Så sidder man her i slutningen af en rigtig dejlig weekend. Vejret har været godt, især idag, hvor solen har skinnet ned på mig og min søde mand, som har arbejdet flittigt i haven.
Der er blevet friseret græsplæne og luget bede og svitset ukrudt, og det sidste rabarber er blevet høstet (og forvandlet til en laber kage). Og så tænker jeg - gad vide om det her er den sidste tur i haven i år? Gad vide om der bliver flere frokoster på terrassen, og nydetid i haven uden jakke?
Og så blev jeg lidt trist, for jeg kunne jo godt se de rødgule farver i pæretræet. Og jeg har jo lagt mærke til, at dagene er blevet kortere.
Men på den anden side. Så hader jeg virkelig havearbejde. INTENSIVT!
Vi har verdens mindste have - virkelig! Græsplanen er ikke stort mere end et frimærke, og der er kun 2 bede. Alligevel vokser den til i hønsetarm og mælkebøtter, for jeg er meget bedre til at finde et hyggeligt hjørne med en bog i en havestol, end jeg er til at knokle rundt og luge.
Så jeg har faktisk truet med at hyre en havemand - det eneste, der har holdt mig tilbage er risikoen for, at staklen ville grine sig en gang akut brok til, når han så den lillebitte have. Men jeg gider det godtnok bare ikke.
Det har hjulpet, at vi har anskaffet en ukrudtsbrænder, for min yndlingshadeopgave er at luge mellem fliser. Men stadig ... GAAAB!
Så det er klart den lyse side af efterår: ikke så meget havearbejde!
Og jeg ved, at det bliver forår igen.
1 kommentar:
Jeg forstår så udmærket din følelse over for havearbejde. Det er en af de store punkter hos os på den side af papiret, der siger: Sælg huset.
Jeg er nok også bange for, at du bliver nødt til at trappe terrasselivet ned med tæpper og frakker fremover.
Send en kommentar