Forskud på julestemningen

Det har været en dejlig weekend - men nu er der ikke så meget tilbage af den.

Jeg har taget lidt forskud på julen ... for der er jo kun 2 uger (idag!) til at jeg rejser til USA og besøger Roberta, og så er jeg væk indtil den 17. december.

Derfor føler jeg at det er nødvendigt at tyvstarte lidt med den hjemlige hygge, selvom det er noget tidligere end jeg plejer at gøre det :-)

Jeg har bagt vanillekranse og brunkager i denne weekend - og lagt brunkagedej i fryseren, så jeg kan bage flere når jeg kommer hjem fra USA.

Vi har hængt en mistelten op, og fundet julepynten frem oppe fra loftet - så vi kunne få lys på karnappen, ligesom vi havde sidste år. På torsdag skal jeg til den traditionelle juleblomsterbinding på Bankdata, og der regner jeg med at lave min advendtskrans, samt at få lavet en dekoration til kalenderlyset.

Mon ikke jeg pynter til jul næste weekend ... det kunne jeg godt finde på. Min dejlige lille hushjælp kommer og gør rent på tirsdag, og det trænger - for i denne uge har hun været syg, så hun har ikke gjort rent.

Det er godtnok tidligt ... men jeg har hygget mig vældigt. Igår gik jeg og hørte min "Now Christmas" cd mens jeg lavede brunkagedej, og idag har jeg hørt Cafe Hack og sågar Giro 413 mens småkagerne vandrede ind i ovnen, ud af ovnen, over på risten for at køle af, og til slut ned i kagedåsen. Bodil har hjulpet mig med vanillekransene, så hvis de er smukkere end normalt, er det helt sikkert hendes fortjeneste.

Sidste år kom vanillekransene til verden ved at Bruno pressede dem ud af en bollesprøjte. I år har jeg købt en gammeldags kødhakker, og det tror jeg han sætter pris på - det andet var urimeligt hårdt arbejde!

Nu dufter huset af vanille, kanel og nelliker. Vores jule-voksdug har sneget sig frem og ligger nu på spisebordet. Misteltenen virker - jeg har allerede fået adskillige kys under den, både af min dejlige mand og mine søde unger.

Men jeg føler mig lidt selvisk, at jeg bare smutter fra familien, lige her i december. Kristian og Bruno må jule lidt selv, og hygge sig med de småkager, vi har bagt idag. Kristian har nemlig valgt at blive her, selvom jeg ikke er hjemme - det er bare så meget lettere at komme i skole (3 blokke væk) fra Fasanvej end fra Snoghøj.

Mine unger siger dog, at det er okay. Vi skal jo hygge os sammen hele juleferien.

Og det her besøg ved de godt betyder meget for mig. Jeg glæder mig så enormt til at se Roberta igen. Der er gået 9 år - jeg forstår det næsten ikke, for hun føles tæt på, vi snakker jo flere gange om ugen via messenger. Men hun er en af de tætteste veninder jeg har, og det er ikke bare pjat at vi kalder hinanden "minha doce irma" (som betyder "min søde søster" på portugisisk) ... nogen gange kalder hun mig "irmazinha" - lillesøster. For Roberta er min sjælesøster, og har været det siden vi bare total-connectede dengang for 11 eller 12 år siden, da vi mødtes første gang til en Bankdatafest.

Godt jeg har en dejlig familie, som under mig den oplevelse - for jeg glæder mig SÅ meget.