onsdag, februar 07, 2007

Jaja, jeg skal lige...

Søndag sad jeg her og lovede snarligst billeder af Bodils juledugskjole - vores "Création", som de siger i Paris.

Batteriet til kameraet skulle lige lade... no problem, så skulle de billeder være der.

Men dagene er bare gået... mandag med at starte på Kristians kostume. Tirsdag med spinning om eftermiddagen, og så var det, at der skulle bages muffins til skolefesten i aften.
I dag har vi været til skolefest, Kristian og mig (og hans far) - fra kl. 18 til 21.30. Hyggeligt, i øvrigt, både for de voksne og børnene.

Så der er ikke blevet meget blogskrivning og billeduploadingstid.

I morgen tager vi på udflugt til Ikea - vi skal se på en seng til Kristian, for hans er vist krøbet - hans tæer når ihvertfald snart helt ned i fodenden af den.

Men i stedet for at klaske ud i sofaen til nyhederne, vil jeg bruge den ekstra energi, som jeg har fået af en fantastisk nattesøvn sidste nat (den slags hvor man vågner op og føler sig UDHVILET), til lige at poste de storslåede billeder af Bodils og mit værk.

Taget i betragtning af, at vi IKKE kan sy, synes jeg faktisk det er blevet et godt resultat!

P1020135

Bemærk i øvrigt de tjekkede, matchende strømper - - spørg ikke!! Jeg køber konstant nye til hende, men der bor et SULTENT sokkemonster på hendes værelse...

P1020137

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg troede sokkemonsteret boede her, min yngstes fødder ser altid sådan ud.

Anonym sagde ...

Fint kostume i øvrigt.

Lene sagde ...

flot pige, flot farve, flot kostume. :-)

Lizelotte sagde ...

Pollyanne, jeg tror de formerer sig, de sokkemonstre ...

Og tak for rosen til jer begge :-)

Anonym sagde ...

Sikke en ærmefryd!

Det er skam godt klaret af to, som ikke kan sy.

:-)

Lizelotte sagde ...

Henriette, de ligner godtnok lidt de ærmer inde på din blog :-)

Opfindsomhed er en god ting ... vi lagde dugen dobbelt, klippede hul til hovedet og markerede med nåle, hvor der skulle syes... og så syede vi, prøvede, rettede til og så var den der faktisk...