torsdag, juni 18, 2009

Vennehjælp

Man er heldig, når man har gode venner.

En af vores har virkelig ydet noget support ifm. Brunos fødselsdagsfest ... da jeg efterlyste et køleskab til låns i weekenden, havde han lige et ude på arbejde, som var blevet skadet. Han arbejder på et hvidevarelager, og der stod det her køleskab og skulle bare køres væk, for det havde fået et tryk og havde en del buler og skrammer. Men det var et nyt køleskab, og det virkede.

Det har vi så lige fået - og vi kan bare beholde det.

Da han og Bruno bragte køleskabet hjem igår, brugte han også lige eftermiddagen på at hjælpe Bruno med at sætte telte op i haven.

Så vi er pænt langt med det hele. Køleskabet kører, teltet er sat op, og bordene er på plads.

Og der har været mange, der har sagt, at vi måtte sige til hvis vi lige skulle have lidt hjælp - vi er priviligerede mennesker.

Idag skal jeg bage og vi skal have gjort rent. Man kommer langt på sådan en feriedag.

1 kommentar:

Lene sagde ...

Er det i år den unge mand går ind i de voksnes rækker ;-)

God fest og på forhånd tillykke med fødselsdagen Bruno :-)