På eventyr

Jeg har nogen gange påstået, at det Nordjylland, jeg kommer fra, er rimeligt fladt.

Det trækker jeg i mig igen. Det er vist mest lige ude ved Limfjorden, at den gamle havbund ligger som en slette, der gør, at man kan stå i Storvorde og ha' illusionen af, at skibene sejler lige der ude på marken...

Fik mig en dejlig cykletur i går, fra Øster Hurup og til Storvorde.
Den direkte vej er ikke så lang - ikke lang nok til mig. Så jeg kørte til Als, op ad Hadsundvej og ind over Skelund og Korup - ad Korupvej som er lang og lige og der var MODVIND. Herfra til Solbjerg, og fra Solbjerg ud gennem et øde, skovbevokset område på en smuk vej, hvor jeg følte mig fri og let. Jeg kørte forbi en kæmpestor, rød Herefordtyr et sted - den var vist tøjret, men jeg sad da lidt og krydsede fingre for, at den ikke følte sig provokeret af cyklende damer i neongule veste.

I Solbjerg sludrede jeg lidt med nogen vejarbejdere. Så vidste jeg præcis, hvad vej jeg skulle - herfra gik det lidt længere ind i landet. Over en meget lillebitte by (som kun havde gjort sig fortjent til et blåt skilt) med det lidt ambitiøse navn Lyngby, hvis største feature var et stort kvægbrug. Her duftede det sommerligt af kogødning, og bondemanden vinkede til mig, da han hoppede i sin traktor.
Videre på vej ud mod St. Brøndum trak det lidt sammen og truede med at regne - og der var igen stærk modvind. Alligevel hang en lærke inde over marken og sang glad for mig. Der duftede som om der allerede havde regnet, og i Blenstrup, som jeg kørte mod efter St. Brøndum, lå der også våde vandpytter, som jeg ihukommende min ikke-eksisterende bagskærm kørte omhyggeligt uden om.

Lige det område gav gode minder - som barn og teenager havde jeg en veninde, som boede, først i St. Brøndum og siden i Askildrup, og vi har cyklet området tyndt dengang og festet alle de steder, der var at cykle hen. Jeg har haft en kæreste i Terndrup, og også en god ven, som jeg desværre mistede forbindelsen med, da han fik en pige, som var Jehovas Vidne. Så var jeg ikke en passende ven mere.

Så kørte jeg ad Aalborgvejen ned forbi Lindenborg. Forsøgte ellers at undgå store, befærdede veje på min tur, men jeg måtte have et glimt af dette gods, som jeg altid trykkede min barnenæse flad mod ruden for at se, når vi kørte forbi i bil i forgangen tid.
Glimtet blev kort - for bakken ned mod Lindenborg er lang og stejl - og uimodståelig at ræse nedad.

Jeg blev kun kort på Aalborgvejen, så kørte jeg ind forbi Fjellerad. Ramte Aalborgvejen igen for en meget kort bemærkning, før jeg kørte ind mod Vårst i Gunderup. Vejen hedder Skomagerbakken, og det er ikke løgn. Jeg så ingen skomagere, men bakker, dem var der masser af.

I Vårst kørte jeg mod Gudum, og videre ud over Lillevorde. Nu var jeg hjemme i min barndoms baghave, og cyklen svingede hjemmevandt ind mod Gudumholm. Her tænkte jeg på min veninde i gymnasiet - Lene Bækgaard - som jeg desværre mistede kontakten med for en 8-10 år siden. Hun boede hos sine bedsteforældre i Gudumholm, de er begge væk nu. Men mindet om dem, og om en af de tætteste veninder, jeg har haft, smagte sødt da jeg susede igennem byen.

Da jeg var ung syntes jeg der var langt fra Gudumholm til Sejlflod. Det er der ikke. Jeg ramte den før jeg næsten vidste af, og nåede lige at kaste et nostalgisk blik op ad Løgtagervej, hvor min allerførste kæreste, Asger, boede. Han var den første bredskuldrede mand af en række i min historie :o). Selvom vi kun var 13...

Sejlflod er nærmest vokset sammen med Storvorde. Så ud af Sejlflod, og så var jeg ved Stadion og Båndby-hallen (Båndbyerne = Gudumholm, Sejlflod og Storvorde), og kørte forbi en meget forandret Tofthøjskole - den ligner ikke ret meget den skole, jeg tilbragte 9 år i som barn.
Så var jeg hjemme ved min mor, som stod parat med kaffe og grovboller og kage - energi skal der til, jeg havde tilbagelagt næsten 60 km, og fået MASSER af vind på næsen og en del bakker oven i.

Og en tur rundt i barndommens land.

Billeder blev det ikke til - for mit kamera gik batteridødt i Øster Hurup søndag aften :o(