Hvis ikke idag har været den perfekte sommerdag - så ved jeg snart ikke ....
Da jeg kom hjem kastede jeg min solhungrende krop ud bag pæretræet. Der kan jeg smide hver en trævl, og man skal VIRKELIG være nysgerrig for at kunne belure mig.
Eller blikkenslager. Pludselig så jeg op fra min bog og observerede, at en trind mand i arbejdstøj havde indfundet sig i min have.
Hej, sagde jeg .... hvad vil du?
Jeg er blikkenslager, sagde han, og så kom jeg i tanker om at Bruno havde bestilt sådan en til at komme og kikke på vores vandrør.
Jeg har altså ikke noget tøj på, informerede jeg den rare mand, og så sagde han Nå da, jamen så vender jeg mig lige om.
Fru Hausgaard iførte sig så sin kjole ... og fulgte med den glade rørlægger rundt i huset for at fortælle hvad vi manglede at få gjort.
Bruno er sikker på at vi ALDRIG får problemer med at få ham til at komme ud fremover ;-)
Nå --- vi slap da af med ham igen, og da det blev spisetid fyrede Andreas op under grillen. (han har i den forbindelse fortjent tilnavnet Duck Norris).
Så da Bruno kom hjem fra cykeltur, var der glødende kul og pølser på køl, og jeg var begyndt at tænke på at lave salat.
Nu er klokken snart 23, og vi sidder stadig på terrassen og nyder det.
Jeg vil være sydeuropæer i mit næste liv. Selvom det her fandme også er godt.
Livsnyderen - signing off (efter 1 corona, 2 caipirinhos og en ordentlig sjat hvidvin)
2 kommentarer:
Ha ha, det skulle jo ske, at han kom lige den dat, at du havde smidt klunset bag paeretraet :-D
Jeg er sikker paa, at han kommer susende til enhver tid. Og hans kollegaer, arbejdsdrenge og leverandoerer tager sikkert ogsaa gerne med ;-)
Hi hi Fisker, det var også det Bruno mente. Men altså, han kunne da have ringet på døren, så havde jeg da fået et rimeligt varsel ... Andreas og Bodil var indenfor, så det var ikke fordi han havde været forgæves ved hoveddøren...
Send en kommentar