mandag, december 21, 2009

Julebreve fra Livsnyderen

Kære dame i blå peugeot.

Selvom der lå sne på vejen for 2 dage siden, behøver du ikke køre 20 km/t under fartgrænsen - i overhalingsbanen.

Venlig hilsen,
gnaven livsnyder med for lidt nattesøvn bag øjenlågene


Kære hals-pine.

Tak fordi du skred igen, uden at blive til mere. Det er særdeles værdsat.

Venlig hilsen,
lettet livsnyder som var lige ved at tro at det blev jul-under-dynen i år.


Kære vejrguder.

Lad det nu bare være som det er. Hvide marker og sorte veje er den perfekte opskrift på en idyllisk jul.

Venlig hilsen,
den håbefulde livsnyder.


Kære læsere.

Livsnyderen ønsker jer alle en god og varm jul, og et fredfyldt nytår.

Venlig hilsen
tjah - Livsnyderen (vogt Dem for kopier).

1 kommentar:

Anna sagde ...

glædelig jul selv, du smukke livsnyder!