Her sidder jeg så på 3. dag i Barcelona sammen med ham den skønne Bruno.
Vi kom herned i fredags - ved middagstid - og vi har bare stor-hygget os.
Drukket fadbamser og rosévin, spist tapas, kikket butikker og gået usandsynligt mange km.
Vi har været på Picasso-museet og i Güell-parken, og set Sagrada Familia kirken ... vi er lidt vilde med Gaudis sære arkitektur, selvom jeg ikke er helt sikker på om den er røvlækker eller alt, alt for meget.
Igår var vi på bar-hopping og fik sjove drinks - de er gode til at lave caipirinhas hernede, kan jeg konstatere. OG man kan købe det rigtige, brasilianske sprut til det - så det har jeg hermed gjort :)
Lige nu holder vi siesta. Vi har drukket et par colaer og nydt lidt snacks på hotelværelset, og lige om 10 minutter sover jeg sikkert som et spædbarn. Ved 20-tiden går vi ud og spiser, for sådan gør man altså hernede i sydeuropa :)
Vi synes Barcelona er dejlig, og spanierne virkeligt søde og hjælpsomme. Og til vores store overraskelse er vores billige hotel meget, meget pænt - nydeligt, faktisk.
I morgen meget tidligt skal vi hjem. Det er også okay, for vi har hørt, at vejret i Danmark er rigtig godt. Og så venter en kort uge ... 3 arbejdsdage.
Det er da lige til at holde ud :D
2 kommentarer:
Hææ, det bliver en rimelig god nedtrapning temperaturmæssigt, når Danmark arriveres :-D
...og de medbragte oplevelser plus sprut gør overgangen ganske fin *LOL*
Jaaa hvis det blir for trist nupper vi et par caipirinha's ;)
Send en kommentar