Livsnyderen hamstrer skyllemiddel

Enhver der kender mig, ved at jeg er duftoholiker.

Jeg har en imponerende samling parfumer, og det er nok dufte, der er mest oplagte, hvis der skal manipuleres med mig. Jeg er simpelthen sådan et nemt offer!

Skal man være grøn og allergivenlig og alt det der, så bruger man ikke skyllemiddel. Men jeg indrømmer - jeg elsker, at vasketøjet dufter godt. Sådan ummenum-godt.

Faktisk i en grad, så jeg har udviklet et afhængighedsforhold til et bestemt mærke skyllemiddel, i en bestemt duftvariant. Duften af lige det skyllemiddel gør mig veltilpas og glad - og når jeg står og lækker tøjet sammen, tænker jeg ikke, som jeg måske burde: "Uf - kemikalier og kunstig duft" - derimod glæder jeg mig over velduften, og føler mig overskuds-husmor-agtig.

Egentlig lidt patetisk, ikke?

Nu er det sådan, at "mit" skyllemiddelmærke ikke er det billigste på hylderne, så jeg plejer at gå efter det, når det er på tilbud. Så nupper jeg lige et par flasker. Det bliver jo ikke sådan for gammelt, vel?

Sådan gjorde jeg også igår, da jeg på min torsdagsindkøbstur (jeg er stort set altid at finde i Føtex torsdag ved 18-tiden, når jeg har droppet ungerne af til rollespil) fandt de dejlige dråber på udsalg. To flasker røg i indkøbsvogning.

Da jeg senere gik ned i vaskerummet med mit indkøb, blev jeg faktisk en anelse flov. Man kan vist roligt sige, at jeg havde nok skyllemiddel.

Hvor længe mon det tager at bruge 7½ flaske koncentreret skyllemiddel?

Måske skal jeg det næste stykke skrive på ALLE indkøbssedler: "Vi mangler IKKE skyllemiddel"...

Livsnydermorgen

Surt når man vågner med ondt i hovedet - æv.

Heldigvis sker det ikke så tit. Men det var slemt nok til at jeg overvejede en sygedag som en mulighed.

Men arbejdet trak - et vigtigt møde i dag, og opgaver som ikke så godt kunne vente.


Her 2 iprener og 5 km på cykel senere er der også kun en lille rest hovedpine tilbage. Dejligt - godt jeg modstod fristelsen til at tage bilen! Det bliver garanteret en god dag :-)

Livsnyderen om sexede mænd

Når man spørger kvinder om, hvad der er sexet ved mænd, vil de fleste begynde at tænke i udseende: hænder, røv, skuldre, smil, øjne, ansigt.

Jeg er ingen undtagelse.

Jeg ved ikke, hvor det kommer fra - for virkeligheden er jo ikke sådan, at sexethed kan defineres entydigt fra udseendet. Og jeg ved ikke, hvorfor det altid er ved røven, skuldrene mv. vi starter vores tankerække.



Måske er det ren refleks. Måske er det slet ikke mændene, der bare er simple, lyststyrede væsener - måske er det også os kvinder. Jeg er dog mere tilbøjelig til at tro, at vi bare griber til den nemme forklaring.



Forestil dig den mand (kvinde, hvis du er til kvinder...) du synes er allermest sexet lige nu. Er han så helt perfekt? Har han stramme baller, polerede poter, det rigtige hår, et smil som Nicolas Cage (eller som Julia Roberts) og er elegant som Johnny Depp (eller Penelope Cruz)? Nej vel???

Min elskede er - ganske objektivt set - nok heller ikke helt perfekt. Skulle han have været model, ville en anelse mindre robusthed nok have gjort sig, ligesom han nok også skulle ha' haft lidt længere ben. Han har heller ikke gået vildt op i hudpleje eller fået botox, så man kan se på hans ansigt, at han har levet.
Men jeg synes, han er noget af det mest sexede.



Jeg kender faktisk mænd, som objektivt set tenderer at være grimme - som i den grad kommer ud over kanten, og formår at være temmeligt tiltrækkende. Sexede, endda. En ven jeg havde for år tilbage, mindede faktisk en anelse om Fedtmule, men når man havde kendt ham i 5 minutter, lagde man overhovedet ikke mærke til det.

Det samme gælder kvinder. Kender du ikke godt hende, der til festerne altid er der, hvor det sker, og som aldrig mangler dansepartnere? Det kan godt være at hun hverken er purung, tynd eller specielt smuk, men hun har noget andet. Tilstedeværelse, for eksempel.

Når jeg vælger at vifte hormon-dunsten væk, når jeg bliver stillet spørgsmålet om, hvad der er sexet ved en mand, står svaret faktisk ret klart. Det har ikke ret meget med udseendet at gøre. De fem primære faktorer, som for mig gør en mand sexet er:
* Han har noget mellem ørerne og kan udfordre mig
* Han har humor og gider bruge den
* Han bruger sit vid og sin humor til at ha' det sjovt - ikke til at såre
* Han kan begejstres og lade sig rive med
* Han kan både lytte og tale

Til gengæld kan en meget ikke-model-agtig mand med ovenstående kvaliteter gøre mig stakåndet og blankøjet.

Han kan ligne Brad Pitt nok så meget - hvis han er tom mellem ørerne eller humorforladt, er han dybt ligegyldig.



At der så er nogen turn-offs (og turn-ons) i de ydre ting, er ikke til at komme uden om. En mand kan være nok så sjov, klog og begejstret - hvis han er usoigneret, ryger han aldrig helt op og ringe på sexet-skalaen hos mig.


Det er jo nok egentlig meget heldigt at jeg har det sådan. At det er det indre der gør, hvordan man ser det ydre. Jeg mener, hvornår ser man fysisk smukke mænd med buttede, midaldrende, lidt fladbarmede modeller?

Men er det ikke sjovt, hvorfor vi altid giver "god røv" og "brede skuldre" mere plads i vores vokabularium? Når nu snirklede hjernevindinger er mindst lige så sexede...

NB: Nu opdateret med sagligt udvalgte illustrationer.

Agurketid?

Dagens ikke-nyhed kan man læse her.

Okay - en isbjørn i en zoologisk have har spist en and. Og isbjørnen er i familie med en anden isbjørn, som er berømt fordi den er lille og nuttet.

So what.

Næ, hvis nu anden havde angrebet, dræbt og spist isbjørnen - SÅ havde det været en nyhed der ville noget!!




Okay .... jeg HAR godtnok lavet noget rigtig kedeligt på arbejde i dag ... indrømmet...

Weekenden der blev væk

Hov ... nu er den næsten væk, den her weekend.

Ungerne har været hos deres far, og Bruno og jeg har arbejdet - primært med karnapværelset, og rengøring. Vi har pillet gulvtæppet af karnapværelset (det var sådan et børnetæppe) og gjort gulvet rent neden under.

Vi har lappet huller i væggen og gjort klar til male. Og så har Bruno malet fordelingsgangen ovenpå - den var meget 90'er laksefarvet.

Lørdag arbejdede vi indtil kl. 20, og så gik vi ind til byen for at finde noget aftensmad. Vi endte på Fredericia Bryghus, hvor vi fik nachos med kylling og en "husets øl".

Bagefter gik vi en tur rundt i byen. Da vi kom forbi Den Engelske, så vi at Tom Donovan spillede derinde - og vi blev enige om at tage en øl, og måske finde ud af hvornår han spillede.

Vi endte med at hænge ud der til et par øl og hele koncerten - og var hjemme kl. 00.30. Super hyggeligt og helt spontant - det er sådan noget man kan, når man bor i gå-afstand fra byen.

I dag har vi arbejdet videre, nydt solen lidt og så har vi set lidt Giro d'Italia - nu har de ramt bjergene, så gider vi godt følge lidt med.

Sikke en dejlig weekend.

Kristian er kommet hjem fra sin far - Bodil bliver der indtil onsdag. Det er dejligt, at hun hygger sig sammen med ham, det gør mig glad.

I morgen er det arbejdsdag - og for en gangs skyld en HEL femdages uge :-)

God arbejdslyst til jer allesammen...

Livsnyderen ud at lege

Jubiiii - vi skal ud at lege i eftermiddag!

Vi holder afdelings"hygge" - med indbygget fodbold, volleyball og gulvhockey. DET skal nok blive sjovt - og bagefter skal vi have noget godt at spise og et eeeeenkelt glas rødvin.

Jeg tør snart ikke sige noget om mit arbejde hjemmme. I går kom jeg i løbet af eftermiddagen til at nævne
1) at jeg havde haft en heftig bordtennisdyst med en kollega
2) at nogen af os havde sunget for en kollega, fordi han var muggen

...det kunne jo lyde som om mit arbejde var lutter fis og ballade.

