lørdag, februar 09, 2008

Barnløs mor

Der er ikke et eneste af mine børn i Danmark lige nu! To er i Frankrig på skiferie, og så ser der jo Andreas i Costa Rica.

Han har det godt - jeg har lige skypet med Kristina. Andreas var der ikke lige - han var ude og udforske byen. Mere konkret leder han vist efter et fitness-center, som skulle ligge der.

Men de har det godt - er blevet indkvarteret i Coco. Og de har lovet, at der snart kommer en ny blogpost med sidste nyt. Dejligt!

Vi klarer os nu, uden ungerne. I går var jeg til tøse-sjov, og Bruno var til herrefrokost. Vi var hjemme ved 3-tiden, så vi sov længe i morges. Da vi endelig fik øjne, tog vi en tur rundt og kikkede på skydelåger - vi skal ha' sat nogle skabe i vores nye hus.

Vi fik også kikket lidt på sofaer, og da vi ikke gad mere, tog vi i Forever og trænede godt igennem - pyha.

Nu slapper vi velfortjent af. Mine ballemuskler er ømme, men jeg har dælme god samvittighed.

I morgen skal vi en tur ind på Fasanvej og snakke med hende, vi køber huset af. Vi skal måske købe hendes tørretumbler, og så skal vi rundt en tur og måle lidt op...

Jeg glæder mig til at se "mit" hus igen, og endnu mere til at flytte.....

1 kommentar:

Zindy sagde ...

I må nyde weekenden nu, hvor der er ro - også til de praktiske ting vedr huskøb mv. God weekend.