden og nydt synet af fiskerlejet.
Lønstrup er et af de steder, hvor man trækker fiskerbådene op på stranden med et spil. Det er for, at de ikke skal vælte, at de har disse sære meder under boven. Her ses en båd ved siden af det spil, som de bruger.
Skråningen, som denne båd ligger øverst på, er faktisk ret stejl, og jeg ønsker, at jeg engang kan få at se, hvordan de trækker bådene op her.
I Lønstrup fik jeg styret min osetrang en smule - en butik havde garnudsalg, og jeg var nødt til at slå til, da jeg fandt dette garn til en 10er nøglet. Det bliver en smuk sweater engang.
Da vi havde spist, kørte vi med fulde og glade maver videre. Nu ville Bruno gerne til Hammer Bakker, som ligger lidt nord for Nørresundby.
For mange, mange år siden var store dele af Vendsyssel (og faktisk også det østligste af Himmerland syd for fjorden) havbund. Derfor er det ganske fladt. Hammer Bakker var dengang en ø, som ragede op af det hav, som dengang var.
Og fladt ... det er der godtnok deroppe. Godt for motionscyklisterne, at der er en god blæst deroppe, for det er ihvertfald ikke bjergpoints man scorer i Vendsyssel...
Det er ikke lige den type landskaber, vi er mest vant til her nede i trekantsområdet. Men det er smukt på sin egen måde, og der er så fantastisk højt til loftet. Måske er det derfor, at det nordjyske sprog er så kønt - der er kun runde hjørner, og ingen hårde lyde i det. Det lyder varmt og mildt og venligt.
Pludselig, som vi kørte sydpå mod Hammer Bakker, rejste denne ø sig i horisonten. Vi valgte at køre til Grindsted for at finde den grusvej, som går gennem området til Vildbjerg. Bruno havde researchet hjemmefra, og vidste, at der ved denne grusvej er et par p-pladser, hvorfra afmærkede gå-stier kan følges rundt i landskabet.
Vi fik en skøn 5 km gåtur oven i alle de andre skridt, vi havde gået lørdag - det var dejligt, og der var så smukt derude, på en helt anden måde end ude ved vesterhavet.
Terrænet steg og faldt, og det var meget afvekslende. Der var ikke mange mennesker ude, sådan en kølig lørdag eftermiddag, men vi mødte da et par friske fyre på mountainbikes, som Bruno så længselsfuldt efter... ;-)
Det begyndte så småt at skumre, inden vi nåede tilbage til bilen, og vi kunne se, at vi kunne nå eftermiddagskaffen på hotellet, hvis vi satte det lange ben (fordæk??) forrest.
Vi nåede tilbage, og heldigvis - det var en virkelig lækker lagkage, og kaffen var varm og god.
Bagefter var jeg træt. Nattesøvn i en fremmed seng er ikke min force, især ikke den første nat. Så jeg puttede mig under dynen for at snuppe ½ times tid - - og vågnede ikke før efter kl. 18.! Da var det ganske mørkt, men jeg var frisk som en havørn, skal det siges....
Klar til aftensmaden, som bestemt ikke var imponerende. "Tre retter mad", skriver de i brochuren "fra vort fransk inspirerede køkken."
Buffeten bestod af: en kedelig salat (bland-selv), flødekartofler, flutes, overstegte, kolde frikadeller, kedeligt, koldt oksekød og en skinke. Desserten var ost (blåskimmel) med mandarinstykker på, men efter at have hørt vores mening om det, fik de hentet en (i øvrigt meget lækker) nøddetærte frem, som sammen med kaffe var et plaster på såret.
Vi var stadig ret skuffede over buffeten, og fik tydeligt givet det til kende, da vi tjekkede ud søndag.
Men selv ikke en halvslap buffet, blandet med en usigelig larm fra et lukket selskab ved siden af restauranten, formåede at ødelægge vores dejlige lørdag.
Og vi havde heldigvis lidt rødvin på værelset...
Ud at gense barndommens og ungdommens land, for mit vedkommende. Så vi lagde ud med at sætte kursen mod vest, mod Blokhus, som da jeg var ung, var STEDET man tog hen om sommeren, når der skulle diskes og drikkes og bades.
Der var ikke mange solbrune ungersvende deroppe lørdags. Men stranden var smuk og bred som altid, og blæsten kunne få selv de mest vinter-kontorblege kinder til at antage ungpigekuløren.
Solen holdt sig bag skyerne, men ind imellem anede man et glimt af blå himmel.