Og det er det altså ikke. Hele tiden. Blev der sagt.



(men jeg er lidt glad for at arbejde et sted hvor man godt kan lege og opføre sig barnligt, selvom man er en "voksen dame")

Drømmetyder søges

I går morges vågnede jeg og undrede mig.

Hvor pokker kommer det fra, det jeg drømmer om natten??

Vækkeuret rev mig ud af en drøm, hvor jeg var på camping med pigerne fra X-tetten. Jeg var på vej rundt på campingpladsen, ned ad en bakke, på rulleskøjter.
Jeg havde en madpakke i en plasticpose i hånden, og en gennemsigtig plasticbadehætte på (?!?).

En ganske dagligdags hændelse i livsnyderens tilværelse - not!

Er der nogen drømmetyderkyndige, der vil give et bud på, hvad det betyder??

Opsummering

I denne uge....

- har jeg oset Aalborg tynd og hygget mig med min mor.
- har jeg løbet en tur på volden, som bare var dejlig!
- har jeg bekymret mig, da det brændte i Fredericia, og jeg ikke havde tjek på alle mine kyllinger
- har jeg haft rimeligt mange jern i ilden på jobbet, på den gode måde
- har jeg undret mig over at svenskerne, som ellers plejer at have mange løftede pegefingre over de intolerante danskere, har virkelig store problemer med nynazister
- har jeg været ude at spise med X-tetten og de herrer, vi sang koncert med
- har jeg fundet ud af at en af herrerne har en datter i Kristians klasse...
- har jeg sendt mange tanker til min svigerfar som pt. er indlagt på sygehuset
- har jeg sendt lige så mange til min svigermor...
- har jeg endnu et par løbeture til gode
- har jeg meldt mig på bordtennis-banen (eller hvad det hedder) på arbejde
- kan jeg se frem til et afdelingsarrangement fredag med indbygget bevægelse

Og det er kun onsdag endnu.

Moaaarr.....

Hvis jeg råber "mooooaaaaarrrr" lige nu - så virker det rent faktisk!

Lige nu sidder jeg nemlig ved min mors pc (med en KÆMPE skærmopløsning) og skriver. Jeg er ENEBARN lige nu ... Bruno og Kristian er kørt hjem til Fredericia, men jeg har en fridag i morgen og skal rå-hygge med min mor!

Har haft en fed weekend med gæster lørdag - et hold gode venner med små børn (2, 5 og 7) hvor mellembarnet er et skønt tøsebarn, som FORGUDER Bodil.

"Skal vi snart besøge min Bodil?" spørger hun sin mor.

Og i går aftes lød det eftertænksomt fra hende: "Bodil har store bryster, selvom hun er et barn??"

Hvortil jeg måtte forklare, at Bodil godtnok er mit barn, men at hun er ved at blive voksen - så derfor havde hun altså "store bryster". Sjovt!!

Og her i dag fortsætter vi med hyggevisit - i morgen skal mor og jeg til Aalborg og ose, og vi aflægger nok også visit hos min moster, som bor inde i Teglvænget.

Ren råhygge. Men nu smutter jeg - sofa, moder og rødvin venter på mig!

Vellyd i Christianskirken

Vores koncert i torsdags gik rigtig godt! Man kunne rent faktisk høre os, også når Big Bandet spillede - godt vi havde mikrofoner på :-)

Lone siger, at Pers optagelse af koncerten er blevet vellykket, så jeg glæder mig til at høre den.

På onsdag slutter vores samarbejde med "drengene" formelt. "Drenge" - er så meget sagt. Jeg tror ikke der er en eneste under 40 :-) - og det er en flok sangere, som er hentet rundt omkring i forskellige kor i Middelfart og Fredericia. Men vi har haft det så hyggeligt sammen med dem, og onsdag runder vi af med at gå ud og spise sammen, hele flokken. Det bliver underligt at blive et dame-kor igen.

Nu er det weekend. I aften skal vi have gæster, så der skal købes lidt mad ind og forberedes lidt.

I morgen kører vi op og besøger min mor. Jeg bliver der, og tager en hyggedag med min mor i morgen. Det er længe siden vi har gjort det sidst, så jeg glæder mig!

Well ... vi skal ud og handle ... jeg er den, der er smuttet...


PS: føler mig temmeligt ung i dag - måske har al den filosoferen om alder gjort det!

Livsnyderen om at blive ældre III

Jeg har tænkt meget over den med fuglebadet.

