fredag, marts 12, 2010

Dejlig fredag!

Uhm en dejlig fredag.

Det var dejligt at komme på arbejde igen.

Det var dejligt at komme til frisør over middag - manken trængte voldsomt til en studsning, og en gang lyse striber.

Det var dejligt at gå tur i byen og nyde at solen var varmere end vinden var kold.

Jeg har en rigtig god frisør. Hun har klippet mig nogle år efterhånden, og kender mine hvirvler, mine fald og min smag ud og ind. Når jeg ikke selv helt ved hvad jeg skal, kan jeg altid forlade mig på gode råd fra Anja - og overlade mit hår i hendes kompetente frisørhænder.

Også idag gik jeg tilfreds derfra. Jeg var i vildrede da jeg kom - veninde 1 sagde "klip det kort" og veninde 2 sagde "du må ikke klippe for meget af, det har den fedeste længde". Jeg vidste bare at jeg trængte til at der skete noget, og Anja foreslog at klippe lidt mere op i det og lave en lidt anderledes frisure. Så det gjorde hun.

Resultatet blev rigtig godt, synes jeg - jeg fik krøller igen, og solstrejf i håret. Og jeg følte mig så lækker, at jeg var nødt til at have et par nye sko :D

Resten af dagen bliver også god. Forude venter en god bøf til aftensmaden, og så skal Bodils far og jeg op og hente tøsebarnet i Billund, hvor hun ankommer fra klassetur fra London. Jeg glæder mig til at høre om hendes tur, og se hendes røverkøb :-)

Her er jeg med nyt hår:


2 kommentarer:

Tina - omme i London sagde ...

Skoent haar - mit traenger ogsaa og jeg haaber det kan lade sig goere i morgen. God weekend. :)

Lizelotte sagde ...

Tak Tina, og jeg håber du lykkedes med at få en frisørtid :-)