mandag, april 09, 2007

Har kærlighed en alder?

I går så vi filmen Solkongen - og for dem, der ikke kender den, handler det om en noget naiv ung fyr, som møder kærligheden i form af en let alkoholisk dame, som er 29 år ældre end han selv er.

En fin film, og sjov - og den affødte en diskussion, som Bruno og jeg har haft masser af gange.

Som udgangspunkt synes jeg, at der er masser af fordele ved, at man er nogenlunde jævnaldrende med den, man deler seng, bord og toiletpapir med. Man er samme sted i livet, blandt andet. Man bliver gammel nogenlunde samtidig. Man har samme referenceramme omkring en masse ting.

Bruno er indehaver af en tilsvarende holdning, men i en videre konsekvens.
Da vi blev kærester i sin tid, gik det pludselig op for ham, at jeg rent faktisk var SYV ÅR YNGRE end han var ... og lige i det øjeblik var det stort i hovedet på ham, og noget, der bekymrede ham lidt.

Jeg var sådan lidt mere... "og hvad så?".

Det skal siges, at vores ret ubetydelige aldersforskel ikke betyder noget i vores hverdag. Det betyder mest, at vi har hørt forskellig musik, da vi var teenagere og gik i byen, og fremadrettet betyder det forhåbentlig bare, at Bruno kommer til at stå for husførelsen i nogle år, når han går på pension, og jeg stadig er en "ung dame".

Jeg har aldrig været alvorligt forelsket i nogen, som afveg stærkt fra mig selv i alder. På et tidspunkt havde jeg en kæreste, som var 7 år yngre end mig selv, på et tidspunkt i mit liv, hvor det var en stor aldersforskel, men det blev aldrig så alvorligt, at jeg begyndte at tænke i, om det var et problem.

Men jeg er også af den holdning, at vist er der fordele ved at være jævnaldrende, men hvis jeg var fri og ubundet og blev meget forelsket i en person, som var 20 år yngre eller ældre end mig, så ville jeg ikke lade det holde mig tilbage.

Jeg er da godt klar over at "når du er 50, er han 70". Eller omvendt. "Når du er 60, er han 40 og stadig ung."

Men livet giver ingen garantier. Du ved ikke, om du er her i morgen. Du ved ikke, om du nogen sinde møder nogen, der kan give dig de glæder, denne person har til dig - vil du give det op, fordi jeres aldersforskel måske bliver et problem om 20 år? Vil du lade være med at tage denne rejse, fordi toget måske holder en station før du regner med?

Vil du hellere finde en jævnaldrende? Der er ingen garanti for, at den kærlighed holder til livets slutning. Eller at den jævnaldrende bliver gammel sammen med dig - nogle gange dør folk unge.

Det er lige nu, vi lever. Selvfølgelig skal vi se fremad, og sørge for at sikre os i et omfang.
Men det er nu vi skal leve og elske.

Der er altså ingen garanti for, om du er her om 20 år.
Livet og kærligheden udsteder ikke garantier.

Der gives kun chancer - og så er det op til os, om vi tør det.

13 kommentarer:

Lene sagde ...

Om vi tør det, det er så lige det, men det håber jeg for dem, som møder kærligheden i hvilken skikkelse,den så end viser sig.
Vi er jo så traditionelle, landmanden er 2 år ældre end mig
;-)
PS Jeg nyder dine beskrivelser af cykelture og løbeture.

Kontorchefen sagde ...

Kærligheden har heldigvis ingen normer. Det er os der putter begrænsninger ind. Smukt skrevet Liselotte.

Pernille sagde ...

Hm... Hvad pokker skal jeg nu skrive til det her? På den ene side HAR jeg jo været lidt rundt i "alderslandskabet" og haft forhold til både væsentligt yngre og væsentligt ældre mænd. Men på den anden side mener jeg, at kærligheden HAR en alder. I hvert fald for mig. Jeg er helt på det rene med, at det for andre kan fungere glimrende at være i forhold med stor aldersforskel - og nej, det behøver ikke altid være manden, der er ældst! Men for mig fungerer det vist ikke rigtigt - jeg synes fx, at det med den fælles referenceramme er ret vigtigt. Og jeg synes osse, det er et problem, at man ofte ikke "er samme sted i livet", som du kalder det. Og derfor bliver det nemt problematisk.
Men dét er jo bare min erfaring og ikke en NORM, som jeg absolut synes skal overføres på alle andre! :-) I det hele taget er normer tit noget med nogle kedelige principper, som bare er dér med den pseudobegrundelse, at "sådan har det altid været"...

christina sagde ...

