Der er knagende frost, og sneen som faldt sidste weekend her, ligger stadig over alt. Jeg er glad for mine varme troejer, og ikke mindst for, at jeg valgte at pakke mine hjemmesko.
Men vi kommer da lidt omkring... igaar var vi i Torrington, som er den by, vi er i lige nu. Roberta og Mike er begge involveret i Torringtons historiske forening, og de havde aabent hus i det smukke hus, som foreningen ejer. En villa, som indtil 50'erne var beboet af en rig familie i byen, og som af den sidst overlevende (Mrs. Hotchkiss) blev doneret til byen - sammen med en fond til vedligehold.
Der stod frivillige i alle rum i huset, som var pyntet op til jul med alle de ting, som oprindeligt blev brugt. De frivillige fortalte om rummet og genstandene i det, og saa kunne man ellers spadsere rundt og nyde denne fantastisk koenne og hyggelige bolig.
Vi var der en times tid, og saa skulle Roberta og jeg til Norfolk, hvor vi skulle til pigeaften med nogen af Robertas veninder, hos Karen. Det var hyggeligt. Vi var 8 damer, og jeg syntes rigtig godt om isaer Karen, som er en naer veninde af Roberta. Hun er en no-bullshit person - kalder en spade for en spade og er bare rigtig skaeg. OG har i oevrigt sit eget firma som formidler og haandterer pensionsordninger for arbejdsgivere - hun har en uni-grad i matematik. Klog dame.
Det blev sent, saa det var rart at Roberta og jeg skulle overnatte hos Karen. I formiddag noed vi en dejlig morgenmad (uhmm aeg, kanelboller og sausages), og saa koerte Karen os til Torrington igen. Vi var en tur i en butik, og Karens soen var med. Han er en koen og soed og dejlig dreng paa 15 aar, som pga et handicap ikke har sprog og fungerer ca som en 3-aarig.
Det lyder umiddelbart soergeligt, men det er svaert ikke at falde for Jim, som bare er en elskelig dreng.
Bagefter skulle vi til en frokost i Robertas dameforening. Egentlig er hun optaget i den forkerte aldersgruppe, men det var oprindeligt en lokal dame, som tog Roberta med - og hun er paa den anden side af de 70. Saa nu er Roberta en del af denne her dameforenings MEGET voksne kreds. Vi spiste naturligvis paa Da Capo, og efterhaanden synes Viron jo, at vi kender hinanden - saa det er kram og kindkys :D
DET goer jo ikke noget, naar vi snakker om en charmetrold som ham!
Paa vej hjem SKULLE vi forbi Barbara (en af damerne) og se hendes juletrae. Hun har en fantasilion glaskugler som alle sammen haenger paa hendes trae. Man kan naesten ikke se traet. Men hun ER vist lidt af en samler, for hun samler ogsaa paa Hummel-porcelains-figurer (det er saadan noget i stil med kgl porcelain, bare grimmere), og dem maatte jeg ogsaa sige oooh og aaah over paa de rigtige steder.
Saa kom Mike og reddede os, og vi koerte ud efter juletrae! Vi fik fundet et stort flot et - coolt!
Nu sipper jeg petite sirah. Jeg har lige chattet med Bruno og Kristian, det var DEJLIGT. Jeg har det saa dejligt her - bliver behandlet som om jeg var kongelig - men jeg savner efterhaanden min familie. Men om kun 5 naetter skal jeg putte ved min Bruno igen <3.
I morgen skal vi
- bage brunkager
- drikke caipirinhas
- lave feijorado (eller noget i den stil - brasiliansk mad)
Det skal nok blive godt :D
2 kommentarer:
Hvor lyder det bare fedt. Jeg elsker saadan en tur paa opleveren. :)
Oplevelser og samvaer med dejlige mennesker ... saa bliver det ikke bedre... (det skulle da lige vaere at komme hjem igen - nu savner jeg min familie :)
Send en kommentar