lørdag, april 21, 2007

Den hjemvendte søn...

Nu har Andreas været afsted i 3 uger. Det er underligt, at han ikke er her i hverdagen - jeg synes tit der lige er noget, jeg skal snakke med ham om, og så kommer jeg i tanker om, at han er i Høvelte.

Der skal købes en del mindre mad ind, og der er også noget mindre tøj at vaske, når han ikke er her. En voksen mindre i husstanden - det kan mærkes.

...må indrømme, at jeg savner ham lidt. Jeg ved godt, det er pjat, og jeg har altid svoret, at jeg IKKE ville være den der sentimentale mor, som tuder over at børnene flytter hjemmefra. En del af mig synes da også, at det er dejligt - ikke fordi jeg ønsker ham ud herfra, men fordi det er det naturlige - et tegn på, at han er kommet godt igennem barndommen og nu er en velfungerende voksen.

Hentede ham og Kristina på banegården i fredags. Kristina er gode veninder med Lykke, som er kæreste med Kristian, en af Andreas' bedste venner - som OGSÅ er ved livgarden nu.
Ikke et sammentræf - Lykke har simpelthen leget Kirsten Giftekniv, og det havde hun ret stor succes med. Så Kristina havde kørt med Lykke ind til banegården, hvor de skulle hente deres soldaterdrenge.

Jeg mødte pigerne derinde, og vi havde ikke været der mange minutter, før toget kom. Man må sige, at DSB opper sig - vi har ikke været udsat for forsinkede tog endnu.

Drengene er nu blevet så gode til at bære deres uniformer (angiveligt) at de får lov at have dem på, når de er på udgang. Ku' næsten ikke kende knægten, for sej så han ud...

P1020453

Og jo - som man kan se på billedet, er han træt. Det er hårdt, derinde. Man skal tidligt op, og finde ud af et komplekst system, og ørerne skal være stive. Han siger, at hvis man bare hører godt efter, og tager tingene meget bogstaveligt - og aldrig går ud fra, at det er på en bestemt måde, men altid spørger og får tilladelse - så er det ikke så vanskeligt.

Desværre er der mange fra hans deling, der har lidt svært ved den del, og kollektiv afstraffelse bruges åbenbart stadig en del i hæren - så de har fået en masse ekstra stuekontroller osv.

Det er også så smart indrettet, at de skal bytte udstyr forskellige steder - ikke i et centralt depot. Og der, hvor de bytter snavset tøj til rent, er der kun åbent ½ time om morgenen - hvor de også skal nå at gøre stue ren og spise morgenmad. Så han får ikke altid byttet tøj, men forlader sig på sin mors velvilje i weekenden.

Tænk, at jeg nu vasker for dronningen! Jeg burde sende en regning...

P1020455

Mit tørrestativ ser godtnok lidt grønt ud...

Ellers har han faktisk været heldig i denne uge. Der var nemlig en flok, der gik i byen torsdag aften, men Andreas valgte at blive hjemme. Heldigt! De røg nemlig i et kæmpe slagsmål med nogle udlændige, og en af deres kammerater fik slået fortænderne ud og smadret milten, fordi der var en stor flok, der havde slået ham ned og stod og sparkede på ham. Der var stort set ikke nogen af de gardere, der var med i byen, som ikke fik lidt knubs - selv Kristian fik vist en på lampen.

Alt i alt er han dog ved godt mod, drengen. Men han synes også, det er dejligt at have weekend.
Mor laver nemlig mad med grøntsager, som ikke er dødkogte frysegrøntsager. Han påstår nærmest, at han lider af skørbug efter 5 dage derovre :-)

Jeg tror han glæder sig til Rexturen - det er den afsluttende øvelse, de skal på. Efter den får de noget, som hedder et Rexmærke, og så kommer de på vagttjeneste.

Så skal jeg over og ta' billeder af mit sønnebarn i det blå tøj og med bjørneskindshuen... og DET bliver stort! ;-)

2 kommentarer:

Pernille sagde ...

Jeg bliver altså altid så rørt over, hvor stolt du er over dine børn, Lizelotte! Det er på sådan en sød og varm og "ikke-pacende" måde. De er meget heldige - og det er sgu nok derfor, de sikkert arter sig fint... Jeg holder meget af de indlæg! :-)

Lizelotte sagde ...

Tak Pernille :-)
Jeg ER forfærdeligt stolt over mine børn og dybt ydmyg overfor det, der er gået godt.

Og lidt flov over at være så stolt ... for det, de er, er de jo ikke bare pga mig, men også fordi de er de mennesker, de er. Sådan fra bunden af...