Jeg har en rigtig god ven, som hedder Onkel Ben.
Han hjælper mig. Han laver dejlige sovse, hælder dem på glas, og så kan jeg bare hente dem i det lokale dagligvareudsalg. Rar mand.
Især kan jeg godt lide hans Tikka Masala sovs, men hans Thai Curry gør sig også glimrende ud over 5 fadkoteletter fra Superbrugsens køledisk.
Takket være Onkel Ben spiste vi tidligt i aften. Og Bruno kom afsted i god tid til at cykle med Baghjulet - han skal afsted en god halv time før, for han er en langsom starter som er bedst kørende, når han er varm. Så han foretrækker at trille en lille tur inden starten officielt går ovre fra broen.
Da Bruno var kørt ryddede Bodil og jeg bordet. Bodil tømte opvasker, og jeg smurte madpakker. Det var hyggeligt. Jeg rørte lige en rugbrødsblanding (som en anden af mine venner - de rare mennesker ved Amo - har lavet til mig) sammen, og slog et franskbrød op.
Bagefter gik jeg en tur - jeg er blevet ret glad for at gå, i de her lune forårsaftner. Det blev vel til en 11 km, tror jeg. 2 timer. Nu er mine ben trætte og mine kinder røde. Da jeg kom hjem havde Bodil sat brødene i ovnen - franskbrødet er færdigt om et kvarter.
Jeg har fortjent et stykke med god ost. Og en kop te.
10 kommentarer:
Også i den grad Lizelotte.
Det var da noget af en tur.
Mon ham onkle Ben vil prøve at lave lidt til mig?
Lene, han kan varmt anbefales! Hurtigt og velsmagende...
Jooo benene er også trætte - men jeg har fundet ud af at jeg sover HERLIGT når jeg har gået sådan en 8-10 km... :-)
Vi må komme i de samme kredse, for ham der onkel Ben er også min ven.
Jeg er også meget glad for de der Amo-folk.
Håber du nyder din velfortjente te og ostemad :-)
Hvor kan du altså noget med de superhyggelige indlæg! Dejligt! Og gåturen kan jeg være HELT med på. Går rigtigt meget selv - al jeres cykelpjat forstår jeg til gengæld ikke en lyd af. :-D
Tillykke med røde kinder og noget, der i hvert fald i mine øjne ligner hverdagslykke... :-)
Det har været en fin aften, Pernille :-) jeg har lige slumret til tv2-sporten så NU skal jeg i seng...
Anne, hvem ved... men ham Ben er nu ret allestedsnærværende :-)
Sikke mange spændende mennesker du kender og så irl ;-)
Sådan nogle forårsaftener er noget helt særligt - :-)
11 km, godt gået!
... rigtige venner ....
Gode venner er guld værd!
Jeg tror jeg er gift med onkel Ben.
Min kone går utroligt meget op i god mad, hver dag. Kvalitet. Og så har hun gode bryster. Så hende beholder jeg lidt :-) Nå nej hun snakker.
Ella ... godt GÅET, haha...
Conny ...kan man godt købe - henne i Brugsen (fremsunget på melodien)
Krebsinde - JEPS - når de sparer tid som Ben og Co...
Kontorchef - har også ofte overvejet at få en kone. Sådan til rengøring, husholdning, mad og den slags...
Send en kommentar