Ude i sidebarren på min Facebook gled mine øjne hen over en reklame for ... ja det var vel egentlig en søm-madras...
"De afrundede søm stimulerer din krop til at producere lykkehormoner," eller noget i den stil lød teksten.
Wow ... man skal altså bare smide sit lade legeme på en sømmadras, så bliver man totalt glad i låget? Det lyder altså nemt.
I reklamer og blade får vi at vide, at sømmadrasser, kosttilskud, cremer og hårfarver, biler og nye køkkener, den rigtige karriere og det perfekte hjem vil gøre os lykkelige, og vi stæser afsted for at få det hele.
For at kunne få enderne til at nå sammen på sindet, lokker herba-life og vorterodsudtræk, aura-læsning og healing, selvhjælp og coaching, kend-dig-selv og bliv-mere-effektiv-bøger dig - du kan læse og lære dig til quickfixes, så du kan holde tempoet i jagten på den der uhåndgribelige lykke.
Vi jagter rigtig meget lykken i det her samfund anno 2010. Og hvis jeg påstår mig hævet over tendensen, så lyver jeg.
Men jeg er dog blevet så gammel, at jeg ikke tror på, at en sømmadras, en urtepille og en selvhjælpsbog kan gøre mig lykkelig.
Kærlighed, harmoni i livet og et job med indhold gør det nok snarere for mig.
Det er dog ikke lige noget man kan sælge via postordre, kan jeg godt se.
3 kommentarer:
Utroligt hva de sæller i de sidebars...
eller prøver at sælge..
forldn var det Joan ørting...
Men i virkeligheden ved vi godt alle sammen, at det ikke passer. At vi ikke bliver lykkelige af nye køkkener eller sømmadrasser eller hvad ved jeg ...
Det er OK.Vi lever fint med det. Sådan ER reklamer bare.
Forleden læste jeg en debat i avisen om, hvorvidt det var at bedrage TV seerne, når TV prommet sporløst gav det udseende af, at de vitterligt mødte uanmeldt op hos folk og ringede på deres dør og sagde: "Den dame der, er din ukendte datter? Er du overrasket nu?".
Jeg føler mig ikke bedraget. Jeg VED da godt, at man ikke ringer uameldt på folks dør, med snurrende kameraer og stiller den slags spørgsmål.
Det er OK - jeg lever med det.
Hvad der vist ikke er mange der ved, det er at selv TV programmet "Hit med sangen" er aftalt spil. Det SER UD som om deltagerne helt spontant rejser sig op og giver en nummer, der matcher det spørgsmål, der er oppe. I virkeligheden er hver eneste sang og hvert eneste "spontane nummer" nøje indstuderet på forhånd.
Verden vil bedrages .... :-/
Jeg spekulerer nogle gange på, om ikke effekten af reklamer er ved at være udvandet - hvad tror I?
Damn Moffe, hvor mange Ørtinger købte du så??
Helle, jeg tror der er mange indstuderede programmer ... det er jeg ikke så forundret over.
Men jeg er helt sikker på, at reklamer stadig virker ... på en eller anden måde. Det er jo nærmest en videnskab, og masser af undersøgelser viser, at de trods alt når igennem til os.
Nu var det også mere jagten på lykken, jeg adresserede ... og alle de ting som vi tror, eller ledes til at tro, kan føre os til den.
Send en kommentar