søndag, juni 07, 2009

Søndagsfredelighed

Søndag:

Sove længe...
Slentre rundt i
Slasketøj...
Spise morgenmad i lang tid...

Sortere og ordne vasketøj
Stryge lidt...
Senere Snuppe en løbetur...
Snakke i telefon.
Sende sms til svigerdatteren som har fødselsdag...
Smække en kagemand sammen til sønnens fødselsdag i morgen ... og
Sådan noget....

Nå ikke flere S-ord!! Bruno leger byggemand Bob ... gæsteværelset er så langt, at vi er klar til at få ringet til en gulvmand i morgen. Når Kristian tager på sommerferie hos sin far, skal vi have afhøvlet de 2 m2 gulv på hans værelse, der er lak på, og så får gulvet i gæsteværelset en omgang.

Bruno har sat loft op deroppe, og gjort klar til at tapetsere den nye væg på gæsteværelsessiden.
På Kristians side er den klar til at blive malet, men det skal gøres når Kristian ikke er her ... dvs. det bliver når han skal på ferie hos sin far.

Vi skal også have malet gæsteværelset - jeg tror vi tester den sartgrønne farve, jeg gerne vil have i stuen, deroppe. Med nye gardiner, som jeg skal sy, afhøvlet gulv og nymalede vægge, bliver det et hyggeligt rum. Vi har også planer om at købe os en dobbeltseng, og så ryger vores 3/4 seng ind på gæsteværelset. Det tror jeg vores besøgende gæster bliver glade for ;)

Som man ser ovenfor, har Andreas fødselsdag i morgen. Vi fejrer ham der - Bodil kommer sammen med sin far, og Kristina kommer også - så hygger vi med lidt god mad. Jeg skal have spurgt ham om, hvad han gerne vil have - og jeg gætter på at han ønsker sig paëlla! :)

Mmmmm søndag .... det bliver en god uge - og kort igen, for fredag skal jeg have fri - for jeg skal ud og spille golf med Brunos arbejde. Jeg har aldrig prøvet det, så det bliver spændende. Det er et arrangement, de laver, for nogle af firmaets kunder.

Så mangler vi bare noget RIGTIGT sommervejr...

4 kommentarer:

Alice M sagde ...

Der er nu ikke noget som et godt gammelt solidt hus der trænger til en kærlig hånd. Jeg forstår overhovedet ikke at i endnu ikke er gået i stå - vi overtog 1. april, og ja - jeg tør godt indrømme at jeg efterhånden bliver mindre og mindre handywoman ;)

Hyggeligt at følge med. Som skrevet i tidligere indlæg fik vi rigtig god service af gulvmand her i fredericia.

Det lyder i alt fald til at det bliver et dejligt rum i får lavet.

Anonym sagde ...

Man må konstatere, der løbende kræver tid, penge og energi til vedligeholdelse af ældre huse. Til lykke med de 22 i går (Andreas)

Lizelotte sagde ...

Alice, vi har allerede haft en gulvmand ude, han virkede meget kompetent! Så vi glæder os til resultatet.

Anonym, tak .. gad vide hvem du er?

Gitte sagde ...

Ups, tænkte ikke over, jeg ikke brugte blog, sorry. En af kusinerne, som lige kom forbi.