Og jeg tror mit kriterie for at NU er jeg blevet gammel - er hvis jeg begynder at spille par-golf (og nu dukker jeg mig for de flyvende tomater) - UNDSKYLD, golf-fans, man KAN ikke gøre for sine fordomme ... altid.

Hvad er dit kriterie for - at NU er du blevet gammel? (Bare for sjov)

Livsnyderen om at blive ældre II

Når jeg genlæser mit afsnit fra i går, bliver jeg helt nervøs for, om mine læsere tror, jeg er ved at få en midtlivs-krise.

For det er jeg altså ikke.

Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg aldrig har været sikrere på mig selv, på mine mål og mine værdier - og hvor jeg aldrig har været gladere for mit liv.

Jeg kan bare mærke, at jeg for tiden forsøger at definere mig selv - også ud fra min alder. Måske fordi jeg er nødt til at forholde mig til, at jeg ikke er ung mere.

Og det gør ikke noget!! Jeg ville ikke være 18 eller for den sags skyld 25 igen, om så jeg fik en million EUR for det.

Jeg kan bare mærke, at det er et issue - noget, jeg ind imellem pusler med i mit hoved. For store dele af mig er jo uforandret. Jeg er stadig en drengerøv. Jeg drikker stadig øl af flasken, bøvser, griner hæmningsløst af Simpsons, fortæller platte vitser .... sådan som jeg altid har gjort.

Men jeg bager også boller med kanel og rosiner, jeg pusler i min have og kan godt lide, at mit hus er pænt. Jeg er mor med alt hvad der dertil hører.

Jeg er dog endnu ikke kommet dertil, at jeg har købt et fuglebad (for nylig fortalte en kollega mig at NU vidste hun, at det var slut - for hun havde købt et fuglebad til haven!).

Tror nok, jeg forsøger at definere mig selv på tværs af alder - på tværs af mit køn og de drengede anstrøg, jeg har - at finde mine ben i en ny tid, hvor jeg ikke mere har små børn, og den ældste er på nippet til at flyve fra reden.

Jeg er så heldig, at jeg er fantastisk godt gift. Så det behøver jeg ikke bekymre mig om. Men en dag skal jeg have spurgt ham om han OGSÅ nogen gange går og forsøger at finde ud af om han er mest "voksen mand på snart 50" eller bare ... sig selv.

Livsnyderen om at blive ældre

Jeg forstår ikke alt det med alder.

Lige for ganske kort siden var jeg 25 og blev ansat på Bankdata ... og én ting er, at jeg nu har været ansat i firmaet i 17 år lige om lidt, en anden er, at jeg ikke er 25 år mere.

Ikke at jeg har noget imod at være 42 - for det har jeg ikke. Jeg synes bare slet, slet ikke at jeg er voksen og moden nok til at være "en midaldrende dame".

Så er der det med spejlet. Jeg har stærkt blandede følelser omkring det, der sker i mit ansigt - aldringen. Jeg er fascineret af det på den ene side - synes det er værdigt og smukt. På den anden side forstår jeg ikke helt, at det sker for mig. Undrer mig over, at det er mit ansigt, der får fine smilerynker, farveujævnheder ... og så har jeg ikke engang fået mit første grå hår endnu.

Forstå mig ret - jeg er glad for den måde, jeg ser ud på. Lige fra mine skæve tænder til min mærkelige næsefacon og mine brune øjne. Og jeg synes godt om den måde, jeg aldres på. Jeg får at vide, at jeg holder mig godt, og det er selvfølgelig dejligt.

En anden sjov ting er, at jeg pludselig har kolleger, der er på alder med mine børn og bonusbørn. Mennesker, som jeg har et venskabeligt, ligeværdigt forhold med - og så bliver jeg pludselig mindet om, at jeg faktisk er en anden generation end dem.

Jeg har en rigtig god ven på arbejde. Vi pjatter, og vi snakker engang imellem lidt alvorligt, og han er bare sådan en rigtig buddy. Og altså en del yngre end mig. Men alligevel temmeligt klog. Nogen gange mobber jeg ham med hans unge alder, eller udbeder mig "respekt for en ældre dame". Så siger han - og det lyder oprigtigt - at han faktisk ikke opfatter mig som "ældre" på den måde (og det er jeg jo egentlig heller ikke).

Så har jeg den her vane med at lave sjov ved at sige "ældre dame", "dum blondine" og "hende den småfede" om mig selv - for sjov, i ironi - men en dag, hvor jeg kørte blondine-tingen, sagde han et eller andet i retning af "det var da en selv-sviner."

