5 sikre tegn på at det virkelig ER blevet forår...

Der er fejet blade sammen, og havemøblerne kommer frem fra garagen...


Vintergækkerne er i fuldt flor, og er begyndt at blive lange i stilkene...



Bruno går i haven :-)



Vasketøjet danser på snoren i den lune forårsluft...

Og kaffen kan nydes på den gode plads nede bagerst i haven.

Uhhhmmm forår!

Årh vejret har været skønt idag!

Jeg har siddet inde hele dagen indtil kl. 16 og sukket hver gang jeg kom til at kikke ud ... men da jeg fik fri, og den tur til frisøren, som Kristian har trængt til længe, var overstået - tog jeg revanche!

Bruno og jeg snørede skoene og gik en dejlig lang tur i byen. Det var skønt! Der er ikke rigtig begyndt at blive grønt endnu i haverne og på volden, men luften var lun og lækker. Vi snakker så godt mens vi går, og så fik vi lige afleveret en stak Baghjulsblade.

Der sker meget i byen lige nu - det er spændende at følge med i det nye Domus Axel, og jeg glæder mig til at besøge den nye H&M som åbner imorgen!

Jeg nød også, som altid, de mange smukke huse og spøjse detaljer. Jeg kan mærke, at det snart er tid til en fotosafari ... så kan I komme med mig rundt i Fredericia - jeg vil godt dele :-)

Morhygge

Jeg har fri idag :-D

Det er nemlig min søns fødselsdag, og i den anledning er hans mormor kommet herned for at fejre med os. Hun ankom igår (kørte lige til døren ved hjælp af sin GPS), og jeg afspadserede fra frokost, så vi kunne nyde hinandens selskab.

I dag har jeg simpelthen valgt at holde fri. Så vi kan gå i ro og mag og forberede os til at fejre det unge menneske i eftermiddag og i aften.

Jeg synes at de første 14 år af Kristians liv er gået hurtigt! Men når jeg ser på ham idag - højere end mig selv, en sød, velopdragen, omsorgsfuld, venlig og køn ung mand - så er jeg bare glad og stolt. Jeg ønsker aldrig, at tiden skal gå baglæns og mine børn være små igen.
For mig er det, at se det menneske, man har været med til at skabe, blive større, ældre, velfungerende, udvikle sin personlighed og sine holdninger, belønningen i sig selv for den kærlighed og omsorg, man har givet dem.

Vi bliver en lille sluttet flok om fødselsdagsbordet i aften - bare min mor, Bruno, Kristian, Bodil og John, Bodil og Kristians far. Dagen idag startede med flag på bordet, rundstykker og gaver - min mor havde nogen af de "flade" med, og fra mig og Bruno var der en iPod, som har ligget i min strømpeskuffe siden december. Kristian bliver den eneste i familien som har en iPod som er indkøbt i Apple Store i NYC :-)

I aften skal vi have Coq au Vin (en af Kristians livretter) og pandekager med is til dessert.

Når jeg selv kan fejre fødselsdag om et par uger, nægter jeg at stå i køkkenet. Selve dagen bliver der ikke meget madlavning - det er torsdag, hvor ungerne går til rollespil. Så vi udsætter fejringen til fredag - jeg har allerede booket det gode bord nede hos Katia, for når det er min fødselsdag, vil jeg på Caffe Katia :-)

Jeg nyder at lave lækker mad på bestilling til min familie - men min egen fødselsdag, der vil jeg vartes op :-)

Stien til vandhullet

Jeg har snart boet her i Fredericia C i 2 år nu... og jeg har efterhånden mine rutiner.

Jeg ved, hvor det er lettest og praktisk for mig at handle, og rigtig mange af mine ting bliver købt til fods, med en rygsæk og et par tasker. Det betyder, at jeg skal handle lidt tiere, men det gør ikke så meget.

Min tur går ind gennem Danmarksporten, for jeg bor jo på den "forkerte" side af volden - altså udenfor. Ikke ret meget, skal det siges. Ofte vælger jeg dog Prinsens Port, som er mindre end 50 meter fra Danmarksporten, men som er en gang- og cykelsti-port. Det er en lækrere vej. Omgivet af træer og lidt væk fra bilerne.

Første stop er Midtpunktet, hvor der ligger dels en Faktabutik, og en dejlig stor grønthandel. Der kan jeg få det meste. Ost køber jeg dog som regel i Ostejyden, men det er mest om lørdagen, for der er lidt længere ind, og så skal jeg forbi alle de fristende tøj- og skobutikker :-)

På vej hjem igen kan jeg så lige smutte ind til Nørrebrogades slagter. Den ligger lige overfor Fasanvej, og vi slæber mange kg kød hjem derfra i løbet af en måned.

