torsdag, marts 11, 2010

Back on track!

Så gik der lige et par dage, der.

Det var i tirsdags, sådan ved middagstid, at jeg skulle under kniven.
Jeg var godtnok nervøs ... forsøgte at arbejde hjemmefra om formiddagen, men jeg havde utroligt svært ved at koncentrere mig.

Nå, det blev middag, og Bruno kom hjem - og vi kørte over og fik det overstået. Og det var ikke særligt slemt! Det værste var at blive bedøvet, og det var sq ikke så slemt som en bedøvelse hos tandlægen. No biggie.

Så på vej hjem var jeg noget sej. Det var nemlig først igår jeg kunne mærke, at jeg havde spændt så meget at mine lårmuskler var decideret ømme! I swear - hvis de havde nuppet benbøjlerne undervejs, havde jeg ikke opdaget det :-)

Omkring sengetid tror jeg at bedøvelsen slap ... for der begyndte jeg at få lidt ondt i ryggen, sådan på menstruations-måden. Så jeg tog et par piller til at sove på, og så troede jeg alt var vel.

Men nej - omkring kl. 2 vågnede jeg, og så gik natten med ondt i ryggen, kvalme, koldsved, og besvimelse hver gang mit hoved kom op over hjertehøjde. Puha!

Hen ved 5-tiden fik begyndte de stærke piller, jeg til sidst tog i desperation, at virke, og jeg fik sovet lidt.

Desværre var det ikke spor bedre med svimmelheden ved 7-tiden. Der havde Bruno og jeg aftalt, at han skulle vække mig, så han kunne følge mig nedenunder (fordi jeg havde været dejset om natten, ville han ikke risikere noget). Det var dog rigtig slemt!

Jeg nåede ud på badeværelset og fik den ene kontaktlinse på, så sortnede det - jeg nåede lige at tage nr. 2 på siddende på toilettet, inden jeg måtte lægge mig på gulvet.

Men nedenunder VILLE jeg FG! Jeg gad bare ikke at ligge oppe i soveværelset, alene og forladt. Så jeg kravlede på alle fire ud til trappen, kravlede baglæns ned af den (naturligvis med Bruno vimsende rundt om mig), og så måtte jeg endda lægge mig på afsatsen for ikke at besvime.

Da jeg havde kravlet fra entreen til stuen, var jeg gennemblødt af koldsved og klar til at kaste op igen. Heldigvis var min mave komplet tom. Puha.

Så igår var ikke så god en dag. Bruno blev hjemme - han turde ikke tage fra mig. Heldigvis tog svimmelheden af op ad dagen, men jeg var slap og sløj og småkvalm.

Idag har jeg det bedre, og i morgen kan 10 vilde heste ikke holde mig fra at tage på arbejde igen. Jeg har følt mig små-rastløs, især over middag, og det gik ud over strygetøjsbunken :-)

Jeg må stadig ikke løfte tunge ting eller dyrke sport, men jeg kan slet ikke vente til at komme udenfor husets fire vægge.

På vej ud af gynækologens kontor spurgte jeg - må jeg godt danse mavedans i næste uge?
"Ja det må du godt," sagde han "Hvis du kan gøre det uden at indføre noget i skeden."

Det mener jeg godt jeg kan.
Gad vide hvad han tror at mavedansere laver???

4 kommentarer:

fiskerfernandez sagde ...

Det lyder som en hård omgang! Godt at læse, at det går fremad og ikke mindst at du har en dejlig mand, som passer godt på dig.

Lizelotte sagde ...

Fisker, jeg er helt ovenpå igen, heldigvis. Men det går garanteret også hurtigere når man får den rette omsorg :-)

Therese sagde ...

Godt du har Bruno - og mavedanseren. Ha ha, jeg kom til at grine højt på kontoret, da jeg læste det lægen havde sagt :-)
God bedring !

Lizelotte sagde ...

Jeg var også ret færdig af grin.

Men havde også LIDT selv lagt tonen med kommentaren: "Jeg tror da det er første gang jeg har en emhætte over min k*sse..."

(De sætter faktisk en emhætte op, for de bruger en elektrisk slynge-dimmer, og det lugter nemlig lidt fælt...)