Det fik mig til at tænke på - er det en slags indirekte "jeg er ikke god nok, og hvis jeg skynder mig at sige det selv, er det ikke så slemt", jeg har gang i?

Selv hvis det ikke er (og jeg har jo faktisk et rimeligt selvværd - så det er det jo nok ikke) - så er det da faktisk en rigtig dårlig vane. At lave sjov ved at tale dårligt om mig selv. Så det har jeg bestemt mig for at holde op med. Jeg er god nok selvom jeg ikke er 30 år og har 20 i BMI - og jeg VED at jeg er en god og kompetent arbejdskraft.

Tænk at man sådan skal blive belært af en knægt, som ikke engang er fyldt 30 endnu.

Nogen af mine unge kolleger er jeg altså fint på bølgelængde med. Der er også en ung kvindelig kollega, som bare er så dejlig en pige. Der er så mange ting ved hende, der minder mig om mig selv i den alder, selvom hun har en meget anderledes baggrund end jeg har. Og vi snakker fuldstændig ubesværet sammen - hun er bare en gutterpige.

Andre af de unge er bare et helt, helt andet sted i livet end jeg er. Søde og dejlige mennesker, men bare så åbenlyst meget yngre end jeg er. Og det er okay. Men det er bare så uvirkeligt at arbejde sammen med nogen (i øvrigt meget dygtige og kompetente) mennesker, som er 3-4 år ældre end Andreas... altså når jeg kommer i tanker om det :-)

Det er jo netop lige det, det handler om. For meget af tiden tænker jeg jo slet ikke på det.

Og mystisk nok er det ikke et problem at have venner, som er 10 eller 15 år ældre end mig selv - det tænker jeg ikke over, kom jeg lige til at tænke på. De ældre kolleger tænker jeg jo egentlig heller ikke over, er ældre end mig selv (når de altså ikke lige nævner deres børn, som er i 30'erne).



Måske er det så mærkeligt for mig, fordi jeg var DEN YNGSTE i alle mulige sammenhænge i mange år. Hjemme var jeg yngste barn. Jeg kom tidligt i skole, og var hele vejen igennem min skolegang - i folkeskolen og gymnasiet - den yngste i min årgang. På edb-skolen var jeg ikke den yngste. Jeg havde været ude på arbejdsmarkedet et par år, og det var faktisk meget rart at være en af de mere "voksne" i klassen.

Men så kom jeg ud på arbejdsmarkedet, og både i Sydbank, hvor jeg arbejdede først, og på Bankdata, var jeg, om ikke den yngste, så ihvertfald "en af de unge". Og sådan var det længe - for op gennem 90'erne blev der ikke ansat mange.

Og jeg mener jo ikke, at det er en kvalifikation i sig selv at være ung. Jeg ved selv, hvor meget mere rummelig, stærk og effektiv jeg er blevet med årene. Jeg kan mærke, hvordan min personlighed er blevet afrundet og udviklet - hvordan min klangbund bare er en hel anden, end da jeg var 25.

Så hvorfor er det så stor en kilde til forundring for mig - det med alder?

Ugens tilbud

Skulle du være i Fredericia torsdag, og ikke vide hvad du skal lave om aftenen, anbefaler jeg at du går til koncert i Christianskirken - især hvis du kan lide Jazz.

Her opfører JRs Big Band, X-tetten og nogle "løstgående" herrer vi har støvet op rundt i områdets kor, Duke Ellingtons Sacred Concerts.

Det bliver godt, tror jeg :-)

Kan man have for mange havemøbler?

Et af livets helt store, eksistentialistiske spørgsmål.

Da vi flyttede sammen for snart 7½ år siden, havde vi en gammel dør på nogle bukke, og så slæbte vi køkkenstolene ud på terrassen.

Hen ad vejen har vi fået anskaffet os lidt havemøbler. Det hvide Skagens-sæt, med et ekstra-stort bord, en 3-personers bænk og 4 stole - der skulle være, så vi kunne bænke os med alle vores børn på en gang.



Siden købte vi et lille hårdttræs-sæt i Brugsen, til 1000 kr., med 2 stole og en 2-personers bænk.

Og så har vi de to røde stole, og jeg har bragt en dæksstol i hårdttræ ind i forholdet - dæksstolen fik jeg, da jeg blev 30.