Efter alle kødskandalerne begyndte vi nemlig at handle kød der, og efterhånden leverer de langt størstedelen af vores kød. Og jeg har fundet ud af HVOR stor kvalitetsforskellen er! Idag har vi f.eks. fået deres medister til frokost .... en lækker, kødfuld og fast medister, krydret dejligt - Bruno mente det var den bedste medister han nogensinde har fået, og jeg er tilbøjelig til at sige det samme. Mums!

Når man steger deres oksefars, smuldrer det bare på en helt anden måde, og hakkebøfferne holder størrelsen forbavsende godt - foruden at det er betryggende at stå og se på, at farsen bliver hakket.

Prisen er ikke væsentlig højere end i supermarkedet - har jeg til min overraskelse erkendt. Og de kører tit tilbud på det ene og det andet. Man kan også købe halvfærdige retter der - vi har fået flere forskellige, og det er bare i orden - naturligvis dyrere end at lave det selv, men et dejligt alternativ til fastfood.

Så pyt med at de lukker lidt tidligt - det er jo til at nå derhen, når der er under 100 meter :-)

Når det er lørdag, er jeg tit inde i byen en tur og vende. Har ofte et par ærinder, og oser lidt i forskellige butikker. Det er hyggeligt, og jeg møder tit nogen, jeg kender.

Men suk ... efter Katia har lukket café-delen af sit etablissement, og kun er åbent om aftenen, savner jeg at falde ind og læse i en avis og drikke en kop kaffe - eller nuppe lidt frokost sammen med Bruno... håber der kommer mere gang i tingene i byen, så hun kan lukke op igen.

Idag regnede det, og vejret var lidt kedeligt.

Men hvad betyder det, når jeg har et par gode sko og en paraply - og kan få alt det, jeg mangler, indenfor gåafstand :-)

...og det lød så HELT forkert!

Sagt ud i luften på kontoret: "Nå, jeg smutter nu, jeg skal ned og ha' vasket Slamberten."

Måske skulle jeg have overvejet at kalde min bil noget andet end "Den Sorte Slambert".

Men den blev fin. Bilen, altså.

Gad vide om den nye uge er klar til mig?

Jeg er ihvertfald klar til den :-D

Det har været en rigtig dejlig og hyggelig weekend, uden de store begivenheder. Sådan en hvor man tusser rundt, får noget god mad, får lavet lidt praktisk, hygger med ungerne, går en tur, slapper af i sofaen ... alt det, som weekender består af, når de er bedst.

Idag oplevede Bruno og jeg op til flere årstider i løbet af en times tid.

Vi gik en tur over i skoven bag Madsby-parken - Bruno med en grensaks i lommen, så kan kunne snuppe evt. brombær-ranker, som skulle have sneget sig ud over stierne, siden de kørte MTB by night der ovre i december - inden den der snestorm, som vi nok allesammen husker.

På vej derover snakkede vi om hvor dejligt det er - at NU er det altså ved at være forår. Vi mærkede solen varme, selvom vinden var kold, og så vintergækker, erantis og alle mulige små grønne spirer alle steder. Et buskads, vi gik forbi, genlød af fuglekvidren (vi var sikker på at der blev scoret til højre og venstre), og vi så et rådyr spæne forbi nogle køer i en indhegning.

Så blev det lige pludselig sne- og haglvejr. Først små, onde hagl, og så kæmpestore juleidylliske snefnug. Sikke noget.

Og inden vi var hjemme igen, skinnede solen lystigt og lunt. Er det ikke sådan man siger, at april skal opføre sig.

Her er Bruno, i færd med at hjælpe kommunen med at trimme deres sti-område - inden det begyndte at sne.

Dejlig fredag!

Uhm en dejlig fredag.

Det var dejligt at komme på arbejde igen.

Det var dejligt at komme til frisør over middag - manken trængte voldsomt til en studsning, og en gang lyse striber.

Det var dejligt at gå tur i byen og nyde at solen var varmere end vinden var kold.

Jeg har en rigtig god frisør. Hun har klippet mig nogle år efterhånden, og kender mine hvirvler, mine fald og min smag ud og ind. Når jeg ikke selv helt ved hvad jeg skal, kan jeg altid forlade mig på gode råd fra Anja - og overlade mit hår i hendes kompetente frisørhænder.

Også idag gik jeg tilfreds derfra. Jeg var i vildrede da jeg kom - veninde 1 sagde "klip det kort" og veninde 2 sagde "du må ikke klippe for meget af, det har den fedeste længde". Jeg vidste bare at jeg trængte til at der skete noget, og Anja foreslog at klippe lidt mere op i det og lave en lidt anderledes frisure. Så det gjorde hun.

