Søndag bød på endnu en tur ud i det nordjyske.
Vi kørte til Gjøl, og nu var vejret meget smukt - at se på.
Der var iflg. termometret varmere end lørdag, men til gengæld BLÆSTE der meget. Vi stod ud af bilen og så os omkring på havnen i Gjøl, og der var utroligt flot - - men som sagt ... koldt...
Vi kikkede meget efter Gjøl-pølser og Gjøl-trolde i gaderne, men det eneste, vi så, var denne her:
Vi hoppede ret hurtigt i bilen igen, hvor vi sugede sædevarmen op. Videre vestover kørte vi, langs Limfjordskysten, og hen til dæmningen mellem Ulvedybet og Limfjorden, fra Bjerget til Østerby. Der stod godtnok, at dæmningen var lukket for "Uvedkommende færdsel", men vi kom til at køre over alligevel... lige så stille...
Det var en smuk tur, med vand på begge sider.
Så blev jeg lidt nostalgisk. Vi snakkede nemlig om at køre til Svinkløv, og så kom jeg i tanker om, at jeg næsten sikkert kunne finde min morbror Tages sommerhus i Gøttrup. Jeg har godtnok ikke været der i 25 år, men det burde ikke være nogen hindring.
Det besynderligste var, at da vi først holdt i Gøttrup, kunne jeg ingenting genkende. Alligevel var jeg sikker på, hvad vej vi skulle, og pludselig holdt vi ud for huset. Det er vist krøbet siden jeg var der sidst ;-) - men ellers lignede det sig selv.
Vi kørte videre til Svinkløv - faktisk kom vi til at køre til Grønnestrand ved et uheld, men vi kørte ad en lille grusvej gennem et område, som hed "Telefondalen" - og så kom vi til Svinkløv. Det var en virkeligt smuk tur. Landskabet var meget kuperet, og rigtig skønt.
Svinkløv lignede sig selv. Badehotellet lå og frøs og var vinterlukket, og der var de sædvanlige store, flotte sten på stranden. Jeg fandt tre med huller i.
Fra Svinkløv kørte vi på stranden hele vejen til Blokhus, og så var det ved at være frokosttid. Frokosten blev indtaget i Brovst, i verdens grimmeste Pizza/kebabhus. Jeg tror, at dem, der har indrettet det, har været farveblinde - eller måske bare blinde?
Men kebabben var god!
Brovst er en besynderlig by - sjældent har jeg set en bymidte så talentløst anlagt. Gad vide om de helst vil have, at man holder sig væk? Jeg var ihvertfald ikke charmeret.
Fra Brovst gik kursen ... ja ... et andet sted hen i Nordjylland. Vi skulle nemlig ha' kaffe hos Lene og landmanden. Det gik således, at vi lige havde snakket i ganske kort tid, og så var der gået 4 timer. Lene og Landmanden er bare lige så ligefremme, varme og sjove at være sammen med, som jeg havde forestillet mig.
Vi kom derfra med hænderne fulde af kartofler, maverne fulde af fastelavnsboller (som vi fik serveret på tallerkner - ikke i en snor i loftet) og æblekage, og med velopvarmede snakke- og grinemuskler.
Det var tophyggeligt, og jeg håber ikke det var alt for længe inden motorcykelsæsonen, hvor Lene og Landmanden fyrer op under MC'en - så har de nemlig lovet at komme forbi Fredericia.
(OG kartoflerne har vi fået til aften i aften - nogen af dem - de var lige så gode som påstået...)
Fra denne ukendte geografiske destination kørte vi hjem til min mor i Storvorde. Der fik vi dejlig - om end lidt unødig - aftensmad, lidt rødvin og en hyggelig sludder, inden vi vendte næserne hjem til os selv.
Det var en rigtig dejlig weekend - tankene er fyldt op igen.
6 kommentarer:
I har godt nok nået en masse på den weekend.
Godt I kunne lide kartoflerne ;-)
Ja vi har så - det var sjovt og hyggeligt...
De var toplækre, Lene, men Bruno syntes godtnok de var besværlige at vaske... ;-)
Lyder som om, I havde en rigtig dejlig weekend, I har da ihverfald fået gået en masse :-)
Uhm kartofler!
Sikke da en oplevelsesrig weekend I har haft. Og så har I været på mine "kanter", da I besøgte din mor. Jeg bor i den anden ende af "det gamle Sejlflod kommune".
Og sikke flotte sten, du fandt der.
Engang, "for hundrede år" siden, var vi i et sommerhus i Ebeltoft, der samlede ungerne "hulsten", så nu har vi trukket en snor igennem, og hængt dem op udenfor.
Hulsten, yeah!
I mine gamle dage hed de "køer", fordi de kunne få snor i og blive tøjret (!)
Hvilken oplevelsesfyldt weekend!
Krebsinde, jeg er bange for at den megen motion i form af gåture blev opvejet af al den kage, vi spiste... :-) men dejligt, det var det!
Helle, der er jo også dejligt ude i din ende - du bor nok ude hvor det er mere bakket end i Storvorde...
Og til dig og Conny kan jeg sige, at jeg kender også sten med hul i som "hulkøer" - og de skal helt sikkert (stensikkert - haha) hænges på en snor...
Send en kommentar