tirsdag, september 22, 2009

Shoppegen?

Jeg kan godt lide tøj. Synes det er rart at finde noget, jeg synes klæder mig, og som jeg har det godt i.

Men jeg interesserer mig bare ikke særligt meget for mode.

Når jeg får fingre i et Alt for Damerne, er jeg ... sccchwusch!! .... lynhurtigt forbi modesiderne. Og når man tager i betragtning hvor mange siders mode der er i AfD, er det jo så hurtigt læst. Ikke mindst når man så lægger til, at jeg som regel kommer lige så lynhurtigt forbi siderne med boligindretning.....

Derfor synes jeg også tit at dameblade er kedelige, og finder faktisk ofte at jeg hellere vil læse Pro Cycling eller Euroman - eller en avis.

Tror ikke jeg har et helt rigtigt shoppegen. Jeg kan godt lide at ose ... lidt .... men det er altså ikke mig der farter rundt i byens butikker en hel dag og prøver forskelligt tøj.
Jeg får stress af at prøve det ene sæt tøj efter det andet, og det værste man kan udsætte mig for er at skulle gå ud og købe tøj til en bestemt begivenhed.

Det betyder dog ikke at jeg ikke har ret meget tøj ... eller at jeg sjældent køber tøj.
Men jeg er "drypkøber" .... det meste af mit tøj er købt på impuls, fordi det lige har fanget mit øje i forbifarten. Og jeg må være god til det, for der hænger sjældent tøj i mit skab som jeg aldrig har brugt.

Mit tøj er mildt sagt ikke særligt originalt. Det bliver tit til jeans og en skjorte, tunika eller tshirt. Og det er helt okay. Jeg har ikke brug for at stikke ud. Egentlig fylder jeg nok, bare i kraft af at jeg er den bulderbasse jeg er.

Nogen gange tænker jeg - jeg tager sq min veninde med ud næste gang jeg skal have nyt tøj - for hun er altid drønsmart og helt anderledes kreativ i sin påklædning end jeg er. Men så tror jeg altså, at jeg får noget drønsmart og kreativt tøj til at hænge i mit skab - ubrugt.

Så der er nok ikke udsigt til, at jeg skifter voldsomt meget stil lige i denne uge. Og det er vist egentlig okay.

Men jeg får godtnok nogle sære blikke fra nogen af mine medsøstre, når jeg bekender mit manglende shoppegen, nogen gange ;-)

10 kommentarer:

Lene sagde ...

velkommen i klubben :-)

Lizelotte sagde ...

Måske er det en familie-genfejl?

Mette G. sagde ...

Ja, jeg melder mig også gerne ind i klubben. Kan aldrig tage mig sammen til de tøjindkøb. Står altid i butikken lørdag en time før lukketid, når vi skal i byen samme aften. Resultat - tjah!

Pernille sagde ...

Du får ingen mærkelige blikke herfra - jeg er nemlig heller ikke i besiddelse af det gen ;-)

Anonym sagde ...

Shoppegen er opreklameret - jeg gør det som dig. Køber det jeg falder over og tager det med hjem, duer det ikke kan det byttes hvis det er for impulsivt.

Eurowomann der siger jeg nej - der er Euromann bedre og mere indholdsrigt.

Lizelotte sagde ...

Godt at jeg har nogle ligesindede :)

Anonym, jeg skrev altså også Euroman.

Manja sagde ...

Mit shoppegen er ualmindeligt veludviklet når det gælder bogindkøb fra Amazon og Play. Det med tøj - altså for mig handler det mest om at jeg ikke skal rende rundt med revyen bar og se bare nogenlunde ordentlig ud samtidig...

MrsBaloui sagde ...

Jeg hader at shoppe tøj til mig selv. Jeg har endnu ikke købt et par lange bukser, der ikke skal lægges op!
End ikke impulskøb gøres udi almindeligt tøj. Næ nej så hellere sportstøj -> ski- og løbetøj ;-) Eller gadgets. Det må være min svage side.

Så jeg kigger heller ikke underligt på dig ;)

carina sagde ...

Har du prøvet en prof shopper?
Magasin i København har en, så tager hun hensyn til din stil, hvad du kan lide at have på.
Så får du tips til hvad der er godt til dig, hvad du kan gå efter, hvad du skal undgå og hvordan du kan bygge din gardarobe op så du kan kombinere mv.

Lizelotte sagde ...

Carina, jeg har simpelthen ikke noget behov. Jeg har faktisk masser af pænt tøj, som jeg kan lide at gå i.
Jeg ved hvad der klæder mig, både snit og farvemæssigt.

Jeg er bare ikke sådan feber-agtigt vild med at købe tøj for at købe tøj .... og det var egentlig det, indlægget forsøgte at handle om :D

Så du nogen "Hjælp - jeg kan ikke finde ud af at købe tøj" i mit indlæg, så har jeg været lidt uklar ... for det er ikke et problem jeg har.