Smukt skrevet - jeg er da nogenlunde enig, men et eller andet sted i mig siger til mig, at det ikke går med en meget ældre partner, fx med 25 års forskel, men på den anden side, så kan jeg jo ikke svare på det, fordi jeg ikke har mødt nogen, som jeg har følt mig tiltrukt af, at det ikke gik videre i mine tanker. Kan forestille mig, at mine holdninger og tanker med en ældre partner forandres, når jeg møder én, der giver mig grund til at kunne leve sammen med vedkommende.

Men ja, man skal tage chancer, når de er dér. Man ved jo aldrig,. hvad livet bringer os! :)

Lizelotte sagde ...

Lene, jeg tror da også det er undtagelsen, at aldersforskellen er så stor - og at gnisten fænger, nærmest på tværs af generationer. Men hvis den gør, synes jeg man snyder sig selv, hvis man ikke tør...

Tak, kontorchef :-)

Pernille, jeg nikker til alt det du skriver. Men hvis nu, som sagt ovenfor, at man står med fornemmelsen af, at her er et menneske, som kan gøre dig hel. Hvis nu det fænger. Så ville jeg være åben...fordi de der garantier ikke gives. Og fordi livet skal leves nu.

Christina, jeg er helt enig - og har som sagt i indlægget heller aldrig været ude i en aldersforskel > 10 år. Ja lige undtagen ham, der var 12 år ældre :-) Fornuftig holdning du har, med at ta' det som det kommer ... det er nærmest også det, jeg forsøger at sige... :-)

Pollyanna sagde ...

Tænker man, når man forelsker sig? Så vidt jeg husker(det er mange år siden jeg forelskede mig i ham jeg nu deler matrikelnummer, børn, sorger og glæder sammen med)forelsker man sig vel, fordi man ikke kan lade være? Man lader vel heller ikke være med at forelske sig i nogen, fordi de er rødhårede, københavnere eller har hund?
Nogle søger måske forskellighed mere end andre gør, ligesom man jo nok også søger at få forskellige behov dækket i sine forhold, hvorfor den ene faldert for en 20 år ældre kæreste og den anden for en jævnaldrende. Hvor er det dejligt vi er så forskellige og der vel stort set er en kæreste til alle.

Carina sagde ...

Ja jeg håber altså ikke at kærligheden har en alder.
Vi har 15 års forskel her i huset. Selv om jeg efter få måneder blev antastet af fuld dame til et selskab jeg var blevet slæbt med til fik af vide at; Man sckalll aldrig inlade sig på en mand mere en tchi år ældre, de laver ikke en schid af det huslige...hik...(hun var ved at blive skilt fra sin egen 10 år ældre mand) jeg lyttede heldigvis ikke til hende.
Når man forelsker sig tænker man sig sjældent om, det er vel mere et spørgsmål om man tør springe ud i det eller om man holder sig tilbage pågrund af ens forestillinger om hvordan det skal være.
Jeg havde langt størrer kameler at sluge med hans datter, men alderen fik jeg så også først af vide senere.

Johnnie sagde ...

Det skulle da nødig være sådan at fødselsåret er afgørende. Selv har jeg levet i et eventyrligt godt forhold med en 9 år ældre kvinde. Det med alder var en biting, som vi dog snakkede lidt om. Fælles værdier og idealer betød meget mere. Så kærligheden varede ved til hun forlod livet; men det er så en anden historie.

Lizelotte sagde ...

Pollyanna, det gør man ... ikke at det forhindrer, at man forelsker sig, men man kan da godt bekymre sig om dette og hint... og det kan være farligt, for kan man mon ikke bekymre magien ihjel??

Carina - more power to you girl :-) håber du fik lært at tackle tøsen...

Johnnie, alder betyder ikke noget, med mindre man er en ost ... eller noget... :-) Ja - det er en helt anden historie. Den fordøjes stadig her på matriklen. Jeg synes, det var stort, det du gjorde...

Pernille sagde ...

@Lizelotte:
For det første: Hel? Håber og tror da, jeg er "hel" i mig selv!
Partner eller ej...
Dernæst: Netop fordi der ofte vil være ting, man bare har meget forskellige forudsætninger i forhold til, har jeg i dag meget svært ved at forestille mig at finde den samklang, som forelskelse tit opstår ud af, med en væsentligt ældre/yngre mand. Men okay: Verden er heldigvis tit fuld af overraskelser... :-)

Tina - omme i London sagde ...

Vi har en aldersforskel paa 15 aar - og det har vi haft i 15 aar uden problemer. Jeg tror virkelig det er meget individuelt om det er et problem.

Lizelotte sagde ...

Pernille - naturligvis kan man være "hel" i sig selv. Men min oplevelse har været - at den rigtige partner gør dig ENDNU mere hel ... hvis det giver mening. Runder dig af - på en måde. Tilføjer til dig, som godt selskab jo kan - fordi det udvikler...

Tina - enig!

Betina sagde ...

Kærlighed har ingen alder. Jeg er nyforelsket i en ti år yngre mand, og har aldrig mødt en, som matcher mig bedre.