Havet var blågråt, og jeg sværger på, at vandet så ud som om det var en anelse tykkere end det er om sommeren... så koldt tror jeg, det var. Jeg mærkede ikke efter, skal det siges...
Fra Blokhus kørte vi ad stranden op til Grønhøj, hvor vi kørte lidt ind langs kysten igen. Vi besøgte Nørre Lyngvig, hvor havet æder kysten, så dem der bor i 3. række ikke kan være specielt misundelig på dem med havudsigt...
Men smukt var det. Vi gik et stykke hen langs kysten og nød det flotte syn af de rå skrænter. Så besteg vi en høj, høj trappe (gelænderet har stadig mærker efter mine fingre), og gik mellem husene tilbage til bilen igen. Den asfalterede sti, vi fulgte, forsvandt ud i det blå, bare nogle meter efter vi så dette skilt.
Nørre Lyngvig var i den grad lukket for vinteren. Der var ikke et øje at se deroppe. Vi kørte videre til Lønstrup, vi var faktisk også ved at være lidt frokostsultne.
Lene har talt meget varmt om Lønstrup, og jeg kan kun tilslutte mig hendes hyldest. En hyggelig lille by, hvor man kan se, at der bor "rigtige" mennesker - butikker, som rent faktisk er åbne, og liv i gaderne.
Vi indtog en herlig frokost på cafe Slugten, et hyggeligt sted til varm anbefaling, efter vi havde gået ned til stranden og nydt synet af fiskerlejet.
Lønstrup er et af de steder, hvor man trækker fiskerbådene op på stranden med et spil. Det er for, at de ikke skal vælte, at de har disse sære meder under boven. Her ses en båd ved siden af det spil, som de bruger.
Skråningen, som denne båd ligger øverst på, er faktisk ret stejl, og jeg ønsker, at jeg engang kan få at se, hvordan de trækker bådene op her.
I Lønstrup fik jeg styret min osetrang en smule - en butik havde garnudsalg, og jeg var nødt til at slå til, da jeg fandt dette garn til en 10er nøglet. Det bliver en smuk sweater engang.
Da vi havde spist, kørte vi med fulde og glade maver videre. Nu ville Bruno gerne til Hammer Bakker, som ligger lidt nord for Nørresundby.
For mange, mange år siden var store dele af Vendsyssel (og faktisk også det østligste af Himmerland syd for fjorden) havbund. Derfor er det ganske fladt. Hammer Bakker var dengang en ø, som ragede op af det hav, som dengang var.
Og fladt ... det er der godtnok deroppe. Godt for motionscyklisterne, at der er en god blæst deroppe, for det er ihvertfald ikke bjergpoints man scorer i Vendsyssel...
Det er ikke lige den type landskaber, vi er mest vant til her nede i trekantsområdet. Men det er smukt på sin egen måde, og der er så fantastisk højt til loftet. Måske er det derfor, at det nordjyske sprog er så kønt - der er kun runde hjørner, og ingen hårde lyde i det. Det lyder varmt og mildt og venligt.
Pludselig, som vi kørte sydpå mod Hammer Bakker, rejste denne ø sig i horisonten. Vi valgte at køre til Grindsted for at finde den grusvej, som går gennem området til Vildbjerg. Bruno havde researchet hjemmefra, og vidste, at der ved denne grusvej er et par p-pladser, hvorfra afmærkede gå-stier kan følges rundt i landskabet.
Vi fik en skøn 5 km gåtur oven i alle de andre skridt, vi havde gået lørdag - det var dejligt, og der var så smukt derude, på en helt anden måde end ude ved vesterhavet.
Terrænet steg og faldt, og det var meget afvekslende. Der var ikke mange mennesker ude, sådan en kølig lørdag eftermiddag, men vi mødte da et par friske fyre på mountainbikes, som Bruno så længselsfuldt efter... ;-)
Det begyndte så småt at skumre, inden vi nåede tilbage til bilen, og vi kunne se, at vi kunne nå eftermiddagskaffen på hotellet, hvis vi satte det lange ben (fordæk??) forrest.
Vi nåede tilbage, og heldigvis - det var en virkelig lækker lagkage, og kaffen var varm og god.
Bagefter var jeg træt. Nattesøvn i en fremmed seng er ikke min force, især ikke den første nat. Så jeg puttede mig under dynen for at snuppe ½ times tid - - og vågnede ikke før efter kl. 18.! Da var det ganske mørkt, men jeg var frisk som en havørn, skal det siges....
Klar til aftensmaden, som bestemt ikke var imponerende. "Tre retter mad", skriver de i brochuren "fra vort fransk inspirerede køkken."
Buffeten bestod af: en kedelig salat (bland-selv), flødekartofler, flutes, overstegte, kolde frikadeller, kedeligt, koldt oksekød og en skinke. Desserten var ost (blåskimmel) med mandarinstykker på, men efter at have hørt vores mening om det, fik de hentet en (i øvrigt meget lækker) nøddetærte frem, som sammen med kaffe var et plaster på såret.
Vi var stadig ret skuffede over buffeten, og fik tydeligt givet det til kende, da vi tjekkede ud søndag.
Men selv ikke en halvslap buffet, blandet med en usigelig larm fra et lukket selskab ved siden af restauranten, formåede at ødelægge vores dejlige lørdag.
Og vi havde heldigvis lidt rødvin på værelset...
Fredag: afsted, afsted...
Fredag formiddag slæbte sig afsted... for det var Livsnyder-weekend, for mig selv og for ham, jeg har valgt at tilbringe mit liv sammen med.
Vi trængte. Det har været en mørk og sej vinter, med masser af ting, der spiste af energien, så min gave til Bruno var lige så meget til mig selv. Jeg havde booket en weekend, fra fredag til søndag, på Hotel Søparken i Aabybro. Beliggenheden var valgt, fordi det var tæt til vesterhavet, tæt på Hammer Bakker og tæt på Aalborg - og ikke uoverskueligt langt og besværligt at køre til fredag.
Bruno skulle naturligvis være toneangivende for, hvad vi skulle, og han havde på forhånd dømt naturoplevelser frem for shopping.
Så fredag eftermiddag futtede vi afsted, med tasker fulde af varmt tøj, og lidt forsyninger til at hygge på værelset med...
Vi snakker så godt mens vi kører - og mens vi kørte nordpå, blev himlen lyserød.
Turen gik gennem Limfjordstunnellen, og vi vinkede, mens vi kørte ikke så langt forbi Liselotte og Ella. Havde der været LIDT mere tid, var de kommet til at gi' kaffe og en sludder...
Ved sekstiden ankom vi til Søparken, men først måtte vi køre lidt rundt i Aabybro. Ingen af os har rigtig været der i byen før, og vi havde nok LIDT undervurderet den størrelse ... men det lykkedes os at finde frem, og vi fik vores værelse.
Værelset var fint - det var rimeligt nyt og pænt, men den lovede "dobbeltseng" var to enkeltsenge, som var skubbet sammen - snyd, siger jeg bare!
I restauranten fik vi serveret dyreryg og små fine kartofler med nødder. Vi blev enige om, at kartoflerne MÅTTE komme ude fra Lene! Det var lækkert, og til dessert var der bananasplit. Der manglede nødderne til gengæld, og isen var en tand koldere, end man normalt serverer den. Men jeg har nu aldrig mødt en dessert, jeg ikke kunne lide, så den gled ned!
Efter maden gik vi en LANG tur, ind til byen og rundt omkring. Vi trængte efter den lange køretur - det var dejligt, men KOLDT. Vi var lidt imponerede over hvor MANGE butikker der egentlig er i Aabybro, det er faktisk en fin og hyggelig by at gå rundt i.
Hjemme på værelset igen, skulle vi have varmen, så vi hoppede i seng - og så lukkede vi den flaske mousserende vin op, vi havde - og skænkede op i de glas, vi også havde medbragt hjemmefra.
Så først blev vi fjantede, og så blev vi trætte.
Det var, som det skulle være - og det var fredag.
Vi trængte. Det har været en mørk og sej vinter, med masser af ting, der spiste af energien, så min gave til Bruno var lige så meget til mig selv. Jeg havde booket en weekend, fra fredag til søndag, på Hotel Søparken i Aabybro. Beliggenheden var valgt, fordi det var tæt til vesterhavet, tæt på Hammer Bakker og tæt på Aalborg - og ikke uoverskueligt langt og besværligt at køre til fredag.
Bruno skulle naturligvis være toneangivende for, hvad vi skulle, og han havde på forhånd dømt naturoplevelser frem for shopping.
Så fredag eftermiddag futtede vi afsted, med tasker fulde af varmt tøj, og lidt forsyninger til at hygge på værelset med...
Vi snakker så godt mens vi kører - og mens vi kørte nordpå, blev himlen lyserød.
Turen gik gennem Limfjordstunnellen, og vi vinkede, mens vi kørte ikke så langt forbi Liselotte og Ella. Havde der været LIDT mere tid, var de kommet til at gi' kaffe og en sludder...
