tirsdag, december 04, 2007

Kursusdage

Så er jeg hjemme igen efter et par spændende kursusdage. Det har været rigtig givende, synes jeg - kurset gav nogle meget anvendelige værktøjer til styring af forandringer i en organisation.

Jeg har arbejdet sammen med folk jeg kendte, og andre, jeg ikke kendte. Nogle var kolleger, andre var fra vores medlemsbanker - altså folk, som arbejder i et af de pengeinstitutter, vi laver it-løsninger til.

Der var et hyggeligt gensyn med en dejlig dame, som jeg har snakket meget med i mit tidligere job, og rig mulighed for at få brushet mit nordjyske op, med ikke mindre end tre deltagere med denne smukke og bløde sprogtone.

Der var en sød og snaksom sjællænder og en stilfærdig vestjyde med et eftertænksomt blik og en stemme så blød som en dundyne.

Der var reaktion og reflektion, faglighed og hygge i de få pauser, der var lagt ind.

Og der var dælme mange, der var forkølede! Gad vide, om jeg slap hjem uden fremmede bakterier?

Uanset hvad, så glæder jeg mig til del 2 af dette forløb, som jeg skal på i slutningen af januar.

Ingen kommentarer: