Løbefix

Mmmmm jeg har fået mit løbefix i dag!

For anden gang i træk har jeg fået præcis det, der holder mig gående når jeg starter med at løbe efter en pause. Det, der får mig til at fortsætte, når benene er tunge og lungerne truer med at komme ovenud.

Nemlig mit løbefix. Den der fornemmelse, når det er ubesværet. Når benene løber afsted med mig, mens mit hoved sorterer dagens indtryk og rydder op på hylderne. Hvor jeg kan fortabe mig i tanker om alt og intet, og samtidig nyde at min krop arbejder - om ikke som en toptunet maskine, så ihvertfald som en god, støt dieselmotor, der trækker stabilt der ud af.

Jeg skulle løbe 6 km idag, og jeg havde en løberute (tidligere tegnet op og målt via iForms ruteplanner) i hovedet. På et tidspunkt måtte jeg konstatere, at det enten ikke var min 6K rute, eller også løb jeg ualmindelig langsomt. For var det 6K skulle jeg næsten være hjemme hvis jeg løb min normale tid, og det var jeg ikke.

Så da jeg kom ind, tjekkede jeg lige ... og det viste sig at det var min 7K rute, jeg havde løbet. Så passede tiden bedre ... den var faktisk god.

Men allerbedst er den fornemmelse, jeg har i kroppen nu. Lige dele træt og salig.