Ved sekstiden ankom vi til Søparken, men først måtte vi køre lidt rundt i Aabybro. Ingen af os har rigtig været der i byen før, og vi havde nok LIDT undervurderet den størrelse ... men det lykkedes os at finde frem, og vi fik vores værelse.
Værelset var fint - det var rimeligt nyt og pænt, men den lovede "dobbeltseng" var to enkeltsenge, som var skubbet sammen - snyd, siger jeg bare!
I restauranten fik vi serveret dyreryg og små fine kartofler med nødder. Vi blev enige om, at kartoflerne MÅTTE komme ude fra Lene! Det var lækkert, og til dessert var der bananasplit. Der manglede nødderne til gengæld, og isen var en tand koldere, end man normalt serverer den. Men jeg har nu aldrig mødt en dessert, jeg ikke kunne lide, så den gled ned!
Efter maden gik vi en LANG tur, ind til byen og rundt omkring. Vi trængte efter den lange køretur - det var dejligt, men KOLDT. Vi var lidt imponerede over hvor MANGE butikker der egentlig er i Aabybro, det er faktisk en fin og hyggelig by at gå rundt i.
Hjemme på værelset igen, skulle vi have varmen, så vi hoppede i seng - og så lukkede vi den flaske mousserende vin op, vi havde - og skænkede op i de glas, vi også havde medbragt hjemmefra.
Så først blev vi fjantede, og så blev vi trætte.
Det var, som det skulle være - og det var fredag.
fredag, februar 09, 2007
Livsnyderen holder weekendlukket
Om et øjeblik skal jeg ned og pakke.
I eftermiddag kører Bruno og jeg nemlig af sted på weekend - til en kro i det Nordjyske, hvor vi skal gå ture på lange forblæste strande, spise dejlige måltider og nyde hinandens selskab.
Og så har jeg en grandkusine, som har lovet at gi' kaffe søndag :-)
Bloggen er derfor weekendlukket - herhjemme holder Andreas skansen, mens Bodil og Kristian skal på ferie hos deres far.
Jeg glæder mig!!!! Og vi ses - når jeg har fået håret blæst igennem og røde kinder af vesterhavsluften.
God weekend til jer alle.
I eftermiddag kører Bruno og jeg nemlig af sted på weekend - til en kro i det Nordjyske, hvor vi skal gå ture på lange forblæste strande, spise dejlige måltider og nyde hinandens selskab.
Og så har jeg en grandkusine, som har lovet at gi' kaffe søndag :-)
Bloggen er derfor weekendlukket - herhjemme holder Andreas skansen, mens Bodil og Kristian skal på ferie hos deres far.
Jeg glæder mig!!!! Og vi ses - når jeg har fået håret blæst igennem og røde kinder af vesterhavsluften.
God weekend til jer alle.
torsdag, februar 08, 2007
Min muppet-personlighed
Why am I somehow not surprised? Så denne test hos nogle andre, og den måtte jo prøves.
Men ... kan det passe jeg minder om Miss Piggy?? Kan det ?? Hvad-hvad-hvad?? Hvis I siger ja, får I karate-hug med hårsving - yiiiaaaaa!
You Are Miss Piggy
You Are Miss Piggy |
You want to be loved, adored, and worshiped. And you won't settle for anything less. You're going to be a total star, and you won't let any of the "little people" get in your way. Just remember, piggy, never eat more than you can lift! |
The Muppet Personality Test
Men ... kan det passe jeg minder om Miss Piggy?? Kan det ?? Hvad-hvad-hvad?? Hvis I siger ja, får I karate-hug med hårsving - yiiiaaaaa!
Livsnyderen i himlen
Jeg ved det godt - den anden dag lugtede jeg svovl, og nu er jeg i himlen??
Overskriften dækker dog blot over, at jeg ved en gennembladring af mine billeder kom til at se, at jeg har en forkærlighed for at tage billeder af himlen.
Her er et udvalg.
Himlen, som den så ud en aprildag, hvor Andreas og jeg var cyklet ud i det blå.
Aftenlys på himlen den augustaften, hvor vi var på picnic med Linda og Olav.
En anden augustaften, ved Rørbæk sø, hvor Bruno og jeg sad på en bakke og så solen gå ned med en flaske rødvin og hinanden.
I september fortsatte sommeren i det uendelige! Det var dejligt. Vi nød de mange dage under den smukke blå septemberhimmel.
En tidlig oktobermorgen, hvor jeg mødte kl. 7, så himlen sådan her ud, lige da jeg gik ud af min bil og hen til indgangen.