Så vi har mange havemøbler. Især nu, hvor vores havestørrelse er reduceret KRAFTIGT.
Men i dag tror jeg, vi fik anbragt det hele, der hvor det skal stå.

Vi fik ryddet op, fejet og luget om den terrasse, som er nederst i haven, og så byttede vi rundt, så det hvide bord + bænk + 2 stole kom op på træ-terrassen.



Det er lidt at et puslespil at få sat det hele, så det ikke bærer præg af havemøbel-pulterrum :-) men det lykkedes!

Der er (igen) i dag et vejr...

...et solskinsvejr!

Gid det her dejlige varme forårsvejr aldrig får ende. Desværre ser det ud som om vi snart skal vænne os til gråvejr, regntøj og lukkede terrassedøre og vinduer en tid igen.



I dag, imidlertid, er det jo herligt. Det blæser lidt, men der er varmt og dejligt.

Trods det fór Bruno og jeg over huset som to små hvide tornadoer i formiddag. Man slæber meget snavs ind på varme dage, og badeværelserne bliver altså ikke mindre snavsede fordi det er godt vejr.

Men nu kan vi se ugen i møde med sindsro - og rene toiletter :-)

Vi har været spontan-sociale i den her lange weekend - lørdag aften faldt vi ind hos en god kollega og hans kone, som også for nylig er flyttet ind til midtbyen. Vi skulle se deres hus, og fik sludret og nydt et glas hvidvin på deres tagterrasse - hyggeligt.

I dag droppede et par af mine kolleger forbi. De bor lidt længere udenfor byen end os, og jeg har påpeget, at de jo kører lige forbi, når de kommer inde fra byen. De fik forevist huset og blev hængende til en kold øl på terrassen - altså den nede bag i haven, hvor solen er om dagen.

Dejligt og afslappet og uden stress, at ses med folk på den måde.

I eftermiddag skal Bruno ud og cykle med Carsten Bedsteven, og han bliver og spiser med. Vi skal grille en kyllingfilet - det er jo altid godt.

Senere i aften kommer Kristian hjem fra weekend. Bodil foretrækker at blive ude hos sin far indtil i morgen, og tage bussen ind til byen ude fra hvor han bor. Det er fint, at de kan gøre, som de har lyst.

Livsnyderen siger: Livet er godt!

Bog-meme

Den har cirkuleret i blogland nogen tid, og hos Moccanita så jeg den så igen.

Nu snupper jeg den i luften og tagger mig selv.

Man slår op på side 125 i den bog, man er ved at læse, finder den 5. sætning på siden, og skriver de næste 3 sætninger - here goes:

"Brødrene besøgte mindre politistationer i blandt andet Skänninge, Åtvidaberg og Boxholm i det østlige Sverige syd for Stockholm og Herljulnge, Fristad, Steningssund og Lerum i de vestlige Sverige omkring Göteborg. Hvert sted tog de notater om placering, naboer og adgangsforhold, ligesom de fotograferede flere af stationerne med et medbragt spejlreflekskamera. Notater, skitser og observationer fra de svenske politistationer, i alt omkring 25, samlede Jan Weimann i en kasse i gruppens dæklejlighed."

Har du gættet bogen?? Hvis ikke - så er det Peter Øvig Knudsens "Blekingegadebanden - den hårde kerne".

Jeg KUNNE også have skrevet følgende 3 sætninger:

"På de lige og kuperede stykker havde han muskler nok til at sætte et kværnende tempo, og han rummede eksplosion til hårde afslutninger. Desuden udviklede han sig under Ludovic Feuillet til en sikker holdkaptajn med overblik og autoritet. Frantz var også den første rytter, som stort set kun interesserede sig for Tour'en."

Guf for kendere - den anden bog, jeg er igang med for tiden. Joakim Jakobsen - "Le Tour - sejre, drømme og frygtelige nederlag i 100 år". Afsnittet er fra 1928-afsnittet, og handler om Nicolas Frantz, en ung luxemburger, som vandt i 1928. Det kunne de franske arrangører ikke lide - og Frantz var faktisk en årsagerne til, at man fra 1930 i en periode kørte med nationale hold.

Der var jo ikke så mange luxemburgske cykelryttere ...

Det er utroligt hvad et lag maling gør...

På vores nye hus er der bygget en dejlig træterrasse.



Vi har allerede nydt den rigtig meget! Den har sol om morgenen og lidt hen på formiddagen, og så kommer solen igen hen på eftermiddagen, og skinner på terrassen hele aftenen.

