Det har været et par dejlige dage. I går havde vi gæster - Bonussøn Lasse og hans kæreste Michelle kom til frokost, og det samme gjorde mine svigerforældre. Vi grillede og nød det gode vejr.
I dag snuppede vi en cykletur, Bruno og jeg - det blev til 67 km med 24,5 (tror jeg) i snit, det var en herlig tur. Vi nåede lige hjem og blive brusebadet - og så startede transmissionen fra dagens Tour-etape, som startede på Tourmalet og derefter bød på fire kategori 1 stigninger.
Spændingen lod dog vente på sig til næstsidste bjerg - og desværre så vi ikke Mickael Rasmussen på togt, for han skulle køre for Menchov i dag.
Lyspunktet var dog at se CSCs Carlos Sastre køre med de bedste næsten hele vejen hjem. Det tyder godt for hans chancer for en podieplads. Vi krydser fingre her.
I aften var vi så i biffen og se Pirates of the Caribbean - Dead mans chest.
Ungerne og jeg elskede den, Bruno syntes den var LIGE langt nok ude.
Helt ærligt - hvad forventer manden af en eventyrfilm?? Realisme? ;o)
Og så har Andreas og Kristian lige klaret en ordentlig r..fuld hæk i dag mens Bruno og jeg så TdF. Andreas klippede og Kristian samlede op. Herligt! Vi er mere en halvt færdige med det nu. Det er dejligt!
Der er godtnok ikke mange feriedage tilbage nu, men dem vi har haft, har været gode - alle sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar