Jeg har været til konfirmation i dag - - og som altid må jeg glædes over, hvor dejlig en familie jeg har :)
Det var den næstyngste i den unge generation, som blev konfirmeret - min niece, som er et års tid ældre end min "lille" Kristian. Hun så rigtig sød ud, og festen, som blev holdt på et lækkert hotel i Aalborg, var god - især var vinen guf for et vin-øre som mig.
Men det bedste guf var nu - familieguf. Det er altid rart at være sammen med mine søskende og deres familier ... og så fedt at se de unge mennesker hygge sig sammen.
Jeg hyggesnakkede længe med et af min voksne søskendebørn - en dejlig pige midt i tyverne, brandgodt begavet, hurtig og udadvendt ... Hun er en smuk og dejlig tøs, som er midt i et længere studie.
Det var nu ikke studier, vi snakkede om. Vi snakkede om mange andre ting - bl.a. motion, og med min nys overståede halve maraton in mente, fortalte hun om sine kvaler med at begynde at løbe. Det er jo både hårdt og kedeligt, især når man ikke er i superform, og så er søskendebarnet ligesom mig ... man må jo godt ta' sig lidt godt ud, MENS man udfører sporten.
Hendes foretrukne løberute går lige forbi et sted hvor en flok unge fyre træner amerikansk fodbold, og hele den strækning er hun jo så nødt til at suge maven ind, skyde brystet frem, svinge kækt med hestehalen og se godt ud. Dælme hårdt!!
"For det er jo sådan nogen fyre på alder med os," sagde hun ... og så kunne jeg godt se på hende at det gik op for hende, at hun havde sagt noget forkert. For jeg er jo trods alt små 20 år ældre end hende.
Det er fedt at være "jævnaldrende" med sådan en ung sild ... og med 88 år gamle fødder, er det jo en kommentar der kan redde ens dag - eller uge, måske endde :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar