Nu er det snart 1½ uge siden, at Bodil tog på efterskole, og det er 4 dage siden, at Bruno kørte sydover, ned til sin store udfordring.
Bodil har jeg snakket med et par gange på msn. Hun savner os vist mere, end hun havde regnet med, selvom hun lyder til at have det godt.
Bruno har ringet hjem hver aften. Igår lød han forfærdeligt træt ... de havde kørt 75 km og 3000 højdemeter - det er meget. Oven i er han blevet helt vildt forkølet og hoster hele natten. I dag lød han heldigvis bedre, selvom det nok var turens hårdeste dag. Nu - på de første 3 dage - har de kørt halvdelen af hele turens højdemeter, så mon ikke det bliver en anelse lettere herfra.
I dag var de ude i 11 timer. Ret meget hårdere kan det nok heller ikke blive.
Bodil kommer hjem fra efterskolen torsdag. Mon ikke hun kommer her forbi, selvom hun egentlig har far-weekend. Vi skal til vejfest fredag aften, så der sover hun her.
Bruno kommer hjem søndag engang. Det bliver dejligt.
Selvom jeg er i godt selskab af mine sønner og min svigerdatter, kan jeg godt mærke dem der mangler.
2 kommentarer:
det bliver så godt at få dem hjem og høre om deres oplevelser. Bruno og Carsten er godt nok seje, jeg håber at de fuldfører, men det de har været igennem indtil nu lyder som hård kost.
Jeg håber at Bodil får et oplevelses år, vores var så glade for det år.
Bruno lyder pænt smadret når jeg snakker i telefon med ham ... jeg synes godtnok også de er seje!!
Jeg håber også det bliver et fint år for hende.
Send en kommentar