I det her flotte vejr kan selv en behersket motionist som jeg høre raceren stå og vrinske ude i cykelrummet.
Høj sol er dog ikke nødvendigvis en garanti for, at der er dejlig lunt. Et blik på termometret, som placeret direkte i solen læste lige knap 10 grader, samt en tur ud på bagtrappen, overbeviste mig om, at min hidtidige forårscykelpåklædning (knickers, vindtæt svedtrøje, jersey og løse ærmer) IKKE ville slå til.
Så jeg fik slæbt både de lange bukser og vinterjakken frem - og efter nærmere eftertanke også de dejlige lune sko-overtræk, som jeg købte sidste efterår. Det kom jeg ikke til at fortryde!
Der var nemlig en kold, kold vind derude. Og den blæste lige ind skråt forfra, hele vejen til Vejle.
Jeg valgte ikke at køre den vanlige vej - helt op til hvor Andkærvej møder landevejen - for efter ca. 17-18 km med iskold vind ind forfra var jeg ikke alene træt - jeg havde også morderlig ondt i panden, der ellers ikke er kulde-sart. Jeg var faktisk lige ved at fortryde, at jeg ikke havde taget hjelmhue på osse.
I stedet drejede jeg ind mod Andkær inden jeg nåede til Vejle. Og straks jeg havde drejet, blev vindstøj og pandesmerter bedre. Aaaah! Cyklen var også straks lidt mere villig til at køre lidt stærkere, og jeg belønnede den derfor med en bananpause på et smukt sted.
Her kan livsnyderen ses, mens hun "gør det, hun er bedst til"... :-)
Da bananen var væk, kørte jeg videre. Det var skønt at være væk fra landevejen - og helt alene ude mellem markerne på den lillebitte vej, jeg fulgte.
Når jeg kører helt alene ude på en lille vej, omgivet af marker og skov og himmel, føler jeg mig let, som den fugl der hænger lidt inde over marken og synger. Jeg er fri. Mit hjerte svæver i brystet af mig. Det er livsnydertid.
Efter at have snoet og "omvejet" mig hjem, endte min triptæller på den gode side af det 50 km.
Og det var først under det varme vand i bruseren, at jeg opdagede hvor KOLD min bagdel egentlig var.
Måske skulle jeg overveje sådan en efter-tag-ting, som Pernille alias Lommen plejer at gøre i:
Livsnyderen - helt kold i røven...
3 kommentarer:
men varm om hjertet :-) Hvor ser det bare dejligt ud. Du og Helle er gode reklamer for cyklen som en god motionsform.
Ja, vinden er uhyggelig kold i disse dage. Jeg kører med et svedpandebånd trukket godt ned over ørerne - jeg kan slet ikke tåle den der modvind i mit venstre øre - aauuww - :-(
Lene, det er en skøn motionsform - men kold i disse dage, det er vigtigt med det rette tøj...
Helle, jeg frøs godtnok også panden i den der vind ... ikke rart!
Send en kommentar