I går var vi i dejligt selskab med nogle mennesker som vi havde det rigtig hyggeligt sammen med. Derfor blev det SENT inden vi ramte boxmadrassen ... og i morges, da mit vækkeur ringede kl. 5.30 var jeg pænt glad for, at jeg havde meldt mig frivilligt til at køre hjem, så jeg ikke var lettere cognac-forgiftet, som Bruno senere på dagen viste sig at være.
Jeg har tilbragt min morgen på arbejde, og det, projektet har knoklet for, er nu i luften. Der venter os garanteret 3 travle dage på arbejde i næste uge, hvor vi følger op på dette og hint - og så kan vi gå på velfortjent "miniferie".
Alpetoppen er besejret for denne gang, og vi kan puste ud og stille og roligt starte næste projekt op.
Desværre kan vi ikke køre videre med helt samme besætning af projektet som hidtil - to af "mine drenge" skal forlade os (vi ved endnu ikke hvem) og erstattes af to andre programmører, som kan nogle andre ting (cobol/mainframe, for de indviede) end de programmører, som vi har nu. Snøft-snøft! Godt de ikke flytter så langt væk! For uanset HVEM det er der forlader os af mine 4 programmør-kolleger, vil jeg helt stensikkert komme til at savne dem.
Vi er gennem et par år blevet rystet godt og grundigt sammen, og er blevet en god, homogen gruppe, som både er dødeffektive og har det rigtig sjovt sammen.
Lige nu hænger jeg i sofaen. Jeg har småsovet af et par omgange, for 4 timers søvn er ALT for lidt for en "alfahun" som mig ;)
Tror lige straks jeg klapper en film på dvd-afspilleren. Der er vist ikke noget effektivt arbejde i mig idag alligevel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar