Igår fik jeg mig en chat på Skype med Andreas.
Det er bare SÅ dejligt at høre fra ham - vel at mærke fordi han er glad og travl og veltilpas.
Skolen er begyndt, vejret er blevet godt, han bor et godt sted - og fredag aften var han ude at feste igennem sammen med en flok andre ERASMUS-studenter, bl.a. fra Canada og Holland (tror jeg nok).
Det er en verden til forskel at snakke med ham nu, frem for da han lige landede dernede - hvor han fik lejet sig ind det helt forkerte sted, alting var nyt og usikkert, og der var rigtig møjvejr - nærmest som et dansk efterår.
Han trives - han får løbet ture, og han nyder alle de oplevelser og kontakter, han får.
Han savner os - men han er glad.
Kæft det er dejligt.
Og før vi får set os om, er vi igang med at pakke kufferten for at tage derned :-)
1 kommentar:
Hvor er det bare godt. Det er saa sundt at komme hjemmefra i nogen tid - ogsaa selvom det ikke noedvendigvis er en dans paa roser. Han maa rigtig glaede sig til at "vise frem" til jer. :)
Send en kommentar