mandag, juni 01, 2009

Hvad så vi MERE i Barcelona?

Nej - det VAR ikke mad og drikke det hele.
Den første dag, vi var i Barcelona, tog vi op og så La Sagrada Familia. Dette mærkelige bygningsværk begyndte Antoni Gaudi på i 1880'erne, og de bygger stadig derinde. Den er LANGT fra færdig, og jeg tør slet ikke tænke på hvor fantastisk denne kirke bliver, når den engang er færdig.

Jeg syntes det var svært at sige, om den er fantastisk smuk eller overdrevent grim. Men den vokser op af jorden og strækker sig mod himlen, og ligner en kulisse fra en science fiction film, eller en gyserfilm. Organisk, himmelstræbende, mystisk. Med en milliard små, sære detaljer og en dristighed som ikke ligner noget andet, jeg har set.

Da Antoni Gaudi døde i 1926 (han blev kørt ned af en sporvogn) havde de altså allerede bygget på kirken i 40 år. Og her, godt 80 år senere, bygger de stadig.

Det er vildt - og meget imponerende.
Samtidig med Antoni Gaudi havde travlt med at sætte sine fingeraftryk på Barcelona, færdedes også en fyr der hed Pablo Picasso i byen. De var vist ikke særligt gode venner - bl.a. nok fordi de befandt sig i hver sin ende af det politiske spekter, og der var pænt langt dengang. Gaudi var konservativ, og Picasso var socialist.

Vi var inde at se Picasso-museet. Og der er jo en grund til, at vi ikke traver museer tynde, min Bruno og mig - vi er simpelthen ikke særligt kulturelle. Picasso-museet var i vores øjne en ultra tynd kop te - jeg tror de ville ha' udstillet et stykke toiletpapir han havde tørt mås i, hvis de havde fået fat i noget.
Langt det meste af det, som hang i museet var i mine øjne kedeligt og grimt. Vi faldt dog over en serie billeder - udsigt fra vindue - som vi syntes var fantastisk fede. Ellers var der langt mellem snapsene. Tag jer bare til hovedet - vi nægter at falde på halen for noget, vi simpelthen ikke kan se værdien af...
Barcelona er faktisk rimeligt ren og pæn af en sydeuropæisk storby at være, synes jeg. Og meget hyggelig! Her midt i en rundkørsel var der en lillebitte park, og en mand sad roligt og fodrede duer. Et rigtigt idyllisk sceneri.

Vi var naturligvis på La Rambla - Barcelonas hovedstrøg på godt og ondt. Det var ikke her, vi havde de største, lækreste og mest autentiske oplevelser, for det var temmelig turistet.
Ovenfor er en af de utallige "levende statuer". Hende her hørte klart til i den gode ende, der er en noget svingende kvalitet.



I Parc Güell kan man se mere af Gaudis arbejde. Det skulle oprindelig have været et velhaverkvarter, der oppe på bjergskråningen, men det rumlede i den almindelige Barcelona-befolkning, og så blev det kun til et par huse og anden udsmykning. Der ligger bl.a. det hus som Gaudi selv boede i frem til sin død. En skøn park, flot udsigt - og dejlige omgivelser. Godt det ikke blev til rigmandshuse!

Imponerende huse findes der mange af i Barcelona. I Barri Gothic er det smalle gader og små huse og bittesmå hobbit-døre, man ser. Her i Eixample, hvor vi boede, var det nok ikke hobitter, men kæmper, der boede. Jeg ville godt ha' besøgt dem der boede her, men jeg kunne godtnok ikke nå dørhammeren!!



I Gothic gjorde de også en del ud af vejskiltene. Det oven over fandt vi i en rimeligt anonym lille smøge - - måske skal jeg gøre min stilling som medlem af bestyrelsen af grundejerforeningen gældende, og få lavet noget tilsvarende til Fasanvej??
Det var en fed tur! Og lige om lidt tager Andreas derned, en hel uge. Men han kan jo også snakke med de lokale. :)

3 kommentarer:

Manja sagde ...

Enig omkring Picasso-museet. Det eneste museum i verden, der er mere kedeligt må være Hemingway-museet på Cuba - snoooooork-pyyyyh! Og jeg elsker ellers museer.

Shabby - Marianne sagde ...

Var der for nogle år siden og sidder her på en tirsdag morgen og får lyst til tapas... sikke noget....

Lizelotte sagde ...

TAK Manja ... så er det ikke bare fordi jeg er en barbar... :D

Marianne, det er nemt at få lyst til tapas ... og til storbyferie ;)