En morgen, lidt senere i oktober, hvor jeg kørte Bruno til Kolding, stoppede denne himmel mig. Den var så smuk oven over det kedelige industrikvarter.
På kursus sidst i januar, gik jeg tur ved Kolding Fjord en sen eftermiddag, hvor solen og skyerne legede med lyset.
Der er så mange himle. Det her er jo bare et udvalg. Og så er der ham, som er min private bid af himlen.
Overskriften dækker dog blot over, at jeg ved en gennembladring af mine billeder kom til at se, at jeg har en forkærlighed for at tage billeder af himlen.
Her er et udvalg.
Himlen, som den så ud en aprildag, hvor Andreas og jeg var cyklet ud i det blå.
Aftenlys på himlen den augustaften, hvor vi var på picnic med Linda og Olav.
En anden augustaften, ved Rørbæk sø, hvor Bruno og jeg sad på en bakke og så solen gå ned med en flaske rødvin og hinanden.
I september fortsatte sommeren i det uendelige! Det var dejligt. Vi nød de mange dage under den smukke blå septemberhimmel.
En tidlig oktobermorgen, hvor jeg mødte kl. 7, så himlen sådan her ud, lige da jeg gik ud af min bil og hen til indgangen.
En morgen, lidt senere i oktober, hvor jeg kørte Bruno til Kolding, stoppede denne himmel mig. Den var så smuk oven over det kedelige industrikvarter.
På kursus sidst i januar, gik jeg tur ved Kolding Fjord en sen eftermiddag, hvor solen og skyerne legede med lyset.
Der er så mange himle. Det her er jo bare et udvalg. Og så er der ham, som er min private bid af himlen.
onsdag, februar 07, 2007
Jaja, jeg skal lige...
Søndag sad jeg her og lovede snarligst billeder af Bodils juledugskjole - vores "Création", som de siger i Paris.
Batteriet til kameraet skulle lige lade... no problem, så skulle de billeder være der.
Men dagene er bare gået... mandag med at starte på Kristians kostume. Tirsdag med spinning om eftermiddagen, og så var det, at der skulle bages muffins til skolefesten i aften.
I dag har vi været til skolefest, Kristian og mig (og hans far) - fra kl. 18 til 21.30. Hyggeligt, i øvrigt, både for de voksne og børnene.
Så der er ikke blevet meget blogskrivning og billeduploadingstid.
I morgen tager vi på udflugt til Ikea - vi skal se på en seng til Kristian, for hans er vist krøbet - hans tæer når ihvertfald snart helt ned i fodenden af den.
Men i stedet for at klaske ud i sofaen til nyhederne, vil jeg bruge den ekstra energi, som jeg har fået af en fantastisk nattesøvn sidste nat (den slags hvor man vågner op og føler sig UDHVILET), til lige at poste de storslåede billeder af Bodils og mit værk.
Taget i betragtning af, at vi IKKE kan sy, synes jeg faktisk det er blevet et godt resultat!
Bemærk i øvrigt de tjekkede, matchende strømper - - spørg ikke!! Jeg køber konstant nye til hende, men der bor et SULTENT sokkemonster på hendes værelse...
Batteriet til kameraet skulle lige lade... no problem, så skulle de billeder være der.
Men dagene er bare gået... mandag med at starte på Kristians kostume. Tirsdag med spinning om eftermiddagen, og så var det, at der skulle bages muffins til skolefesten i aften.
I dag har vi været til skolefest, Kristian og mig (og hans far) - fra kl. 18 til 21.30. Hyggeligt, i øvrigt, både for de voksne og børnene.
Så der er ikke blevet meget blogskrivning og billeduploadingstid.
I morgen tager vi på udflugt til Ikea - vi skal se på en seng til Kristian, for hans er vist krøbet - hans tæer når ihvertfald snart helt ned i fodenden af den.
Men i stedet for at klaske ud i sofaen til nyhederne, vil jeg bruge den ekstra energi, som jeg har fået af en fantastisk nattesøvn sidste nat (den slags hvor man vågner op og føler sig UDHVILET), til lige at poste de storslåede billeder af Bodils og mit værk.
Taget i betragtning af, at vi IKKE kan sy, synes jeg faktisk det er blevet et godt resultat!
Bemærk i øvrigt de tjekkede, matchende strømper - - spørg ikke!! Jeg køber konstant nye til hende, men der bor et SULTENT sokkemonster på hendes værelse...
Abonner på:
Opslag (Atom)