Resultatet blev rigtig godt, synes jeg - jeg fik krøller igen, og solstrejf i håret. Og jeg følte mig så lækker, at jeg var nødt til at have et par nye sko :D

Resten af dagen bliver også god. Forude venter en god bøf til aftensmaden, og så skal Bodils far og jeg op og hente tøsebarnet i Billund, hvor hun ankommer fra klassetur fra London. Jeg glæder mig til at høre om hendes tur, og se hendes røverkøb :-)

Her er jeg med nyt hår:

Back on track!

Så gik der lige et par dage, der.

Det var i tirsdags, sådan ved middagstid, at jeg skulle under kniven.
Jeg var godtnok nervøs ... forsøgte at arbejde hjemmefra om formiddagen, men jeg havde utroligt svært ved at koncentrere mig.

Nå, det blev middag, og Bruno kom hjem - og vi kørte over og fik det overstået. Og det var ikke særligt slemt! Det værste var at blive bedøvet, og det var sq ikke så slemt som en bedøvelse hos tandlægen. No biggie.

Så på vej hjem var jeg noget sej. Det var nemlig først igår jeg kunne mærke, at jeg havde spændt så meget at mine lårmuskler var decideret ømme! I swear - hvis de havde nuppet benbøjlerne undervejs, havde jeg ikke opdaget det :-)

Omkring sengetid tror jeg at bedøvelsen slap ... for der begyndte jeg at få lidt ondt i ryggen, sådan på menstruations-måden. Så jeg tog et par piller til at sove på, og så troede jeg alt var vel.

Men nej - omkring kl. 2 vågnede jeg, og så gik natten med ondt i ryggen, kvalme, koldsved, og besvimelse hver gang mit hoved kom op over hjertehøjde. Puha!

Hen ved 5-tiden fik begyndte de stærke piller, jeg til sidst tog i desperation, at virke, og jeg fik sovet lidt.

Desværre var det ikke spor bedre med svimmelheden ved 7-tiden. Der havde Bruno og jeg aftalt, at han skulle vække mig, så han kunne følge mig nedenunder (fordi jeg havde været dejset om natten, ville han ikke risikere noget). Det var dog rigtig slemt!

Jeg nåede ud på badeværelset og fik den ene kontaktlinse på, så sortnede det - jeg nåede lige at tage nr. 2 på siddende på toilettet, inden jeg måtte lægge mig på gulvet.

Men nedenunder VILLE jeg FG! Jeg gad bare ikke at ligge oppe i soveværelset, alene og forladt. Så jeg kravlede på alle fire ud til trappen, kravlede baglæns ned af den (naturligvis med Bruno vimsende rundt om mig), og så måtte jeg endda lægge mig på afsatsen for ikke at besvime.

Da jeg havde kravlet fra entreen til stuen, var jeg gennemblødt af koldsved og klar til at kaste op igen. Heldigvis var min mave komplet tom. Puha.

Så igår var ikke så god en dag. Bruno blev hjemme - han turde ikke tage fra mig. Heldigvis tog svimmelheden af op ad dagen, men jeg var slap og sløj og småkvalm.

Idag har jeg det bedre, og i morgen kan 10 vilde heste ikke holde mig fra at tage på arbejde igen. Jeg har følt mig små-rastløs, især over middag, og det gik ud over strygetøjsbunken :-)

Jeg må stadig ikke løfte tunge ting eller dyrke sport, men jeg kan slet ikke vente til at komme udenfor husets fire vægge.

På vej ud af gynækologens kontor spurgte jeg - må jeg godt danse mavedans i næste uge?
"Ja det må du godt," sagde han "Hvis du kan gøre det uden at indføre noget i skeden."

Det mener jeg godt jeg kan.
Gad vide hvad han tror at mavedansere laver???

Livsnyderen om gyselighed...

Hvad ER det, der gør, at mennesker frivilligt anskaffer sig pastelblomstret postelin med et ultrahøjt gyselighedsniveau fra det der Green Gate???

Er det moderne, eller sådan noget?

For kønt er det godtnok ikke..... min kaffe smager bedre af mere neutrale kopper, ihvertfald :-)

Men at nogen vitterlig kan holde af sådan noget, beviser virkelig for mig, at verden er mangfoldig, og smag ligeså....

(PS: Jeg synes Green Gates stribede og prikkede porcelæn er sjove og spøjse ... men de der paisley er altså LIGE en tand for tøsede til Livsnyderen.)

Livsnyderens fornuft og følelser

Jeg anser mig selv for at være et relativt fornuftsdrevet menneske.