For nogen tid siden blev vi enige om, at vi vil male den ved lejlighed - og vi købte en spand sort træbehandling til den, for vi tænkte at sort ville være flot sammen med de hvide dannebrogsvinduer, vi påtænker at få sat i huset.



Behovet var indiskutabelt. Og vejret var så godt i dag - så vi kastede os over opgaven i formiddag, og malede så det sprøjtede om os.

Det blev rigtig flot!



Vi er vilde med vores "nye" terrasse ... og ved første lejlighed får hele carporten en omgang sort maling.



Da vi var færdige, var klokken fem minutter over frokost (vores maver RUMLEDE) - og så havde vi fortjent en dejlig frokost med kolde Leffe-øl i solen...

Cykler i byen

Her i Fredericia er der et kæmpe Harley Davidson-træf.

Og de er vitterlig alle steder, og har været det siden onsdag, hvor de første begyndte at dukke op. Der er sjove typer, skumle typer, specielle typer, kriminelle typer - overalt. OG deres blanke veltrimmede køretøjer holder over det hele.



Det har været rimeligt fredeligt. Lidt musik kan vi ind imellem høre, ude fra det område, hvor de holder til. Og så hører vi lyden af Harley-motorer med meget jævne mellemrum.



Så alt i alt er det et fint arrangement. Og godt for byen, de forretningsdrivende og restauranterne.

Vi gik tur i byen i formiddag - vi havde et par ærinder og nød at slentre rundt i solen og kikke på motorcykler og mennesker. På rådhuspladsen var det ikke så meget biker-typerne der hang ud - det var vist alle mulige andre, der gjorde det.



Vi fik både hentet linsevæske og købt planter til haven. Og min søde, tålmodige mand ventede tålmodigt i solen, mens jeg snusede rundt i butikkerne.



Klokken blev middag, og jeg kom til at tænke på, hvor gode sandwiches de laver hos Caffe Katia - Fredericias hyggeligste spisested.



Så vi måtte ind forbi, og jeg fik en kyllingesandwich som fik mig til at høre englesang - tror det var den superlækre pesto, som var i. Efter maden fik vi en skøn kop espresso, og så måtte vi hjem.



Det var svært at gå, for jeg var lige gået i gang med Paolo Coelhos "Veronika beslutter at dø" - jeg er nødt til at låne den på biblioteket og læse den færdig.

Selvom vi var temmelig mætte, var vi alligevel lidt flittige her i eftermiddag. Bruno fik ordnet lidt forskelligt i huset og haven og jeg fik malet vores røde havestole - pyha, hvor de trængte!

Før:



Efter:



wow ....

Man ved man er i Fredericia...

...når trafiksignalerne ser sådan her ud:



...og sådan her når man godt må gå:



Haha ... sjovt! Jeg ved ikke, hvor længe, de har set sådan ud, men enhver som kender Fredericia vil vide, at det er en hyldest af Fredericias by-helt, nemlig Landsoldaten - som så sådan her ud i pinselørdagssol:



Sikke en herlig ide! Og gad vide, hvor lang tid der var gået, inden jeg havde opdaget det, hvis ikke min opvakte datter havde peget dem ud for mig i sidste uge...

Jeg tror det er sommer.

Set i min have:



Et af de mere sommerlige syn i denne uge :-)

Egoistisk Livsnyder

Kristian er på lejr med skolen. Bodil er taget ud til sin far - jeg tror de hygger sig :-)

Bruno er ude at cykle. Jeg har snakket med min mor i telefonen, ordnet lidt vasketøj og bladret et dejligt, nyt magasin igennem ude på terrassen.

Nu er jeg smuttet i min bløde, hvide silkepy og hygger mig i sofaen med mit vattæppe som er nyvasket og dufter af mit favoritskyllemiddel.

Jeg plejer en forårsforkølelse og ½ hovedpine. Og så er det SÅ dejligt at være alene med sig selv.

Jeg er total-egoist, og vil bare hygge mig det.
Vi ses i morgen.

Haveliv

Vi lever meget i haven for tiden.

Ikke fordi der er uudholdeligt varmt, men efter en lang mørk vinter er det så dejligt at færdes ude i solen, uden overtøj, og nogen dage endda med bare lemmer.

Og så er der jo smukt på denne årstid.



Pæretræet har stået med hvide blomster. Nu er de begyndt at falde, så haven er fuld af hvide prikker.

