Igår var vi en tur over grænsen.
Faktisk var det mest for tøsernes skyld - altså bonusdatter Christina og bonussvigerdatter Mette - som vi skal besøge på søndag. De manglede billige sodavand, og hvad GØR man ikke for de unger!
Nu er Bruno jo en stor fan af landkort, og mener at GPS er en overflødig ting, så sådan en finder man ikke i Bimmeren. Men nede omkring Christiansfeld var gode dyr rådne, for der var sket en væmmelig ulykke på motorvejen, og vi måtte vente i kø, blot for at komme af motorvejen og ud på nogle mindre veje.
Det værste kommer bare op i folk i sådan en situation. Der går ikke længe, før alle mulige idioter (inkl. en SKOLEVOGN!!!) blev meget utålmodige og tog nødsporet for at komme til frakørslen. Tak for køkultur, møgører! Heldigt for dem var det åbenbart ikke i den sydgående retning, at ambulancerne skulle til ... så kunne ulykken måske have kostet endnu flere menneskeliv, fordi de skulle noget der var SÅ vigtigt at det var helt okay at blokere nødsporet.
Nå - men vi kom jo af motorvejen, og i radioen foreslog de folk at køre ad hovedvejen ned gennem Haderslev. De sagde i samme åndedrag at der var køkørsel ad denne vej også - så i stedet for at køre til venstre, da vi kom af, kørte vi til højre.
"Ved du, hvor vi skal hen?" sagde jeg så. "Næh," sagde min elskede "men vi kan da køre sådan lidt vestover og tage en anden grænseovergang i stedet."
Det havde han selvfølgelig ret i, men jeg kunne godt forudse lidt ekstra køretid, når nu han
a) ikke vidste hvor den vej, vi kørte på, førte hen
b) ikke var helt sikker på, hvad vej vi skulle for at finde en grænseovergang
Så - vupti dupti - jeg hev iPhonen frem, og lidt efter kunne jeg sige: "Hvis vi nu kører ligeud til denneher by, Sommmersted, og fortsætter lige igennem, så kan vi køre sydover ved e103" (eller hvad den nu hed) "og fortsætte ned mod Tønder."
For foran mig havde jeg nemlig et landkort, med en lille pulserende blå prik, der bevægede sig: nemlig os.
Resultat: vi kørte den direkte vej til Tønder, og kørte over grænsen ved Sæd. Der har vi handlet før, dengang Bodil gik i skole i Højer.
Jeg satser på, at han på et tidspunkt mørner og køber en GPS...
2 kommentarer:
GPS bliver en nødvendig ting, det IKKE er svært at vænne sig til. Og de nye er lette at finde ud af at betjene, selv for en "dum slutbruger" som mig. Så for dig må det jo være piece of cake.
Jeg har prøvet GPS ... og kan jo egentlig godt lide gadgets :-)
Det er straks værre med husbonden, som har en stor og kun delvis forløst kærlighed til papir-kort :D
Send en kommentar