Når jeg træffer beslutninger, sker det som regel med diverse faktorer nøje overvejet. At en af de faktorer, jeg altid har med i mine overvejelser, er min "mavefornemmelse", gør det for mig at se ikke til en ringere proces.

Jeg har mange års erfaring i at lytte til min intuition og min mavefornemmelse, og for mig er det en ledetråd som alt andet.

Det er ikke fordi jeg tror at ånderne eller universet taler til mig. Jeg tror at intuition er småbitte bidder af information, som jeg ubevidst har samlet op, og som jeg kombinerer med min erfaring. Jeg tror min intuition kommer dels af de signaler, andre sender med deres kropssprog og tonefald, dels af detaljer mit øje og min hjerne opfatter og lagrer. Dette kombineret med min erfaring fra tidligere, lignende situationer, tror jeg udgør min intuition.

Hvorom alting er, så er jeg en fakta-person. Ikke fordi mine følelser er lukket inde i hårde skaller eller fortrængt - men fordi det er sådan, jeg er. Den følelsesfulde person, jeg også er, kan sagtens leve side om side med fakta-mennesket.

Når der sker noget, der gør mig utryg, søger jeg fakta, og ofte beroliger fakta mig igen. For ikke så længe siden fik jeg brev fra min læge, et svar på mit regelmæssige tjek, som fortalte mig noget om forekomst af "high risk hpv virus".

Inden jeg hyrede 4 grædekoner og en advokat til at udfatte mit testamente, gik jeg på nettet og søgte på brevets ordlyd. Det var ret beroligende, for det eneste der stod, var faktisk at der var konstateret forekomst af hpv-virus, som nogen gange giver celleforandringer, som IGEN nogen gange kan give kræft.

Så det jeg skulle, var faktisk bare at gå til et tjek, hvor jeg målrettet skulle undersøges for celleforandringer. Jeg bestilte en tid, registrerede den i min kalender, og så tænkte jeg rent faktisk ikke meget mere over det.

Dagen kom, og jeg fik foretaget min kontrol. Svaret skulle komme i løbet af en uges tid, og igen trak jeg på skuldrene. Jeg gik ikke rundt og bekymrede mig - for lige meget hvad svaret blev, kunne jeg jo ikke gøre fra eller til. Og viste det celleforandringer, ville det jo bare betyde, at der var nogen forandrede celler som måske med tiden KAN blive til kræft. I det tilfælde skulle jeg have foretaget et simpelt indgreb - et keglesnit - som skal fjerne risikoen.

Til min store overraskelse VAR der celleforandringer, i en grad så gynækologen vurderede, at jeg skulle have et keglesnit. Så det har jeg også fået bestilt tid til, og det er så i næste uge.

Jeg ville godtnok gerne have været det foruden. Ubehag, blødning .... sygemelding et par dage, og ingen sport eller sex i et par uger. Og på trods af min fornuft og al min viden, en lille smule usikkerhed i maven.

På den positive side får jeg tid til at montere den trøje, der har ligget i flere stykker i min strikkekurv et par uger. Jeg har også lånt et par gode scifi film af min rare exmand, som jeg skal smovse i, når jeg sidder alene hjemme og keder mig. Og jeg er ikke spor i tvivl om, at min dejlige mand og min søde søn nok skal forkæle mig :-)

At jeg så også har været så smart at kombinere med et forvredent knæ (opstået ved at læsse vin i Slamberten igår) så jeg humper rundt som en gammel krigsinvalid, gør da heller ikke noget - tænk hvis jeg havde været forhindret i træning i TO omgange!

Nu skal det bare blive tirsdag, så jeg kan få det overstået. Pist væk, celleforandringer! Jeg er klar! Jeg ville helst være fri for det her, men når jeg nu ikke kan blive det - så er jeg forberedt, også til at få det bedst mulige ud af et par dages rekreation.

Man er vel Livsnyder.

Stresskur for livsnydere

Jeg har hørt masser af teorier omkring stress og dens opståen, og lært hvad det gør ved den menneskelige krop.

Jeg har hørt om de slemme kortisoler, som også kaldes stresshormoner - og jeg ved godt hvordan det føles, når der er lige lovlig mange af dem i systemet.

Til dato kender jeg kun én virkeligt hurtigtvirkende kur.

For jeg kan mærke mit kortisolniveau droppe drastisk, når Bruno tager mig i hånden. Seriøst - jeg kan ligefrem mærke hvordan mine skuldre slapper af, og min mave bliver lidt lettere. Faktisk har jeg svært ved ikke at smile, når jeg mærker hans gode, varme hånd om min.

Det kan ikke løse alle problemer, men jeg er sikker på, at det virker - også forebyggende :-)