Vi har luget og pillet og hældt jord på og sået nyt græs og kælet for haven, så den bliver som vi vil have den.

Og ind imellem har der også været tid til en hyggestund i solen med en cola og ham den dejlige her...



Vi faldt også for et tilbud på et vinfad, som vi vil bruge som regnvandstønde, nede for enden af vores carport og skur, hvor der ikke tidligere har været tagrende. Vi fik den sat op i dag, og pyha hvor der duftede af rødvin, da vi skar hul til nedløbsrøret!



Man blev jo ganske lækkertørstig. Men det ER kun mandag.

Livsnyderen løber - igen!

Det er nu godt 2 uger siden jeg smuttede ned af kældertrappen og slog mit haleben.

Det har været temmelig smertefuldt, og det er først i løbet af denne weekend at jeg er holdt op med at tage smertestillende kontinuerligt.

I dag vovede jeg pelsen og iførte mig løbesko og -tøj, og satte afsted på den rute, jeg havde fundet frem til inden styrtet.

Faktisk var jeg startet fra bunden. Nogen problemer med mine ben gjorde, at fysioterapeuten anbefalede mig et begynderprogram (!!) - så jeg snuppede Alt for Damerne den uge, de havde sådan et med, og så lavede jeg det lidt om ... seriøst, 3 intervaller af 3 minutters varighed er LIDT i underkanten, så jeg føjede et ekstra interval til i enden. Så passede det bedre til mig.

Og stadig en stor skånsomhedsforbedring - mit løbeopstartsmotto plejer at være: "Fem kilometer kan man altid løbe" - og selvom jeg rent faktisk altid KAN løbe fem kilometer, er det ikke nødvendigvis den mest skånsomme løbeopstart, man kan forestille sig...

Tilbage til i dag.

For en uge siden gjorde det kvalme-ondt hvis jeg forglemte mig og løb et par skridt - men da jeg satte i løb nedad Fasanvej med retning mod volden, var det uden kvalme og næsten uden smerter - og den smule smerter der var, forsvandt lige så stille.

Så - JUBIIIII - jeg er tilbage i løbeskoene - I skal bare se mig om 10 uger!

Oops - I did it again!

Jeg skulle egentlig bare ha' chokoladekaffe - og en lille ekstra gåtur igennem byen.

Men inde hos Lyager Vin så jeg en vin, som ville med mig hjem - nemlig en Amarone på tilbud.

150 for en lækker Amarone ... det er jo det rene røverkøb! Og når nu tilbuddet løber hele maj måned, var jeg jo nødt til at sikre mig en prøveflaske ... hvis nu den er rigtig god, kan det jo måske betale sig at sikre sig nogle flere flasker.

Ja, det er jo ikke for sjov. Det er jo ren og skær økonomisk tænkning.

Livsnyderen holder miniferie!

Jeg er så heldig, at min fagforening netop i foråret har fået lavet dagen efter Kr. Himmelfartsdag til en feriedag. Det nyder jeg godt af - en miniferie på 4 dage, helt "gratis".

Den korte uge op til ferien har været forrygende travl! Men det gør ikke noget, for nu har jeg fri.

I dag har vejret været dejligt - regn i formiddag, men sidst på formiddagen blev det tørvejr, og hen over eftermiddagen har solen taget helt over.

Jeg har været flittig, og sørget for, at jeg kan slappe HELT af resten af ferien: jeg har gjort rent i huset fra kælder til kvist, og ordnet alt mit vaske- og strygetøj.

Ungerne har været med deres far til deres bedstemors fødselsdag i dag, så der har bare været Bruno og mig. Bruno har ordnet nogle ting i huset, og været ude at cykle. Den sidste maskinfuld tøj hænger ude på snoren, og der dufter rent og dejligt over det hele. En gryde med indiske boller i karry bobler på komfuret. Kristian er til fødselsdag hos en klassekammerat.

Om lidt lukker jeg en flaske rødvin op, den skal nydes i vores nye Spiegelau-glas.

I morgen skal Bodil og jeg ud og tøse-shoppe lidt - hun mangler lidt tøj, og det er længe siden vi har haft en hygge-tur i byen ... det er så nemt nu! Lørdag skal vi til en fødselsdag om eftermiddagen - min niece Dina fylder 18, og skal fejres. Lørdag aften står den på koncert - Bruno og jeg skal høre Led Zeppelin Jam på Det Bruunske Pakhus.

Søndag? Der har vi ingen planer. Og det er helt ok :-)